Insulintyper

Insulin- og GLP-1-behandling

Insulin og GLP-1 supplerer hinanden, så din krop får den insulin og energi, den ikke selv kan producere.

Råd og vejledning
Lukket

63 12 14 16

63 12 14 16

Når du har type 2-diabetes, kan din krop ikke udnytte insulin godt nok, eller også producerer din bugspytkirtel ikke nok insulin. Uden insulin kan kroppen ikke omsætte kulhydrater til energi. Derfor har din krop brug for hjælp, og det får den med kombinationen af insulin og GLP-1.

  • GLP-1: Hjælper din krop med at udnytte det eksisterende insulin
  • Insulin: Giver tilskud, så din krop har al den insulin, den har brug for

Hvilken medicin skal du have?

Det er individuelt, hvornår det er nødvendigt at påbegynde medicinsk behandling af type 2-diabetes. Nogle har brug for medicin allerede, når diagnosen bliver stillet. Andre kan vente måneder eller år.  
Der er mange forskellige typer medicin, og ofte er der behov for at kombinere flere forskellige typer for at opnå den mest effektive sænkning af blodsukkeret. Nogle typer medicin tager du som tabletter og andre som injektion.

Hvor meget har du brug for?

Det er din diabetesbehandler, der beslutter kombination og dosis ud fra målinger af dit langtidsblodsukker og dine daglige målinger af aktuelt blodsukker. Få talt om, hvordan du har det i hverdagen, så din behandling matcher dit behov bedst muligt.

Hvilken type insulin er den rigtige for dig?

At få diagnosen type 2-diabetes sætter tanker i gang og udløser rigtig mange spørgsmål. Prøv at være tålmodig, for det tager tid at lære din krop at kende på en ny måde.

Målet med behandlingen er, at du opnår et blodsukker så tæt på det normale som muligt. Det kan være en udfordring, så derfor kan der være en indkøringsperiode, når du begynder din behandling med medicin.  

Om din behandling

    Om din behandling
  • Tabletbehandling

    + -

    Langt de fleste, som får diagnosen type 2-diabetes, får i første omgang tabletbehandling.  
     
    Efter nogle år oplever en del, at kroppens produktion af insulin falder yderligere, eller at de har svært ved at styre deres blodsukker med tabletter, kost og motion. Det betyder, at kroppen ikke længere kan omsætte kulhydrater, som derfor bliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker.  
     
    Hvis blodsukkeret bliver for højt, er det nødvendigt at behandle med insulin, som du selv skal injicere.

  • Måling af blodsukker

    + -

    Når du får insulin, skal du løbende måler dit blodsukker, så du kan følge med i kroppens reaktioner på insulin, kost og motion.  
     
    Målingen udtrykker, hvor meget insulin, du har i kroppen:

  • Sådan bruger du en insulinpen

    + -

    Du skal sprøjte din insulin ind i fedtvævet under huden.

    De tre vigtigste ting er, at du:

    • Ikke kommer til at sprøjte insulinen ind i musklen, som ligger under fedtlaget. For insulinen bliver optaget hurtigere og mere koncentreret i en muskel, og det kan få dit blodsukker til at falde meget på ganske kort tid.
    • Stikker et nyt sted hver gang, så du spreder stikkene. Ellers kan du få insulin-infiltrater, der føles som hårde områder eller knuder i fedtvævet, og kan betyde, at dit blodsukker svinger uforklarligt. 
    • Skifter nålen hver gang.

    Se en video om, hvordan du tager insulin med pen
    Videoen er produceret i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center og Fagligt Selskab for Diabetessygeplejersker

  • Opbevar din insulin rigtigt

    + -

    Insulinpenne eller ampuller, som du ikke har taget i brug, skal du altid opbevare i køleskab ved 2-8 °C. 
     
    Når du har taget insulinen i brug, er det forskelligt fra produkt til produkt, om du skal opbevare den ved almindelig stuetemperatur eller i køleskabet. Derfor er det vigtigt, at du altid kigger på indlægssedlen, der følger med din insulin.  
     
    Insulin tåler ikke:

    • Frostgrader
    • Temperaturer over 25-30 °C
    • Direkte sollys
    • At blive rystet.

    Læs om at have insulin med på rejsen

  • To slags: human og analog insulin

    + -

    På baggrund af din livssituation og dine blodsukkermålinger, anbefaler lægen, hvilken type insulin du har bedst gavn af.

    De to mest almindelige typer er:

    • Human insulin: Bliver produceret af gensplejsede gærceller, og er magen til menneskets egen insulin.
    • Analog insulin: Her er insulin-molekylet ændret en smule, så hurtigtvirkende insulin virker endnu hurtigere, men til gengæld i kortere tid.

    Begge typer findes i hurtigtvirkende og langsomtvirkende varianter. I forbindelse med et måltid, tager du altid en hurtigtvirkende variant, og ved sengetid tager du en langsomtvirkende, der kan stabilisere dit blodsukker om natten.  
     
    Din diabeteslæge giver dig præcis instruks og plan for din medicinering.  
     
    Se katalog over insulintyper i Danmark

  • Sådan virker insulin

    + -

    Insulin er et livsnødvendigt hormon, der hjælper med at omsætte den mad, du spiser, til energi i kroppen. Insulinet er nøglen, der åbner ind til cellerne, som skal bruge brændstof, for at du får energi.

    Insulinbehandling efterligner bugspytkirtlen

    Kroppen har brug for insulin hele døgnet. Uden insulin forbliver sukkerstofferne i blodet og skaber forhøjet blodsukker.  
     
    Når du har diabetes, som kræver behandling med insulin, er du nødt til at tage insulin flere gang i døgnet for at efterligne bugspytkirtlens funktion, så du undgår at få højt blodsukker.  

  • Skal du også have GLP-1?

    + -

    GLP-1 er en medicin, som meget ofte bliver ordineret i kombination med insulin. Flere end 20.000 danskere med type 2-diabetes tager GLP-1 som injektion sammen med insulinen.  
     
    GLP-1 indeholder en kunstig version af et naturligt hormon, der spiller en rolle i forbindelse med regulering af blodsukkeret. Samtidig skaber midlet en følelse af mæthed, så derfor kan GLP-1 også være en fordel, hvis du har brug for at tabe dig i forbindelse med din sygdom.  
     
    Læs mere om, hvordan GLP-1 virker

Mad, motion og mental tilstand påvirker dit blodsukker

Find den rigtige insulinmængde til forskellige situationer i dialog med din diabeteslæge.

Er du i god form, virker insulinen bedre 

Veltrænet muskelvæv har høj følsomhed over for insulin, mens utrænet muskelvæv og fedtvæv har meget begrænset følsomhed. Denne sammenhæng forklarer, hvorfor du kan sænke dit blodsukker ved at være fysisk aktiv og at tabe fedtvæv.  
 
Hvis du motionerer mere, end du plejer, kan det være nødvendigt at sætte din insulindosis ned og/eller spise noget mere.

Læs mere om diabetes og motion 

Spring ikke måltider over 

Hvis du tager insulin på tom mave, er der risiko for, at du får for lavt blodsukker. Så spring aldrig et måltid over. Det virker også omvendt, det vil sige, at hvis du spiser mere, end du plejer, skal du tage mere insulin.

Læs mere om diabetes og mad

Tag ekstra insulin, hvis du har feber 

Hvis du er syg med feber, har din krop brug for ekstra insulin. Feberen nedsætter nemlig kroppens evne til at reagere på insulin.  
 
Derfor skal du måle dit blodsukker ofte, når du er syg, så du kan justere din insulindosis – eventuelt i samråd med den læge, du går til kontrol hos i forbindelse med din diabetes.  

Hvordan du har det, påvirker dit blodsukker 

Stress, angst, depression eller andre psykiske belastninger påvirker dit blodsukker.  
 
Hvis du er i en situation eller periode, hvor du føler dig psykisk belastet, skal du måle dit blodsukker lidt oftere, så du eventuelt kan justere din insulindosis.  

1600X600px1

Få råd og vejledning

I hverdagen er det dig, der står med behandlingen. Tal med vores diætister, motionskonsulent eller sygeplejerske om det, der optager dig.