Tag på weekend med andre børn og familier
På Diabetesforeningens kurser får både forældre og børn netværk og redskaber til en god hverdag med diabetes.
På Diabetesforeningens kurser får både forældre og børn netværk og redskaber til en god hverdag med diabetes.
Det kan være en stor omvæltning for hele familien og for det enkelte barn, når diabetes pludselig banker på døren. For mange familier bliver hverdagen lagt i skema, og i en periode er der stort fokus på at måle blodsukker, tælle kulhydrater og give insulin.
Derfor kan mødet med andre i samme situation have stor betydning – og det gælder både børn og voksne.
På kurserne får både børn med diabetes, deres søskende og forældre mulighed for at få nye venner og netværk, der kender til deres hverdag.
Kurserne er inddelt i forskellige aldersgrupper, så I kommer på weekend sammen med nogen med børn i samme aldersgruppe.
Hvis du har spørgsmål til de enkelte kurser eller til deltagelse, er du velkommen til at kontakte os på mail: kursus@diabetes.dk
Kom og vær med
Som medlem af Diabetesforeningen, har du mulighed for at møde andre familier med børn med diabetes gennem vores tilbud.