Kartofler

Du kender sikkert anbefalingen om at spise 600g frugt og grønt om dagen, men hvordan er det lige med kartoflen – tæller den med som en grøntsag? Det spørgsmål har du måske også stillet dig selv. Svaret er nej, kartofler er ikke en grøntsag, men bidrager med vitaminer, mineraler, kostfibre og kulhydrat i form af stivelse.

Kartofler og blodsukkerstigning

1 kartoffel (ca. 60 g) indeholder 10 g kulhydrat.

Dermed er kartofler, sammen med ris og pasta, typisk de fødevarer i aftensmaden, der får blodsukkeret til at stige. Det er mængden, du spiser, der har betydning for, hvor meget blodsukkeret stiger efter måltidet.

Klik her og læs mere om kulhydrater i kroppen

Er du vild med kartofler, kan du f.eks. vælge ”powerkartofler” frem for almindelige kartofler. Det er en kartoffelsort med et 30 % lavere indhold af kulhydrat. På den måde har du mulighed for at spise en større mængde, uden at blodsukkeret stiger så meget. Du kan købe powerkartofler i større supermarkeder.

Du kan også tilsætte grøntsager til din kartoffelmos, f.eks. gulerødder, pastinak, selleri eller broccoli. Grøntsager og kål giver smag og farve til mosen, og kan medvirke til at ”tage toppen” af blodsukkerstigningen efter måltidet.

Resistent stivelse i kartofler

Når kogte kartofler bliver kolde, bliver en del af stivelsen i kartoflen omdannet til såkaldt resistent stivelse.
Resistent stivelse kan sammenlignes med kostfibre, der er en type kulhydrat, som ikke giver blodsukkerstigning.

Kogte kolde kartofler har derfor et lavere indhold af stivelse (kulhydrat) end varme kartofler. Mængden af stivelse der bliver omdannet, er dog begrænset, og vil ikke have nogen egentlig effekt på blodsukkeret. Det er fortsat mængden af kartofler, du spiser, der har den største betydning for, hvor meget blodsukkeret stiger.

Kulhydrattælling

Tæller du kulhydrater, kan du finde forskellige kartoffelprodukter i Diabetesforeningens app til kulhydrattælling.

Hvis du varierer mellem forskelligt slags tilbehør, kan appen være en hjælp til at få den samme mængde kulhydrat i måltidet, uanset om du vælger kartofler, ris eller pasta.

Nogle eksempler:

• 2 kartofler (120 g) indeholder 20 g kulhydrat
• 90 g kogte brune ris indeholder 20 g kulhydrat
• 80 g fuldkornspasta indeholder 20 g kulhydrat

Kartofler og opskrifter på hjemmesiden

I opskrifterne på www.diabetes.dk indgår kartofler som oftest kun som et forslag til tilbehør til en opskrift. Da det er individuelt, hvad man spiser, er tilbehør kun næringsberegnet, hvis råvaren står i ingredienslisten på den enkelte opskrift.

Dermed kan du vælge det tilbehør, du foretrækker og i de mængder, der er passende for dig, og som du evt. tæller kulhydrater på.

Hvis du vil have en tommelfingerregel til at hjælpe med fordelingen på din tallerken, kan du bruge T-tallerkenmodellen vist her. Ifølge modellen, kan ca. halvdelen af tallerkenens indhold bestå af grøntsager, ca. en fjerdedel til en proteinkilde (kød, fisk, fjerkræ, bælgfrugt) og ca. en fjerdedel til kulhydrat (ris, pasta, kartofler).