Søskende til et barn med type 1-diabetes
Det kan være en udfordring at være søskende til et barn med diabetes, fordi der er meget fokus på sygdommen.
Det kan være en udfordring at være søskende til et barn med diabetes, fordi der er meget fokus på sygdommen.
”Du må lige vente, til jeg har målt blodsukker” eller ”Vi skal lige give insulin først”. Det er noget af det, som mange forældre bliver nødt til at sige, og mange søskende vænner sig til at høre, når de har en bror eller søster med type 1-diabetes. Raske søskende kan derfor nemt komme til at føle sig overset.
Søskende vil også mærke forandringer i hverdagen, når en søster eller en bror får konstateret diabetes. Det påvirker familiens hverdag og forældrene vil naturligt have meget opmærksomhed på det barn, der har diabetes – særligt i tiden efter, at diagnosen er blevet stillet.
Søskende kan derfor i perioder opleve at ”stå i skyggen” af barnet med diabetes samt lide afsavn af forældrenes opmærksomhed og nærvær. Her kan pårørende hjælpe – for eksempel ved i perioder at have ekstra fokus på søskende til barnet med diabetes, så det ikke føler sig overset.
Det er vigtigt, at søskende tydeligt mærker, at det ikke er deres skyld, at deres bror/søster har fået diabetes.
Mange søskende ved godt, at der er brug for mere opmærksomhed, når diabetes driller – men husk alligevel at tale med dem om det. Sig højt, at du godt kan forstå, hvis de er lidt jaloux ind imellem – det er helt ok. Ved at anerkende den negative følelse skaber du mere tryghed og større mulighed for, at barnet vil tale med dig, hvis det er svært i perioder.