MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Insulinbehandling

Type 2-diabetes kan behandles med insulin.

Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Det er bugspytkirtlen, der udskiller insulin. Det gør den, når dit blodsukker stiger – altså når du spiser og drikker.

Insulinet sendes rundt til alle kroppens væv og binder sig til celleoverfladerne. Her bliver insulinet den vigtige nøgle, der åbner døren, der går mellem blodbanen og vævene. Insulinet låser altså dørene op og hjælper sukkerstofferne med at komme fra blodbanen og ind i vævene. Går døren ikke op, bliver dit blodsukker alt for højt og cellerne får ikke tilført den nødvendige energi.

Insulin og diabetes 2

Når du har type 2-diabetes formår din krop ikke at udnytte insulinet så godt som ellers. Og måske producerer den heller ikke nok insulin i forhold til kroppens behov. Derfor forbliver sukkerstofferne i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi. Hvis vi ser insulin som den nøgle, der kan åbne døren mellem blodbanen og cellerne, kan man sige, at der simpelthen ikke er nok nøgler eller nøglerne er de forkerte og virker ikke i døren. Dermed forbliver dørene mellem blodbanen og cellerne lukkede – og dit blodsukker bliver alt for højt.

Insulin og motion

Veltrænet muskelvæv har meget høj følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker godt, hvis du er i god form. Utrænet muskelvæv har lavere følsomhed og fedtvæv har meget begrænset følsomhed for insulin – dvs. insulinet virker dårligt, hvis du er overvægtig eller i dårlig form.

Dette forklarer, hvordan du med fysisk aktivitet kan sænke indholdet af sukkeret i blodet. Hvis du så endvidere formår at tabe dig via en fornuftig kost, kan du reducere mængden af fedtvæv – og sænke din blodsukkerkoncentration yderligere.

Insulinbehandling er en let og effektiv behandling af type 2-diabetes. Har du svært ved at styre blodsukkeret med tabletter, kost og motion bør du overveje insulinbehandling.

Mange frygter insulinbehandling, selvom den rent faktisk forbedrer dine blodsukkerværdier og dermed giver dig større fysisk velvære og sænker risikoen for følgesygdomme.

Mange oplever med tiden, at injektionerne næsten er smertefri. Vær opmærksom på, at der er visse ændringer i dine rettigheder, når du er insulinbehandlet – det gælder f.eks. kørekort og livsforsikring.

Insulinbehandling og dit blodsukker

Hvis du bliver sat i behandling med insulin, er det nødvendigt, at du selv, eller med hjælp fra andre, måler blodsukkeret, så du kan reagere på baggrund af resultaterne.

Lavt blodsukker kan i værste fald føre til bevidstløshed (insulinchok). Ved højt blodsukker (over 22 mmol/mol) skal du altid kontakte din læge. Højt blodsukker kan give umiddelbar utilpashed (tørst, tissetrang, træthed og synsændringer) og på sigt føre til følgesygdomme.

Insulinbehandlingen bliver tilpasset dig og dit behov

De fleste med type 2-diabetes kan nøjes med en eller to insulininjektioner i døgnet. Det er især yngre mennesker med type 2-diabetes og normalvægtige mennesker med type 2-diabetes, der ofte har brug for flere injektioner i døgnet for at være velregulerede.

Dit behov for insulin kan ændre sig

Tal med din læge om, hvorvidt du selv skal sætte din insulindosis op og ned efter behov. Det er lidt forskelligt og afhænger af det antal injektioner, du giver dig selv, mængden og typen af insulin.

Motion

Hvis du en dag motionerer mere end sædvanligt, kan det f.eks. være nødvendigt at sætte din insulindosis lidt ned og måske samtidig spise noget mere. Omvendt skal du tage mere insulin, hvis du en dag spiser mere, end du plejer.

Mad

Hvis du får enten insulin eller tabletter, må du helst ikke springe måltider over. Hvis du gør det, kan du risikere lavt blodsukker, da insulinet og tabletterne fortsætter med at sænke blodsukkeret, men nu på tom mave.

Infektioner med feber

Er du syg med feber, stiger dit behov for insulin ofte en del. Det er derfor vigtigt, at du måler dit blodsukker og tager mere insulin - eventuelt efter telefonisk samråd med din praktiserende læge eller diabetesambulatoriet.

Stress

Hvis du i en længere periode er stresset eller udsat for psykiske belastninger, kan det godt øge dit behov for insulin. Det er vigtigt, at du i samarbejde med din læge eller diabetesambulatoriet lærer at finde den rigtige insulinmængde i de forskellige situationer.

Når du ændrer på din insulindosis, bør du måle dit blodsukker, så du er sikker på, at dine ændringer er korrekte.

Hvis du glemmer at tage din insulin

Selv mennesker, der har haft diabetes i mange år, kan glemme at tage deres insulin. Det kan være en hjælp med et lille kalenderkort eller lommebog, hvor du sætter et kryds, hver gang du har taget insulin.

Hvis du glemmer at tage din insulin, stiger dit blodsukker. Du vil muligvis mærke symptomer som tørst, hyppig vandladning, træthed og synsændringer.

Symptomerne forsvinder, når du igen har tilstrækkelig med insulin i kroppen. Er du sikker på, at du har glemt en injektion, bør du tage den straks du bliver opmærksom på forglemmelsen.

Du bør dog kontrollere, at dit blodsukker ikke er for lavt, inden du tager den glemte insulin. Kontakt evt. din læge eller ambulatoriet. Kontrollér blodsukkeret efter et par timer.

Insulintyper

Der findes forskellige insulintyper. Din læge kan hjælpe dig med at finde den rigtige.

Lægen vil foreslå det insulinpræparat, som han/ hun vurderer, at du har bedst gavn af. I finder sammen en løsning ud fra netop din livssituation og dine blodsukkermålinger. De mest almindelige typer insulin er:

Human insulin

Human insulin har været på markedet siden 1980’erne. Det humane insulin laves af gensplejsede gærceller, og er magen til menneskets egen insulin.

Hidtil var human insulin den eneste type insulin på markedet, men nu bliver der også produceret analog-insuliner.

Analog-insuliner

Analog-insuliner er nye insulintyper, hvor man har ændret en anelse på opbygningen af insulinmolekylet. Det betyder, at de hurtigtvirkende insulin-analoger virker hurtigere, mens virkningsvarigheden derimod er kortere end almindelig hurtigtvirkende insulin.

For de nye langsomtvirkende analoger er både virkningsvarighed og virkning fra dag til dag mere stabil sammenlignet med de almindeligt langsomtvirkende insuliner.

Hurtigtvirkende insuliner og langsomtvirkende analog-insuliner er klare insuliner, der ikke behøver blanding inden brug. Almindeligt langsomtvirkende insulin og blandingsinsulin skal du derimod blande grundigt (ikke ryste) før brug.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes