FrivilligNyt februar 2023

ÅRSMØDE 2023 1920X1080 Web (1)
24. februar 2023

Introduktionskursus for nye bestyrelsesmedlemmer

Sæt kryds i kalenderen den 22. april, hvor vi inviterer nye bestyrelsesmedlemmer til introkursus. 
På kurset vil du få et bedre overblik over Diabetesforeningen og bestyrelsesarbejdet. Du lærer, hvordan Diabetesforeningen og bestyrelsesarbejdet er skruet sammen, hvilke aktiviteter du kan arbejde med, og hvor du kan hente hjælp. 
Og sidst men ikke mindst får du mulighed for at lære andre frivillige at kende og høre mere om arbejdet og aktiviteterne i deres bestyrelser. 
Kurset holdes på Brogården i Middelfart. Vi sender invitationer afsted til jeres diabetesmails i starten af marts. 
Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte Konsulent Anne Kaehne på aka@diabetes.dk.

 
Har du lyst til at læse mere om bestyrelsens opgaver, funktion og rolle, kan du læse meget mere på frivilligsiderne på foreningens hjemmeside HER.

 

Sæt kryds i kalenderen til årsmøde og repræsentantskabsmøde 2023!

Diabetesforeningen inviterer d. 13. maj til årsmøde på ODEON i Odense kl. 9:30-12:30, hvor vi sætter spot på teknologi, kvalitet og sammenhæng i almen praksis og på tværs af sektorer. Der kommer som noget nyt både samarbejdspartnere, fagfolk, politikere, medlemmer og frivillige  til en fælles dag med spændende oplæg!


Det foreløbige program for dagen er:

  • Diabetesbehandlingen i Danmark anno 2023 - hvor står vi i dag? Om Steno centre og diabetesteknologi

    v/ centerdirektør Troels Krarup Hansen, Steno Diabetes Center Aarhus
  • Præsentation af ”diabetestal.nu”
    v/ forskningschef Tanja Thybo, Diabetesforeningen. Diabetestal.nu er en helt ny vidensportal, hvor man kan sammenligne diabetestal på tværs af kommuner og regioner.
  • Kvalitet og sammenhæng i diabetesbehandlingen i almen praksis og på tværs af sektorer
    v/ professor i almen medicin og praktiserende læge Jette Kolding Kristensen
  • Uddeling af Diabetesforeningens forskningslegater
    Se hvilke tre forskere der modtager årets forskningslegater på hver 600.000 kr.

 
Mødet afrundes med frokost kl. 12.30. (Egenbetaling på kr. 275 for ikke-delegerede).

Årets repræsentantskabsmøde gennemføres om eftermiddagen.
 

>>Klik her for at læse mere om årsmødet og tilmelding

 

Årets Skrabelodsdag nærmer sig

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 29. april, hvor Diabetesforeningen ruller ud over hele landet. I samarbejde med REMA 1000 afvikler vi nemlig et landsdækkende skrabelodssalg – og du kan være med! 
 
Skrabelodsdagen bliver en festlig dag, hvor frivillige fra Diabetesforeningen har mulighed for at stå foran landets REMA 1000-butikker og sælge skrabelodder og være med til at skabe synlighed og forståelse for diabetes.
 
For hvert lod man sælger, får man 16 kr. Det vil sige, at sælger man 100 skrabelodder tjener man 1600 kr. 
 
Skrabelodsdagen er for alle! Både dig som på egen hånd gerne vil være med til at gøre en forskel for Diabetessagen, for jer som er en lokalforening og gerne vil tjene penge til jeres aktiviteter og jer som er Børnefamilie- eller ungegruppe. Man bestemmer helt selv hvornår på dagen og hvor længe man er med.  

 

Sådan kommer Årets Skrabelodsdag til at foregå:
 

  • I er som udgangspunkt valgt til at være med på dagen. I får 200 lodder tilsendt, og vi giver jer muligheden for at få lodderne og andet materiale allerede til regionsmøderne her i februar og marts.
    Hvis I ikke har mulighed for at deltage, så kan I melde fra på diabetes.dk/skrabelodsdag. Husk at melde fra senest d. 12. marts. 
  • I får information på regionsmøderne om, hvilken REMA 1000 I skal stå ved.
  • Den 29. april møder I op ved jeres REMA 1000 og sælger skrabelodder. I bestemmer selv, hvad tid på dagen og hvor længe, I vil sælge lodder.

Hvis du har spørgsmål til skrabelodsdagen, er du velkommen til at kontakte os telefon: 63 12 90 17. 

 

>>Læs mere om Årets Skrabelodsdag her

 

Ungeaktiviteter - skal du med på på holdet?

Har du lyst til at gøre en positiv forskel for andre unge med diabetes, få et netværk på tværs af Danmark og et fedt kursus oven i hatten?

Lige nu kan du som ung i Diabetesforeningen bruge dine personlige erfaringer som Diabeteskammerat, holde oplæg og skabe synlighed på folkemøder eller arrangere hytteture og andre aktiviteter. Mulighederne er mange og vi sørger for, at du bliver klædt godt på! Vi har nemlig både et kursus til mentorrollen og læringsdag i mundtlig formidling her til foråret.

 

>>Er du interesseret i at høre mere, så udfyld frivilligformularen, og vi tager kontakt til dig

 

Kursus for nye kasserer

Vi afholder kassererkursus for alle nye kasserer i foreningen. På kurset får du introduktion til bogføring samt de væsentligste emner i regnskabsreglerne. Der er naturligvis god tid og plads til spørgsmål undervejs. 

Vi afholder to kurser i foråret:

  • 6. maj i Strib
  • 7. maj Glostrup (Hos Diabetesforeningen]

 

Nye kasserer modtager en invitation på mail. 
Nye kasserer et naturligvis også velkommen på kurset for nye bestyrelsesmedlemmer. 
Hvis du har spørgsmål til kasserer-kurserne er du velkommen til at sende en mail til bogholderiet@diabetes.dk.

Har du lyst til at læse mere om kassererens opgaver, funktion og rolle, kan du læse meget mere på frivilligsiderne på foreningens hjemmeside HER
 

 

Find hjælp i Diabetesforeningens Onlineundervisning

Hvis du har brug for hjælp eller vil tillære dig endnu flere kompetencer som frivillig, kan du tage kurser hos Diabetesforeningens Onlineundervisning. Det er en gratis platform, hvor vi på video gennemgår de processer og situationer du kan møde som frivillig.
 
Når du har oprettet en bruger, kan du gemme dine fremskridt og selvfølgelig genbesøge de kurser, du har brug for at tjekke op på. Der vil løbende blive lagt nye kurser op, som I kan udforske.
Diabetesforeningens Onlineundervsining er altså både gavnlig for dig, der er garvet frivillig og dig, som er helt ny.
 
Vi ses til næste kursus!
 

>>Besøg Diabetesforeningens Onlineundervisning her

 

Gør dine aktiviteter synlige for medlemmer

Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice. 
 
Deadline for indtastning er den 12. maj 2023.
 
>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her

 

Arrangementskalender

  • Regionsmøde Region Midtjylland – 4. marts – Silkeborg
  • Regionsmøde Region Nordjylland – 4. marts – Aalborg
  • Regionsmøde Region Syddanmark – 11. marts – Middelfart
  • Regionsmøde Region Hovedstaden – 11. marts – Allerød
  • Mentoruddannelse - 25. marts
  • Motivationsgruppekursus modul 1 - 1. - 2. april
  • Introkursus for nye bestyrelser - 22. april
  • Motivationsgruppekursus modul 2 Øst - 29. april
  • Årets skrabelodsdag - 29. april
  • Mentoruddannelse - 6. maj
  • Motivationsgruppekursus modul 2 - 6. maj - Vest
  • Årsmøde/repræsentantskabsmøde – 13. maj
  • TeamWalk dag for alle - 14. maj
  • Opkvalificeringkursus for aktivitetsledere i mentorprogram - 1. juni
  • Folkemøde - 15. - 18. juni - Bornholm
  • TeamWalk finaletur - 1.- 4. september - Bornholm
  • Ungdommens Folkemøde - 6.-7. september 
  • Frivillig Fredag - 29. september
  • Hyttetur for unge - efterår (september/oktober)
  • Frivilligdag vest - 28. oktober
  • Frivilligdag øst - 29. oktober
  • Verdens Diabetesdag - 14. november
     

>> Find alle arrangementer i arrangementskalenderen på diabetes.dk