MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Følgesygdomme

Med en sygdom som type 2-diabetes kan du med årene udvikle følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Risikoen stiger med det antal år, du har haft diabetes og hænger meget sammen med, hvor godt din diabetes er og har været reguleret. Heldigvis er der færre og færre, der oplever de alvorlige følgesygdomme som blindhed, nyresvigt og amputationer.

Tema: Et langt liv med diabetes

Temaet blev bragt i medlemsbladet november 2013.

Læs temaet i medlemsbladet

Inden du læser videre om de forskellige følgesygdomme, der kan opstå med din type 1-diabetes, skal du vide, at der heldigvis er rigtig meget, du selv kan gøre for at undgå eller udsætte udviklingen af følgesygdomme.

Følgesygdomme hænger næsten altid sammen med for højt blodsukker. Den værst tænkelig kombination er en ubehandlet eller dårligt reguleret diabetes og rygning.

En velreguleret diabetes med et stabilt blodsukker, blodtryk og koleteroltal er derfor et godt skridt på vejen. Det hjælper de regelmæssige lægebesøg med.

Desværre viser det sig også, at tendensen til at udvikle følgesygdomme også til dels er arvelig. Her kan en sund livsstil være med til at udsætte, at de udvikler sig. 

Følgesygdomme i tal

Flere og flere danskere får diabetes. Til gengæld lever diabetikere længere, og mange oplever også at have et bedre liv med diabetes – uden følgesygdomme.

Har man diabetes, dør man i gennemsnit tidligere end befolkningen som helhed – primært på grund af de diabetiske følgesygdomme. Men den enkelte diabetiker har i dag en lavere risiko for at få følgesygdomme end tidligere.

Risikoen for, at den enkelte diabetiker udvikler følgesygdomme som eksempelvis nyresvigt, blodpropper, blindhed eller at få amputeret et ben, er faldet helt enormt. Det viser studier fra Steno Diabetes Center, hvor flere end 11.000 mennesker med diabetes er blevet fulgt i ti år (2001-2011).

Børn, der i dag får diabetes, har langt bedre fremtidsudsigter end de børn, der fik diabetes for bare én generation siden.

Både type 1’ere og type 2’ere lever længere

Personer med diabetes får det generelt bedre og haler ind på den raske del af befolkningen, når det gælder levetid. Diabetespatienter uden følgesygdomme lever i dag næsten lige så længe som personer uden diabetes. Det skyldes blandt andet, at diabetesbehandlingen er blevet bedre både når det gælder forebyggelse og behandling af forskellige følgesygdomme.

Fra 2001-2011 er mandlige type 1-diabetikeres risiko for at dø faldet med 6,6 procent om året. Og for kvinder med type 1-diabetes er risikoen faldet med 4,8 procent.

Det er væsentligt mere end hos den raske del af befolkningen, hvor de tilsvarende tal er 2,5 procent for mænd og 1,8 procent for kvinder.

Den samme tendens ses hos type 2-diabetikerne, hvor risikoen for at dø er faldet med 5,5 procent om året hos mændene og 3,3 procent hos kvinderne.

Hjerte-kar-sygdom er den hyppigste dødsårsag blandt diabetikere. Men et studie fra Steno Diabetes Center viser, at antallet af diabetikere, der bliver ramt af hjerte-kar-sygdomme, over en tiårig periode er faldet med cirka 30 procent for type 2-diabetikere og 20 procent for type 1-diabetikere. Kolesterol- og blodtrykssænkende behandling har stor betydning for det store fald i hjerte-kar-sygdomme, men der er også en anden vigtig årsag, nemlig at det er blevet mindre populært at ryge.

Rygning er en stor risikofaktor for hjerte-kar-sygdomme, uanset om du har diabetes eller ej.

Færre får følgesygdomme

70 % færre diabetikere meldte sig ind i Dansk Blindesamfund i 2011 end i 2001. Der findes ingen registrering af blinde diabetikere i Danmark, men dette tal er et godt pejlemærke. I 2001 kom der 91 medlemmer med diabetes og i 2011 kun 27.

67 % færre amputationer er foretaget på patienter med type 1-diabetes på Steno Diabetes Center gennem de sidste ti år.

81 % færre amputationer er foretaget på patienter med type 2-diabetes på Steno Diabetes Center gennem de sidste ti år.

30 % færre type 2-diabetikere får i dag hjerte-kar-sygdomme end for ti år siden.

20 % færre type 1-diabetikere får i dag hjerte-kar-sygdomme end for ti år siden.

50 % færre diabetikere udvikler i dag nyresygdom end for bare 20 år siden.

Kilde: Artikel fra medlemsbladet november 2013

Læs om de forskellige følgesygdomme:

Bindevæv, led og muskler

Fødder

Gastroparese

Hjertet

Huden

Nervesygdom (neuropati)

Nyresygdom (nefropati)

Psyken

Seksuelle komplikationer

Søvnapnø

Tænder

Øjensygdom (retinopati)

Dorte: Jeg var bange for at stikke mig

Dorte Hinzmann har haft type 2-diabetes siden midten af 1970’erne. Efter mange år med diabetes har hun ingen følgesygdomme.
Læs Dortes historie

Flemming: Jeg har altid haft en elevatorvægt

Flemming Krøll gør ikke noget særligt nummer ud af at have type 2-diabetes. Faktisk tænker han ikke meget over det, fortæller han.
Læs Flemmings historie

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes