For sen og for ringe diabetesbehandling koster millioner
Det koster dyrt, når personer med type 2-diabetes ikke hurtigt når mål for behandlingen, viser ny dansk forskning. For sen og for ineffektiv behandling øger risiko for følgesygdomme, og det koster millioner. Samfundet står med en dobbelt udfordring, siger Diabetesforeningens forskningschef.
Et nyt dansk studie kortlægger for første gang omkostningerne ved, at nye med type 2-diabetes for langsomt får en succesfuld behandling, der giver dem et stabilt, lavt blodsukker. Studiet har undersøgt, hvor meget det koster, at en stor del af dem, der hvert år får konstateret type 2-diabetes, ikke når det ønskede mål for behandlingen.
Det har stor betydning, siger studiets hovedforfatter, overlæge Peter Gæde fra Slagelse Sygehus:
- Det går desværre ofte for langsomt med at få diabetespatienter i god glykæmisk kontrol. Det er beklageligt, for det betyder, at risikoen for at få alvorlige komplikationer og dø tidligt, stiger markant, siger Peter Gæde, der har udført studiet sammen med en forskergruppe med deltagelse fra medicinalfirmaet Novo Nordisk, der også har finansieret undersøgelsen.
Type 2-diabetes en kæmpe udfordring
Studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Current Medical Research and Opinion, viser en klar sammenhæng mellem de for høje langtidsblodsukre og omkostningerne ved følgesygdomme:
Set over 10 år koster følgerne af de for høje blodsukkerniveauer mere end 190 millioner kroner alene i behandling for hver nye årgang med diabetes. Medregnes de indirekte udgifter af blandt andet tabt produktivitet, stiger samfundets udgifter til mere end en halv milliard kroner i perioden.
Resultaterne peger på en dobbelt udfordring ved type 2-diabetes, siger Diabetesforeningens forskningschef Tanja Thybo:
- Vi skal både være langt bedre til at finde personer med type 2-diabetes tidligere og være hurtigere til at give den rette behandling, som kan bringe deres blodsukker i balance. Det er afgørende for at sikre, at personer med type 2-diabetes rammes af færre følgesygdomme, som kan gøre dem meget syge og ultimativt bidrage til en for tidlig død, siger Tanja Thybo.
Mange med uopdaget type 2-diabetes
Tanja Thybo henviser til tidligere dansk forskning, der viser, at hver tredje dansker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, allerede har én eller flere følgesygdomme. Det peger på, at de har gået med sygdommen i årevis uden at vide det. Anslået 76.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og 360.000 har forstadier til type 2-diabetes.
- Vi skal være bedre til at reagere tidligere, give folk viden om deres type 2-diabetes eller deres risiko og så hjælpe dem med at komme i behandling eller forebygge, at de udvikler sygdommen, siger Tanja Thybo.
Større risiko for følgesygdomme
Hvert år får omkring 15.000 danskere konstateret type 2-diabetes og kommer i en behandling, der sigter på at opnå såkaldt glykæmisk kontrol, altså et stabilt, lavt blodsukker. Det skyldes, at et for højt eller meget svingende blodsukker er en af de vigtigste faktorer for at udvikle alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdom, nyresvigt eller føleforstyrrelser, der kan ende med amputationer.
Derfor har det konsekvenser, hvis det ikke lykkes at bringe blodsukkerniveauet i balance for de flere og flere danskere, der lever med type 2-diabetes:
- Når man har forhøjet blodsukker gennem længere tid, stiger risikoen for at udvikle komplikationer. Og hvis ikke man får den rette behandling, er man på sigt tilbøjelig til at få hjertekarsygdomme, der kan være livstruende. Og er der først sket skade på de større og mindre blodkar som følge af hyperglykæmi (højt blodsukker, red.), så er det desværre uopretteligt. Derfor er det vigtigt, at man hurtigt får behandlet blodsukkeret ned, forklarer overlæge Peter Gæde.
Undersøgelsen har konkret kigget på hvor mange af de 14.5000 danskere, der fik konstateret type 2-diabetes i 2018, der havde et langtidsblodsukker på mere end 53 mmol/mol efter et års behandling. Behandlingsmålet er på 48 mmol/mol eller under. Det for høje langtidsblodsukker, der betegnes som dårlig glykæmisk kontrol, relaterer sig direkte til risikoen for følgesygdomme og tidlig død over tid. For hver stigning i langtidsblodsukkeret på 5 mmol/mol øges risikoen for at dø således med 25 procent.