MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Insulin- og GLP-1-behandling

Når du har type 2-diabetes, formår din krop ikke at udnytte insulinen godt nok, eller også producerer din bugspytkirtel ikke nok insulin ift. din krops behov. Du er derfor nødt til manuelt at tilføre din krop den manglende insulin eller hjælpe din krop med at udnytte den eksisterende insulin.

Det er individuelt, hvornår det er nødvendigt at starte i medicinsk behandling af type 2-diabetes. Nogle skal have medicin fra starten af – andre efter måneder eller år. Der findes mange forskellige behandlingsformer, og ofte er der behov for forskellige slags medicin for at opnå den mest effektive sænkning af blodsukkeret. Det er derfor vigtigt, at du taler med din behandler om din behandling, så den bliver skræddersyet til lige præcis dig. 

Det er din behandler, der afgør din medicindosis. Din medicindosis bliver lagt fast ud fra målinger af dit langtidsblodsukker sammenholdt med resultaterne af de blodsukre, du selv måler.

Alt efter, hvilken type medicin du skal have, kan det være tablet eller injektion. Vurderer din læge, at den rette behandling er insulin eller glykagon-lignende-peptid-1 – det såkaldte GLP-1, skal du tage daglige injektioner. 

Læs mere om GLP-1 nederst på siden.

Type 2-diabetes kan behandles med insulin.

Insulinbehandling 

Langt de fleste med type 2-diabetes starter med tabletbehandling, men efter nogle år oplever en del, at deres insulinproduktion aftager, eller at de har svært ved at styre blodsukkeret med tabletter, kost og motion. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen, og giver forhøjet blodsukker i stedet for energi. Ved mange høje blodsukre starter mange i insulinbehandling.

For at undgå de høje blodsukre, er du nødt til at give dig selv injektion med insulin flere gange i døgnet – for at efterligne bugspytkirtlens funktion.

Der findes forskellige insulintyper. Din læge vil foreslå det præparat, som han/hun vurderer, er det, du har bedst gavn af. I finder sammen en løsning ud fra netop din livssituation og dine blodsukkermålinger.

Se Lægemiddelkatalogets oversigt over insulintyper i Danmark

Hvad er insulin?

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der dannes i bugspytkirtlen. Når vi spiser og fordøjer maden, bliver kulhydraterne omdannet til sukkerstoffer (glukose). Sukkerstoffer er nødvendige brændstoffer for cellerne og er med til at give os energi. Det er insulin, der sørger for, at sukkerstofferne kommer fra blodbanen og ind i cellerne. Hvis du ikke har insulin i kroppen, kan sukkerstofferne ikke komme ind i cellerne. Sukkerstofferne bliver derfor i dit blod, og dit blodsukker bliver højt.

Dit behov for insulin varierer dagen igennem i forhold til hvilken mad, du spiser og hvor fysisk aktiv, du er. Det tager tid at lære din krop at kende på en ny måde, så du skal regne med en indkøringsperiode, når du starter i insulinbehandling. Ved at måle dit blodsukker, kan du følge din krops reaktioner og tilpasse din insulindosis.

Mange frygter insulinbehandling pga. injektionerne. Men med tiden oplever mange, at injektionerne bliver hverdag og næsten er smertefrie, og at insulinbehandling giver et større fysisk velvære og sænker risikoen for følgesygdomme.

Måling af blodsukker

Er du i insulinbehandling, er det vigtigt, at du dagligt måler dit blodsukker, så du kan følge din krops reaktioner og tilpasse din insulindosis.

Når du måler dit blodsukker, fortæller værdierne af målingen noget om mængden af insulin i din krop:

  • har du højt blodsukker, har du for lidt insulin i kroppen – her skal du tage insulin
  • har du lavt blodsukker, har du for meget insulin i kroppen – her skal du have noget at spise eller drikke.

Det kan være en udfordring at opnå et blodsukker tæt på det normale. Sammen med din behandler skal I finde den bedste behandling for dig med udgangspunkt i din hverdag, så du undgår for store udsving i blodsukkeret.

Læs mere om lavt blodsukker (hypoglykæmi)

Læs mere om højt blodsukker (hyperglykæmi)

Hvad påvirker mit blodsukker?

Dit blodsukker bliver påvirket af en masse faktorer, heriblandt mad, motion, feber og infektioner samt psykiske belastninger som stress og depression.

Insulin og motion

Er du i god form, virker din insulin bedre, da veltrænet muskelvæv har en høj følsomhed for insulin. Utrænet muskelvæv har lavere følsomhed og fedtvæv har meget begrænset følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker dårligere, hvis du er overvægtig eller i dårlig form.

Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan sænke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du så endvidere formår at tabe dig via en fornuftig kost, kan du reducere mængden af fedtvæv – og sænke din blodsukkerkoncentration yderligere.

Vær opmærksom på, at motion har stor indvirkning på din insulindosis. Det vil sige, at hvis du motionerer mere, end du plejer, kan det være nødvendigt at sætte din insulindosis ned og eller spise noget mere.

Læs mere om type 2-diabetes og motion

Insulin og mad

Når du er i insulinbehandling, bør du ikke springe et måltid over, da du kan risikere for lavt blodsukker, da insulinen fortsætter med at sænke dit blodsukker –  nu bare på tom mave. Og omvendt hvis du en dag spiser mere end du plejer, er det vigtigt, at du tager mere insulin.

Læs mere om type 2-diabetes og mad

Insulin og feber

Er du syg med feber, stiger dit behov for insulin ofte en del. Det er derfor vigtigt, at du måler dit blodsukker og tager mere insulin - eventuelt efter telefonisk samråd med din praktiserende læge eller diabetesambulatorium.

Insulin og psyken

Stress, angst, depression eller andre psykiske belastninger påvirker dit blodsukker, og dermed dit insulinbehov. Det er vigtigt, at du i samarbejde med din læge eller diabetesambulatoriet lærer at finde den rigtige insulinmængde i de forskellige situationer.

Læs mere om diabetes og psyken

Opbevaring af insulin

Kig altid på indlægssedlen, der følger med din insulin. Her kan du læse om opbevaring og holdbarhed.

  • Insulinpenne eller ampuller, du ikke har taget i brug, skal du altid opbevare i køleskab ved 2-8°C
  • Insulin, du har taget i brug, skal du opbevare ved almindelig stuetemperatur, hvor det er holdbart 4-6 uger.

Insulin tåler ikke:

  • Frostgrader
  • Temperaturer over 25-30°C
  • Direkte sollys
  • At blive rystet

Læs mere om at have insulin med på rejsen

Hvordan tager jeg insulin med pen?

Du skal sprøjte insulin ind i fedtvævet under huden. Det er vigtigt, at du ikke sprøjter insulin ind i musklen, som ligger under fedtlaget, da insulinen derved optages hurtigere og mere koncentreret, hvilket betyder, at dit blodsukker hurtigt kan falde til et meget lavt niveau.

Det er også vigtigt, at du ikke stikker det samme sted, men spreder injektionerne, så du undgår insulininfiltrater, der føles som hårde områder eller knuder i fedtvævet. Derudover er det vigtigt, og at du skifter nålen hver gang.

I nedenstående film [05:29] kan du se, hvordan du tager insulin med pen:


Videoen er lavet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center og Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker.

Insulintyper 

Lægen vil foreslå det insulinpræparat, som han/ hun vurderer, at du har bedst gavn af. I finder sammen en løsning ud fra netop din livssituation og dine blodsukkermålinger. De mest almindelige typer insulin er:

Human insulin: Human insulin har været på markedet siden 1980’erne. Det humane insulin laves af gensplejsede gærceller, og er magen til menneskets egen insulin. Hidtil var human insulin den eneste type insulin på markedet, men nu bliver der også produceret analog-insuliner.

Analog insulin: Analog-insuliner er nye insulintyper, hvor man har ændret en anelse på opbygningen af insulinmolekylet. Det betyder, at de hurtigtvirkende insulin-analoger virker hurtigere, mens virkningsvarigheden derimod er kortere end almindelig hurtigtvirkende insulin.

For de nye langsomtvirkende analoger er både virkningsvarighed og virkning fra dag til dag mere stabil sammenlignet med de almindeligt langsomtvirkende insuliner.

Hurtigtvirkende insuliner og langsomtvirkende analog-insuliner er klare insuliner, der ikke behøver blanding inden brug. Almindeligt langsomtvirkende insulin og blandingsinsulin skal du derimod blande grundigt (ikke ryste) før brug.

GLP-1

GLP-1 er et naturligt forekommende hormon, der frigives i tarmen, når du spiser. GLP-1-hormonet spiller en afgørende rolle for reguleringen af blodsukkeret, idet det får cellerne til at producere insulin, så din krop kan omsætte maden til energi. Derved sænker hormonet dit blodsukker.

Effekten af GLP-1 sker ikke kun i tarmen, men også i hjernen, da hormonet skaber en mæthedsfornemmelse. Hormonet virker kun, når du spiser og giver som udgangspunkt ikke lavt blodsukker.

Du skal tage GLP-1 én til to gange i døgnet eller en gang om ugen, enten som indsprøjtning i maven eller i låret – på samme som insulin.

Infografik, der viser, hvordan GLP-1 virker. Klik på billedet, for at se det i et større format.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes