FrivilligNyt januar 2023

1920X1080 Web Picture Mtekst Teamwalk
27. januar 2023

Det landsdækkende vandrefællesskab TeamWalk fortsætter i 2023!

Du kan nu tilmelde dig TeamWalk 2023 og blive en del af et lokalt, engageret og stærkt vandrefællesskab, hvor du støtter #diabeteskampen. I løbet af foråret og sommeren vandrer I sammen i den danske natur, laver indsamlingsaktiviteter og forbereder jer til fællesturen: En tre dages vandretur på Bornholm i starten af september!


Med din deltagelse i TeamWalk er du med til at støtte kampen for et godt liv med diabetes og en fremtid uden. Alle hold samler nemlig penge ind til børn med diabetes og deres familier samt til at støtte forebyggelse og forskning i diabetes.


Tag derfor dine bedste vandresko på og få noget frisk luft ved at tilmelde dig TeamWalk 2023 – så gør du både en forskel for dig selv og for andre!


>>Læs mere her om TeamWalk, praktisk information og tilmelding

 

Motion med Diabetesforeningen

Husk, at facebookgruppen ’Motion med Diabetesforeningen’ stadig er aktiv i 2023 med to trænere – her sender vi hjemmetræning & yoga to gange om ugen, hvor alle kan være med. 
Der kan I, f.eks. som frivillige instruktører, få inspiration til øvelser, I kan anvende i jeres frivillige virke eller for jer selv få en lille halv times træning hjemme fra stuen.


>>Tryk her og bliv medlem af gruppen

 

Hvor er bussen henne i 2023?

Mange lokalforeninger kontakter foreningen med et ønske om at få besøg af Opsporingsbussen i 2023. I 2022 kørte bussen rundt til 22 byer i hele landet. Bussen og opsporingskampagnen var støttet af Sygeforsikring “Danmark” med en donation på 5 mio. Kr. og i øjeblikket arbejder sekretariatet på at finde finansiering til endnu en turné. Alle ønsker til lokale besøg vil selvfølgelig blive registreret, men en endelig turplan er ikke på plads førend, der findes finansiering til turen.

Har I spørgsmål vedrørende Opsporingsbussen, er I velkommen til at kontakte projektleder, Lars Bonde Jessen på lbj@diabetes.dk

 

Tjek guiden: Får du udfyldt arrangementskalenderen korrekt?

Det er dejligt at se, at så mange af jer bruger arrangementskalenderen på hjemmesiden!

For at være sikker på at dem, der kigger i kalenderen, kan finde frem til dit arrangement, er det vigtigt, at det bliver indtastet korrekt. Det er især vigtigt, at du får indtastet start-dato og slut-dato for arrangementet samt får indtastet en afpubliceringsdato for dit arrangement.

Hvis du er usikker på, om dine arrangementer er indtastet korrekt, så slå et smut forbi kalenderen ved lejlighed og giv den et lille eftersyn. 

Hvis du har spørgsmål til arrangementskalenderen, er du velkommen til at kontakte frivillighedskonsulent Anne Kaehne på aka@diabetes.dk eller på telefon: 30 65 49 12

 

>> Tjek guiden til arrangementskalenderen her

 

Skyd året godt i gang med hjælp fra 'Værktøjskassen'

På Diabetesforeningens hjemmeside finder du ’Værktøjskassen’, som er fyldt med tips, tricks og vejledninger til dit frivillige arbejde i Diabetesforeningen.
Du kan blandt andet finde værktøjer, der kan hjælpe med planlægningen af det nye år, og der er også god hjælp at hente til jeres generalforsamlinger, som står for døren i den kommende tid. 
Vi har samlet nogle af værktøjerne til dig her:   

Sådan planlægger og afvikler I en generalforsamling – Læs mere her.
Årskalender - Vi har samlet årets vigtigste datoer i en kalender. Hent kalenderen her.
Årshjul – få overblik over årets aktiviteter. Gå til årshjulet her
Få flere med i bestyrelsen - Sådan finder I nye frivillige. Læs mere her
Kom godt i gang med jeres arrangement. Se her hvordan.

 

Hvis du har spørgsmål til Værktøjskassen, er du velkommen til at kontakte frivillighedskonsulent Anne Kaehne på aka@diabetes.dk eller på telefon: 30 65 49 12

 

>>Se hele Værktøjskassen HER

 

Landsdækkende skrabelodsdag

Sæt kryds i kalenderen lørdag den 29. april, hvor Diabetesforeningen ruller ud over hele landet. I samarbejde med Rema1000 afvikler vi nemlig et landsdækkende skrabelodssalg – og du kan være med! 

Skrabelodsdagen bliver en festlig dag, hvor frivillige fra Diabetesforeningen har mulighed for at stå foran landets Rema1000-butikker og sælge skrabelodder og være med til at skabe synlighed og forståelse for diabetes.

For hvert lod man sælger, får man 16 kr. Det vil sige, at sælger man 100 skrabelodder tjener man 1600 kr. 

Skrabelodsdagen er for alle! Både dig som på egen hånd gerne vil være med til at gøre en forskel for Diabetessagen, for jer som er en lokalforening og gerne vil tjene penge til jeres aktiviteter og jer som er Børnefamilie- eller ungegruppe. Man bestemmer helt selv hvornår på dagen og hvor længe man er med.  

Vi sørger for at give besked, når tilmeldingen åbner.

Hvis du har spørgsmål til skrabelodsdagen, er du velkommen til at kontakte os telefon: 63 12 90 17. 

 

Find hjælp i Diabetesforeningens Onlineundervisning

Hvis du har brug for hjælp eller vil tillære dig endnu flere kompetencer som frivillig, kan du tage kurser hos Diabetesforeningens Onlineundervisning. Det er en gratis platform, hvor vi på video gennemgår de processer og situationer du kan møde som frivillig.

Når du har oprettet en bruger, kan du gemme dine fremskridt og selvfølgelig genbesøge de kurser, du har brug for at tjekke op på. Der vil løbende blive lagt nye kurser op, som I kan udforske.
Diabetesforeningens Onlineundervsining er altså både gavnlig for dig, der er garvet frivillig og dig, som er helt ny.

Vi ses til næste kursus!

>>Besøg Diabetesforeningens Onlineundervisning her

 

Gør dine aktiviteter synlige for medlemmerne

Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice. 

 

Deadline for indtastning er den 4. februar 2023.
 

>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her

Arrangementskalender

  • Introkursus Roadshow - 21. - 22. januar - Glostrup
  • Regionsmøde Region Sjælland – 26. februar – Karrebæksminde
  • Regionsmøde Region Midtjylland – 4. marts – Silkeborg
  • Regionsmøde Region Nordjylland – 4. marts – Aalborg
  • Regionsmøde Region Syddanmark – 11. marts – Middelfart
  • Regionsmøde Region Hovedstaden – 11. marts – Allerød
  • Mentoruddannelse - 25. marts
  • Motivationsgruppekursus modul 1 - 1. - 2. april
  • Introkursus for nye bestyrelser - 22. april
  • Motivationsgruppekursus modul 2 Øst - 29. april
  • Årets skrabelodsdag - 29. april
  • Mentoruddannelse - 6. maj
  • Motivationsgruppekursus modul 2 - 6. maj - Vest
  • Årsmøde/repræsentantskabsmøde – 13. maj
  • TeamWalk dag for alle - 14. maj
  • Motivationsgruppekursus modul 2 - maj - Øst og vest 
  • Madens folkemøde - 2.-3. juni
  • Folkemøde - 15. - 18. juni - Bornholm
  • TeamWalk finaletur - 1.- 4. september - Bornholm
  • Ungdommens Folkemøde - 6.-7. september 
  • Frivillig Fredag - 29. september
  • Hyttetur for unge - efterår (september/oktober)
  • Frivilligdag vest - 28. oktober
  • Frivilligdag øst - 29. oktober
  • Verdens Diabetesdag - 14. november

 

>> Find alle arrangementer i arrangementskalenderen på diabetes.dk