Mange med type 2-diabetes mangler hjælp til livsstil
Alt for mange af de omkring 240.000 danskere med type 2-diabetes får ikke hjælp til at spise anderledes og dyrke mere motion, selv om de ønsker det. Det viser ny, stor undersøgelse fra Diabetesforeningen. Vi går glip af et enormt potentiale, mener Diabetesforeningen.
Omkring hver fjerde med type 2-diabetes har ikke fået tilbudt hjælp til at ændre spisevaner og få mere motion, selvom om de gerne ville have haft det. Det viser Diabetesforeningens nye undersøgelse Livet med diabetes 2019.
Undersøgelsen er den største nogensinde i Danmark, der kortlægger livet med diabetes.
Svarene viser, at kommuner og læger – altså det nære sundhedsvæsen – skal være bedre til at tænke livsstilen ind i behandlingen af type 2-diabetes, mener Diabetesforeningen.
- Vi ved, at langt de fleste, der får type 2-diabetes, gerne vil foretage livsstilsændringer, og dansk forskning har vist, at faglig kvalificeret støtte til kost og motion kan gøre en kæmpe forskel især i starten af diabetesforløbet. Men alt for mange får slet ikke tilbuddet, siger forskningschef Tanja Thybo fra Diabetesforeningen.
Ændret livsstil hjælper
Tanja Thybo henviser blandt andet til forskning fra Rigshospitalet fra 2017, hvor over halvdelen deltagerne med type 2-diabetes fik normaliseret deres blodsukker efter et år med intensiv støtte til kost og motion:
- Det viser, at potentialet er enormt, hvis der sættes ind med den rette sundhedsfaglige støtte, siger Tanja Thybo, som understreger, at tilbuddet netop skal tilpasses den enkelte med type 2-diabetes.
Over 6.500 svar fra danskere med type 2-diabetes indgår i undersøgelsen Livet med diabetes 2019. De har blandt andet svaret på, om de har modtaget tilbud fra deres kommune om at få hjælp til mad og motion. 22-24 procent svarer, at de inden for de seneste fem år ikke har fået tilbud om hjælp til at ændre spisevaner og dyrke motion.
Det er ikke godt nok, mener Diabetesforeningen, som foreslår, at alle med type 2-diabetes bør have et individuelt tilpasset livsstilstilbud med lægen som tovholder.
Mange med type 2-diabetes kan få det bedre og have mindre behov for medicin, hvis de får hjælp fra en diætist til at ændre deres kost og støtte til mere motion.
Mindre medicin
Udviklingen i sundhedsvæsenet går entydigt mod, at flere og flere af de knap 240.000 danskere med type 2-diabetes udelukkende skal behandles i det nære sundhedsvæsen, altså hos praktiserende læge og kommune.
- Mange med type 2-diabetes kan få det bedre og have mindre behov for medicin, hvis de får hjælp fra en diætist til at ændre deres kost og støtte til mere motion. Derfor skal det nære sundhedsvæsen prioritere tilbud om støtte til at ændre livsstil lige så højt som den medicinske behandling af type 2-diabetes, siger Tanja Thybo.
Om ti år forventes op imod 430.000 danskere at have diagnosen type 2-diabetes. Fremtiden for behandlingen af diabetes sættes til debat blandt sundhedsordførere, eksperter og patienter på Diabetesforeningens topmøde om diabetes på Christiansborg på torsdag den 16. januar. Her skal der gøres status på initiativerne fra den nationale diabeteshandlingsplan fra 2017, der udløber ved årsskiftet.