MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Seksuelle komplikationer hos mænd

Hvad sker der ved rejsning? Hvad er årsagerne til rejsningsproblemer?



Tema: Ondt i sexlivet

Temaet blev bragt i medlemsbladet september 2014.

Læs temaet i medlemsbladet

I filmen fortæller Hamid om, hvordan diabetes har påvirket hans sexliv [03:57].

Rejsningsproblemer er den hyppigst forekommende seksuelle komplikation af diabetes hos mænd.

Problemet er hyppigere, jo ældre du er og jo længere tid, du har haft diabetes. Generelt oplever mænd med diabetes rejsningsproblemer ca. 10 år tidligere end mænd uden diabetes.

Mænd skal have lidt af rejsningsproblemer i flere uger eller måneder, før man bruger udtrykket impotens. Grunden til det er, at alle mænd oplever perioder i deres liv, hvor deres seksuelle formåen er nedsat. Det er derfor vigtigt, at du ikke lader dig slå ud af et enkelt eller få mislykkede forsøg på samleje. Hvis du gør det, kan du komme ind i en ond cirkel med præstationsangst eller psykiske problemer.

Hvad sker der ved rejsning?

Ved seksuel påvirkning sender hjernen direkte signaler via nervebanerne til blodkarrene, der løber til og fra penis. Disse signaler medfører en øget tilstrømning af blod til penis. Samtidig foregår der en afklemning, så blodtilstrømningen væk fra penis mindskes. Dermed øges blodfylde, og normal rejsning opstår gradvist. Rejsning kræver altså, at blodårerne og nervebanerne fungerer, som de skal.

Rejsning er betinget af faktorer som lyst og stimulering fra f.eks. syn, duft eller berøring.

Hvad er årsagerne til impotens/rejsningsproblemer?

Der kan være flere årsager til rejsningsproblemer og impotens:

  • Psykiske forhold: Sexologiske problemer i form af manglende lyst eller tid, stress - psykiske problemer eller problemer i parforholdet. Lyst til seksuelt samvær kræver for de fleste et vist overskud. Når man har en kronisk sygdom som diabetes, kan man ofte føle et manglende overskud. Tanker om sin sygdom kan være udmattende, og højt blodsukker kan gøre én træt.
  • Dårlig diabetesregulering: Længerevarende, dårlig diabetesregulering nedsætter både lysten og evnen til at opnå rejsning. Det sidste formentlig på grund af en negativ påvirkning af nerver og blodårer til områder i og omkring penis. Ved åreforkalkning opstår der rejsningsproblemer, fordi der ikke tilføres nok blod til penis. Forhøjet blodtryk kan også være en årsag til rejsningsproblemer.
  • Medicin: Forskellige former for medicin kan give rejsningsproblemer. Det drejer sig mest om nervemedicin, sovemedicin og nogle, specielt ældre, former for hjerte- og blodtryksmedicin.
  • Rygning og alkohol: Tobaksrygning, hash og overdreven alkoholindtagelse har alle en negativ effekt på den seksuelle formåen.
  • Andre sygdomme: Pludselig sygdom som svær forkølelse, influenza eller lignende kan også gøre, at man mister lysten til sex. Her er der således ikke tale om impotens.

Mænds sexliv i tal

  • 54 % af mændene med diabetes har seksuelle problemer. Blandt alle danske mænd generelt er det 11 %, der har oplevet seksuelle problemer, der har generet dem inden for det seneste år.
  • 49 % med type 1-diabetes har seksuelle problemer
  • 57 % med type 2-diabetes har seksuelle problemer
  • 71 % af mændene, der har seksuelle problemer, mener, at det skyldes diabetes

Blandt dem har:

  • 89 % rejsningsproblemer
  • 32 % nedsat sexlyst
  • 10 % for hurtig udløsning
  • Mange mænd nævner også, at de har for hurtig sædafgang, tillbageløb af sæden (kaldet retrograd ejakulation) eller sivende udløsning
  • 71 % af de 40-49-årige og 50-59-årige mænd fortæller i Diabetesforeningens undersøgelse, at de har seksuelle problemer på grund af diabetes – især rejsningsproblemer. Blandt jævnaldrende danske mænd generelt, er det kun 1-5 %, som har haft svære rejsningsproblemer inden for det seneste år.

Vidste du, at…

  • Overvægt kan betyde et lavere indhold af det mandlige kønshormon testosteron i blodet og dermed øget risiko for impotens
  • 36% dyrker slet ikke sex mere

Kilde: Undersøgelsen bygger bl.a. på 883 besvarelser fra Diabetespanelet i maj 2014. 

Hvordan behandles rejsningsproblemer? 

Du skal altid tale med din læge om behandlingsmuligheder, hvis du har rejsningsproblemer eller er impotent. Det er vigtigt at finde ud af, hvorvidt impotens har psykiske eller fysiske årsager.

Er årsagen psykisk, kan det være gavnligt at tale med en sexolog eller psykolog eventuelt i kombination med medicin. Ved fysiske årsager vil løsningen ofte være at få ordineret medicin.

Potenspiller

Der findes forskellige potenspiller på markedet til afhjælpning af rejsningsproblemer: Viagra, Cialis og Levitra. Pillerne giver ikke spontan rejsning, men fremmer den normale rejsning ved seksuel stimulering. Pillerne virker altså kun, når manden er seksuelt opstemt. Pillerne får muskelcellerne i penis til at slappe af, så blodet lettere kan løbe til penis og give rejsning. 

Du bør ikke tage potenspiller, hvis du:

  • har alvorlige hjerte- eller leverproblemer
  • er i dialysebehandling
  • har en degenerativ øjensygdom
  • tager hjertemedicin som indeholder nitrater eller nitrogenoxid
  • tager anden medicin mod rejsningsproblemer
  • er i behandling med alfa-blokkere

For at se, hvordan pillerne virker, skal du prøve dem fire til otte gange. En stor del af de diabetikere, der har problemer med impotens, har glæde af pillerne - men desværre ikke alle.

Virker pillerne ikke, kan du bede din praktiserende læge om en henvisning til en urolog, der har speciale i blandt andet rejsningsproblemer. Du kan også få en henvisning til enten Sexologisk Klinik på Rigshospitalet i København eller til Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital.

Bivirkninger er som regel milde og forsvinder hurtigt. De mest almindelige bivirkninger er hovedpine, rødmen og hedeture. I nogle tilfælde kan der opstå svimmelhed eller synsforstyrrelser.

Tabletbehandling øger ikke direkte risikoen for hjerteanfald, men som hjertepatient skal du være opmærksom på, at du øger det fysiske aktivitetsniveau i forbindelse med samleje. 

Injektionsbehandling

Ved hjælp af en tynd kanyle sprøjter man et eller flere stoffer ind i penis, som påvirker blodkarrene. Indsprøjtningerne får muskelcellerne i penis til at slappe af uden seksuel stimulation og giver dermed rejsning. 

Næsten alle mænd er i stand ti at få rejsning, npr de sprøjter medicin direkte i svulmelegemet i penis. Rejsningen varer i nogle få timer, uanset om du har lyst til sex eller ej og uanset, om du har fået orgasme og udløsning.

En variant af denne metode er, at det aktive stof indføres i urinrøret som en lille tablet, der når den bliver opløst, påvirker blodkarrene.

Vakuumbehandling/penispumpe

En penispumpe er en plexiglas-cylinder. Den virker ved at føre penis ind i pumpens hulrum. Herefter kan man med pumpekraft skabe undertryk i cylinderen, hvormed penis langsomt bliver fyldt med blod, og der opstår rejsning. Når rejsningen er tilstrækkelig, påføres en pubisring, som virker som en slags elastik, der forhindrer blodet i at løbe væk fra penis igen. Pubisringen må højst sidde på i en halv time.

Penisprotese

Impotens, der skyldes kredsløbsproblemer, kan i nogle tilfælde helbredes kirurgisk eller eventuelt med en protese. Dette er et meget omfattende indgreb, og er absolut sidste udvej. Indgrebet kræver en specialist, der fjerne alt væv i penis og erstatter med en protese. Manden kan stadig få udløsning og orgasme.

En penisprotese er en oppustelig protese, der består af to rør, der opereres ind i hvert svulmelegeme. Kunstige svulmelegemer, der kan pustes op. Begge rør er forbundne med tynde slanger til en ganske lille pumpe, der anbringes i den ene side af pungen over testiklen.

Pumpen er gennem endnu et tyndt rør forbundet til en væskebeholder, som anbringes i bugvæggen. Når manden ønsker en erektion, pumper han væske fra beholderen ind i rørene, så penis bliver stiv. Når rejsningen skal forsvinde, pumpes væsken tilbage til beholderen.

Den oppustelige protese betjenes vha. en ventil, som indopereres i pungen.

Forsøg med chokbølger

Enkelte hospitaler, blandt andet Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Sønderborg Sygehus, begynder at tilbyde behandling med såkaldt chokbølger (extracorporeal shock wave therapy/ESWT).

Bølgerne bruges normalt til at knuse nyresten, men en mere mild form kan give nogle mænd deres rejsning tilbage, fordi bølgerne blandt andet danner nye blodkar ved frigivelse af vækstfaktorer.

Et samarbejde mellem Aalborg og Odense Universitetshospitaler skal vise, hvilken effekt chokbølger har på mænd med diabetes, der har rejsningsproblemer. Kun mænd, der har prøvet både potensmidler og indsprøjtninger i penis, vil blive tilbudt at deltage i forsøget.

Retrograd ejakulation

Ved diabetisk nervesygdom kan nerverne også være skadet på en sådan måde, at man oplever det, der kaldes retrograd ejakulation.

Det er en tilstand, hvor sæden løber baglæns op i blæren, fordi lukkemusklen mellem blæren og urinrøret ikke fungerer optimalt.

Hvad kan jeg gøre for at undgå seksuelle problemer?

For at undgå seksuelle problemer som en følgesygdom til diabetes, er det vigtigt at holde dit blodsukker stabilt og lavt.

Rygning, overvægt, for lidt motion og stress øger risikoen for rejsningsproblemer.

Diabetesforeningen har gennemført en stor undersøgelse om rejsningsbesvær hos danske mænd med diabetes.

Læs undersøgelsen om rejsningsbesvær

Tilskud til potensmidler

Du kan søge om at få dækket udgifterne til potensmidler via Servicelovens § 100, hvis dine rejsningsproblemer skyldes diabetes, og hvis du i øvrigt er berettiget til at modtage støtte.

Neuropati (nerveskader) er for eksempel en følgesygdom, som kan medføre nedsat følesans og potensproblemer. Neuropati kan opstå som følge af et forhøjet blodsukker gennem lang tid, så derfor hænger en god blodsukkerregulering og evnen til at dyrke sex tæt sammen.

Frank har ikke dyrket sex i 10-12 år

54-årige Frank Aalestrup er en fandens karl, siger han selv – bare ikke når det kommer til sex: "Det er ikke mig, der dusker damerne".
Læs Franks historie

Køb sexhjælpemidler i netbutikken

I netbutikken finder du blandt andet en penispumpe, et massageapparat og glidecreme.

Gå til netbutikken

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes