Følgesygdomme til type 1-diabetes

Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du generelt.

Hvad er følgesygdomme?

To ud af tre personer, der har diabetes, bekymrer sig om følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Alvorlige følgevirkninger som blindhed, nyresvigt og amputationer er mere sjældne end for 20-30 år siden.

Så der er mindre grund til bekymring, men fordi diabetes er en kronisk sygdom, vil risikoen altid være der.

Sådan nedsætter du din risiko for følgesygdomme

Hold dit langtidsblodsukker under kontrol
Vær omhyggelig med måling af blodsukker og dosering af insulin i hverdagene, så du holder dit blodsukker så stabilt som muligt
Undgå rygning
Hav en sund livsstil, så både blodtryk og kolesterol er på et normalt niveau.

Find information om blodsukker og måling

Hvad øger min risiko?

Du er særligt udsat, hvis:

Dit langtidsblodsukker ikke er under kontrol
Der er store udsving i dit daglige blodsukker
Du ryger
Du er arveligt disponeret.

Heldigvis får færre og færre de alvorlige følgesygdomme. Mange oplever også at have et bedre liv, og statistikken taler sit klare sprog: Personer med diabetes kan forvente at leve længere i takt med, at forebyggelse og behandling bliver bedre og bedre.

Lider du ikke af følgesygdomme, lever du næsten lige så længe som personer uden diabetes.

Hvor stor er min risiko?

+ -

Hvis dit blodsukker er dårligt reguleret, kan det give komplikationer i blodkarrene. I de små kar kan det udløse diabetisk nyresygdom, nervesygdom og øjensygdom. Komplikationer i de store kar kan medføre hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes.

Rygning øger din risiko yderligere, og det samme gør arvelig disponering – for eksempel hvis en eller begge dine forældre har oplevet følgesygdomme i forbindelse med diabetes.

+ -

Personer med diabetes dør i gennemsnit tidligere end befolkningen som helhed – primært på grund af følgesygdomme. Den gode nyhed er, at personer med diabetes lever længere i dag end for blot ti år siden.

Forventet levealder: 40-årig mand

Med type 1-diabetes

2017: 72,6 år
2008: 65,7 år

Med type 2-diabetes

2017: 74,2 år
2008: 71,3 år

Uden diabetes

2017: 79,9 år
2008: 77,7 år

Forventet levealder: 40-årig kvinde

Med type 1-diabetes

2017: 75,3 år
2008: 68,9 år

Med type 2-diabetes

2017: 77,8 år
2008: 75,3 år

Uden diabetes

2017: 83,5 år
2008: 81,6 år

+ -

Steno Diabetes Center har gennemført en undersøgelse blandet 11.000 personer med diabetes. Undersøgelsen viser, at færre får følgesygdomme.

Når du har type 1-diabetes, har du højere risiko for hjerte-kar-sygdomme end jævnaldrende, der enten har type 2-diabetes eller slet ikke diabetes. Alligevel er din prognose blevet bedre. 20 procent færre personer med type 1-diabetes fik hjerte-kar-sygdomme i 2011 sammenlignet med 2001. Kolesterol- og blodtrykssænkende behandling har stor betydning for det store fald i hjerte-kar-sygdomme. En anden vigtig årsag er, at færre ryger.
67 procent færre personer med type 1-diabetes fik amputation i 2011 sammenlignet med 2001.
Et pejlemærke i forhold til synet er, at 70 procent færre med diabetes melder sig ind i Dansk Blindesamfund (i 2001 var tallet 91, og i 2011 kom der kun 27 nye medlemmer med diabetes).
50 procent færre personer med diabetes får diabetisk nyresygdom end for bare 20 år siden.