Flere skal have tidlig hjælp til type 2-diabetes
Nyt dansk studie fra Lolland-Falster viser, at alle selv kan bidrage, når det gælder tidlig opsporing af prædiabetes, uopdaget type 2-diabetes eller dårligt reguleret diabetes. Det kalder på handling, mener Diabetesforeningen.
Et nyt studie skønner, at én ud af ti voksne på Lolland-Falster har prædiabetes, uopdaget type 2-diabetes eller dårligt reguleret diabetes. For personer, der er svært overvægtige, som selv ved, at de har forhøjet blodtryk og/eller har dårligt selvvurderet helbred, gælder det for én ud af fem.
Det er hovedkonklusionerne på en omfattende analyse af blodprøver fra over 10.000 voksne deltagere i Lolland-Falster. Undersøgelsen er foretaget i perioden fra 2016-2019.
Læge, ph.d.-studerende Neda Bruun-Rasmussen har udført studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMC Public Health. Hun fik idéen til undersøgelsen, fordi hun selv mødte patienter i akutmodtagelsen på Nykøbing Falster Sygehus med et alarmerende højt blodsukker.
- Jeg var overrasket over, at det gjaldt så mange mennesker, som undersøgelsen viser, og hvor simpelt det egentlig er at finde ud af, om man tilhører risikogruppen. Der er et stort behov for, at flere enten selv går til lægen for at få tjekket deres blodsukker, eller at man i systemet opfordrer til at få det tjekket, når folk kommer med et brækket ben eller andet, siger Neda Bruun-Rasmussen, som arbejder på Center for Epidemiologisk Forskning på Nykøbing Falster Sygehus.
Neda Bruun-Rasmussen konkluderer, at der stadig er alt for mange, der har følgesygdomme, som skader på nyrer og syn, når de får diagnosen.
- Når nu vi let kan finde ud af, om vi tilhører risikogruppen, er det bare med at gå til lægen og blive undersøgt. Langt flere skal opfordres til at få målt et blodsukker, når de er ved lægen, ved fodterapeuten eller i kontakt med en kommunal sygeplejerske. Det er meget simpelt, og det kan redde rigtig meget både for den enkelte, og også for samfundet, siger Neda Bruun-Rasmussen.
Studiet viser, at en væsentlig del af de personer, der har behov for behandling eller regulering af deres behandling for diabetes kan identificeres på baggrund af oplysninger om svær overvægt, egen viden om forhøjet blodtryk og/eller dårligt selvvurderet helbred. Det er oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige både for os selv hver især og for personalet i social- og sundhedssektoren.
I studiet er der ikke skelnet mellem diabetestyperne, men forskerne forklarer, at kun et meget lille antal deltagere formodes at have type 1-diabetes, mens den altovervejende del af deltagerne har udfordringer relateret til type 2-diabetes.
Bekymrende perspektiv
I Diabetesforeningen mener forskningschef Tanja Thybo, at undersøgelsens resultater peger på behovet for en langt stærkere indsats for at finde og hjælpe de mange, der enten har eller er på vej til at udvikle type 2-diabetes.
- Det er særdeles alvorligt, at så mange går rundt med type 2-diabetes eller forstadier til sygdommen uden at vide det eller blive behandlet utilstrækkeligt. De har brug for hjælp. Undersøgelsen fra Lolland-Falster viser, at både vi selv og sundhedspersonalet kan bidrage til hurtig diagnose og behandling, siger Tanja Thybo.
Forskningschefen peger på, at tallene viser, at der er mindst lige så mange med forstadier til type 2-diabetes, som dem, der allerede har fået stillet diagnosen.
- Hvis de ikke får hjælp, risikerer de indenfor få år at udvikle type 2-diabetes, hvilket er en tikkende bombe. Det er et bekymrende perspektiv, som der bør handles på, siger Tanja Thybo.
Stor gevinst ved tidlig indsats
Opsporing af personer med prædiabetes og uopdaget type 2-diabetes kan også være en økonomisk gevinst for samfundet.
Tidligere undersøgelser har vist, at over en tredjedel af alle, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, allerede har en eller flere følgesygdomme, og at tidlig opsporing kan mindske eller udsætte risikoen for at udvikle følgesygdomme som hjertekarsygdomme og nyresygdomme. Derudover har ny dansk forskning kortlagt udgifterne til behandling af følgesygdomme og viser, at samfundet kan spare mere end 800 millioner kroner årligt alene i sundhedsudgifter ved at undgå følgesygdomme hos personer med type 2-diabetes.
Det kræver både en tidligere opsporing og diagnosticering af personer med diabetes og en bedre og mere målrettet behandling for at forebygge følgesygdomme, mener Diabetesforeningen.