Tilskudsændring må ikke true individuel behandling
Hvis forslaget om at fratage en lang række insulintyper tilskuddet bliver vedtaget, kan det betyde et tilbageskridt for den danske diabetesbehandling, mere ulighed og utryghed for tusinder af personer med diabetes. Dybt bekymrende, mener Diabetesforeningen.
Konsekvenserne for behandlingen af op imod 70.000 danskere med diabetes kan være alvorlige, hvis forslaget om revurdering af tilskud til insulin bliver til virkelighed. Titusindvis af danskere, der er afhængige af den rette behandling med insulin af deres diabetes, kan blive påvirket og måske tvunget til at skifte til andre insulintyper.
En så markant ændring af tilskud til mange insulintyper kan true den individuelle tilpasning af diabetesbehandlingen, frygter Diabetesforeningen.
- Det er meget vigtigt, man tager hensyn til, at personer med diabetes skal have mulighed for en individuelt tilpasset behandling, og det kræver, at behandlerne har mulighed for at vælge mange forskellige typer af lægemidler, siger forskningschef Tanja Thybo, som advarer imod den ”one-size-fits-all”-tankegang, som forslaget er et udtryk for.
- Insulin er ikke bare insulin, men har forskellige virkningsprofiler og effekter. Derfor frygter vi, at den store indskrænkning af valgmulighederne, man lægger op til, risikerer at forringe både behandling og livsværdi for tusinder af mennesker med diabetes, siger hun.
Diabetesforeningen har netop sendt sit høringssvar om forslaget fra Medicintilskudsnævnet, der er i høring indtil 15. marts.
Konsekvenser undervurderes
Forslaget fra Medicintilskudsnævnet har som udgangspunkt, at der udelukkende skal være såkaldt generelt tilskud til få og typisk ældre insulintyper, mens en lang række nyere insulintyper mister det generelle tilskud. Hvis det gennemføres, betyder det, at den enkeltes læge fremover skal søge om individuelt tilskud for at patienten kan fortsætte med sin behandling.
I forslaget bliver konsekvenserne ved at skulle skifte insulintype undervurderet, fordi det er leve med diabetes kræver konstant opmærksomhed både dag og nat.
- Den enkeltes medicin er tilpasset vaner og livssituation og typisk finjusteret over flere år i et samarbejde med behandleren. Det er en kæmpe indgriben for den enkelte, hvis det hele rystes og skal laves om, fordi medicinen skal ændres. Derfor skal der virkelig være tungtvejende grunde til, man begiver sig ud i at ændre på så mange menneskers livsvigtige medicin. De potentielle konsekvenser i form af ringere livskvalitet, flere kontakter med sundhedsvæsenet, produktionstab og ultimativt dårligere diabetesbehandling må ikke undervurderes, siger Tanja Thybo.
Bange for fremtiden
En række mennesker med diabetes og deres pårørende har allerede kontaktet Diabetesforeningen, fordi de er bekymrede for, at de ikke længere kan bruge det lægemiddel, som de ved virker for dem.
- De er simpelthen bange for deres livskvalitet og deres behandling og frygter, at de bliver tvunget til at bruge lægemidler, som giver dem ustabilt eller forhøjet blodsukker eller flere tilfælde af akut lavt blodsukker. Mange er bekymrede for fremtiden, fordi de ved, at et højere og mere ustabilt blodsukker over tid øger risikoen for følgesygdomme, siger Tanja Thybo.
Derfor er det afgørende, at myndighederne nøje overvejer de langsigtede økonomiske og menneskelige konsekvenser af den foreslåede indskrænkelse af adgangen til en optimal og individuelt tilpasset diabetesbehandling.
Diabetesforeningen støtter, at sundhedsvæsenet skal bruge lægemidler på en rationel måde, men stiller spørgsmål ved det konkrete forslag.
- Hvis man vil have behandlerne til at bruge andre typer af insulin, fordi det er billigere, er der andre muligheder end bare at forringe tilskuddene og dermed skabe utryghed og gener for en masse med diabetes, som i forvejen er velbehandlede, siger Tanja Thybo, som peger på opkvalificering af de praktiserende læger på diabetesområdet og enklere og mere præcise behandlingsvejeledninger som oplagte tiltag.
Høringssvaret understreger, at den markante ændring i tilskud til mange insulintyper risikerer både at give en massiv administrativ byrde ved behandling af potentielt titusindvis af ansøgninger om enkeltilskud fra diabetesbehandlere og en forøgelse af ulighed i sundhed, hvis personer med få ressourcer i højere grad er dem, der tvinges væk fra deres foretrukne behandling.
Diabetesforeningen følger fortsat sagen tæt og arbejder på at forhindre de negative konsekvenser af de foreslåede ændringer.