Børn og unge skal bruge meget energi til at vokse i højde og tage på i vægt, bevæge og udvikle sig. Når dit barn ikke selv producerer insulin, skal I ikke ændre på den mad, I spiser, men sørge for at give insulin til de kulhydrater, der er i maden.
Madens indhold og sammensætning påvirker blodsukkeret forskelligt, så det er en god hjælp, når du ved, hvad der præcis er i maden. Når dit barn har diabetes, er det særligt vigtigt at vide noget om kulhydrater, fordi det er mængden af kulhydrater der afgør, hvor meget insulin der skal gives til maden.
Du finder kulhydrater i brød, mel, gryn, fuldkornspasta, -ris, kartofler, tørrede bælgfrugter som ærter og bønner, mælk, frugt, sukker og nogle grøntsager.
Kulhydrat nedbrydes i tarmsystemet til glukose, som optages i blodet. Insulin styrer omsætningen af kulhydrat og sørger for, at glukosen kan komme ind i cellerne, så der kan dannes energi. Kulhydrat er dermed en vigtig energikilde for kroppen.
For voksne og børn over 2 år bør 45-60 procent af det samlede energiindtag komme fra kulhydrater (1).
Kulhydrater kan inddeles i tre typer: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Ingen af dem er som sådan forkerte at spise, som del af en almindelig varieret kost, men de har meget forskellig effekt på blodsukkeret. Sukkerarterne er de kulhydrater, der hurtigst omsættes til sukker i kroppen, mens kostfibre er dem, der omsættes langsomst. Når man spiser mad med mange kostfibre, vil blodsukkeret stige og falde langsommere, end hvis man spiser mad med stort indhold af sukker eller stivelsesrig mad med få kostfibre.
Klik på illustrationen for at se "Sådan virker kulhydrater i din krop" i stort format.
Med vores gratis app, kan du let beregne det samlede indhold af kulhydrat i dit barns måltid.
Kulhydratlisterne er lige til at printe ud og tage med til børnefødselsdagen eller klassefesten.
