Uvisheden gør ondt
Ditte Marie, Ingvar og Anne har været isoleret i snart et år. Nu venter de kun på beskeden om, hvilken vaccinegruppe de tilhører og dermed kan forvente at få det afgørende stik mod covid-19. Men tålmodigheden er ved at slippe op.
Tusindvis af danskere er allerede blevet vurderet og indstillet til vaccinegruppe 5, der tæller personer i særligt øget risiko. Men først når der er vaccinedoser klar til den enkelte, får de besked i e-boks. Derfor er flere personer med diabetes nu efterladt i uvished. Hvornår kan de forvente at blive vaccineret?
Diabetesforeningen mener, at de skal orienteres om det, så snart de er blevet vurderet til at være i særligt øget risiko for at få et alvorligt forløb med covid-19.
Mød her tre af dem, der bestemt mener, de tilhører vaccinegruppe 5, men endnu intet har hørt – samt en, der er blevet tilbudt vaccinen og i lang tid følte sig forbigået.
Ditte Marie Birch, 36 år, Hjørring: Er jeg blevet glemt?
- Jeg fik konstateret type 1-diabetes i 1997, har haft et meget kompliceret diabetesforløb og aldrig været velreguleret. Det har gjort, at jeg i dag har utallige senkomplikationer. Jeg lider bl.a. af nyresvigt, så jeg går i dialyse på sygehuset tre gange om ugen, neuropati i mine ben og organer, altså nervesystemet er ødelagt, og på grund af det fungerer min mave heller ikke. Det vil sige, jeg ikke kan mærke, hvornår maden kommer videre i systemet, hvornår mit blodsukker er højt eller lavt, og hvornår jeg skal tage mit insulin efter det.
- Det kan være, jeg er heldig og får et mildt forløb med corona, men jeg ved godt, min krop er for svag, hvis jeg bliver hårdt ramt og skal i respirator. Jeg er sikker på, jeg vil dø af det.
- Det, der bekymrer mig mest, er min diabetes og dialysen. En ting er at have diabetes og isolere sig derhjemme – det har jeg gjort siden marts – men oven i det er jeg også dialysepatient og skal møde op på sygehuset tre gange om ugen, hvor jeg ligger med en masse andre dårlige patienter. Jeg føler mig mere udsat, når jeg er der, og jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg gav corona videre til dem.
- Mange spørger, om jeg har fået vaccinen. De tager det lidt som en selvfølge og vender det hvide ud af øjnene, når de så hører, at jeg ikke har. Min mor har mange gange sagt, at jeg bare skal ringe til min læge og spørge, men jeg mener, det er spild af lægernes tid. Jeg har selv set, hvor pressede de er, og der er sikkert andre, der har større problemer end mig.
- Jeg kan alligevel godt være bange for at blive glemt i systemet. For hvordan ved Sundhedsstyrelsen, eller hvem det nu er, at jeg har haft et kompliceret diabetesforløb og er dialysepatient. Hvis de bare ser mig som en 36-årig med diabetes, kan det jo være, jeg ryger i en anden vaccinegruppe.
- Jeg bebrejder ikke myndighederne for, hvordan de har prioriteret, og jeg kan sagtens forstå, der er mangel på vacciner, og at andre skal have først. Men jeg havde foretrukket en større åbenhed. Bare det at få afklaring og svar på, hvilken vaccinegruppe jeg tilhører, vil give en helt anden ro i maven. Det vil forsikre mig om, at jeg ikke er blevet glemt, eller der er sket en teknisk databasefejl, og jeg kan fortælle mine pårørende, at jeg snart står for tur.
- Jeg er blevet skuffet så mange gange i mit sygdomsforløb, at jeg ikke tør sætte mine forventninger særligt højt til, hvornår jeg bliver tilbudt en vaccine. Jeg tror først på det, når jeg sidder med den i armen.
Ingvar Thomsen, 64 år, København: Så snart jeg ved besked, kan jeg lægge planer
- Jeg har haft type 2-diabetes i tyve år og får den maksimale dosis insulin for det, 60 enheder tre gange om dagen. Alligevel har jeg et ustabilt blodsukker og døjer med at få det under kontrol. Mine nyretal ligger et godt stykke under normalen, hvorfor jeg også går til løbende kontrol. Derudover er jeg overvægtig og har et BMI på 44. Det sidste, der gør mig bekymret, er min søvnapnø. Jeg sover med en trykluftspumpe hver nat. Uden den kan jeg have pauser på et minut, hvor jeg ikke trækker vejret.
- Hvis jeg får covid-19, sætter det sig nok på lungerne, og det kan have fatale konsekvenser for sådan en som mig.
- Jeg respekterer, at nogle har mere overblik og kan lave en fornuftig prioritering af, hvem der skal vaccineres først. Det vigtigste er jo klart at få vaccinen, og jeg kan godt vente, men det er jo meget rart for sjælefreden at vide hvor længe endnu.
- Det påvirker mit humør på en eller anden måde i underbevidstheden. Det er ikke sådan, at jeg er dybt deprimeret og frustreret over det, men jeg bekymrer mig alligevel i en størrelse, jeg nok ikke burde. Hver gang der kommer nyt i medierne, prøver jeg at oversætte det til, hvornår det bliver min tur, og når jeg hører, at mine lidt ældre venner har fået vaccinen, så de kan begynde at se nogle flere, bliver jeg mindet om det. Jeg vil jo gerne være en del af det fællesskab.
- Det var lidt planen med min efterløn, at jeg skulle ud at opleve verden. Jeg har en stor passion for rom og rejser gerne rundt for at besøge forskellige destillerier. Jeg forstår ikke, hvorfor sundhedsvæsnet ikke bare orienterer os med det samme, vurderingen er foretaget, så jeg kan følge med i vaccinationskalenderen. Hvis jeg nu bare vidste, at jeg skulle vaccineres i – lad os bare sige maj – kunne jeg så småt lægge planer og indrette mig efter det. Den forudsigelighed vil gøre min tilværelse lidt nemmere.
Anne Kragh-Pedersen, 51 år, Aarhus: Usikkerheden er truende for mit velbefindende
- Jeg har type 2-diabetes, der behandles med piller og insulin, tre lungesygdomme – bronkitis, astma og sarkoidose – og en depression oven i det.
- Jeg har været i isolation siden marts 2020, og mit liv er sat fuldstændig i stå. Jeg bor alene, ser ingen mennesker, tør ikke engang tage en bus og bestiller mad på nettet. Det er en kæmpe udfordring rent psykisk, og med de lunger, jeg har, ved jeg ikke, hvad der vil ske, hvis jeg får corona. Jeg frygter det værste.
- For cirka en måned siden blev jeg ringet op af en overlæge på Skejby Sygehus, der sagde, at hun ville indstille mig til vaccination, fordi jeg tilhørte gruppe 5. Jeg blev simpelthen så jublende glad. Og lettet. Nu var det bare et spørgsmål om tid, tænkte jeg. Men jeg har ikke hørt noget siden. Det er dybt frustrerende.
- Lige nu er det hele meget dystert, håbløst og tungt. Jeg har mareridt om natten, fordi jeg ikke ved, hvad der sker omkring mig, og så kan jeg også blive mere og mere bange for de nye mutationer.
- Jeg tror ikke, myndighederne har styr på en skid. Blandt andet på grund af de forskellige historier, der er kommet frem i medierne – så blev hospitalsdirektørerne tilfældigvis vaccineret – virker det til at være meget på må og få, hvem der får vaccinen. Den usikkerhed er truende for mit velbefindende.
- Jeg har brug for noget på skrift for at finde ud af, om jeg er købt eller solgt. Også selv om der ikke er en vaccinedosis klar til mig. En officiel besked i min e-boks er det eneste, jeg går og venter på. Den vil give mig håbet tilbage og vise, at der er lys for enden af tunnelen.
Steen Mogensen, 65 år, Nivå: En kæmpe lettelse
- Den 6. januar fik jeg tilbudt en vaccination mod coronavirus.
- Men jeg aner ærligt talt ikke hvorfor. Jeg kan kun komme tilbage til, at jeg har type 2-diabetes og haft flere blodpropper i hjernen, der nu har givet mig kognitive problemer.
- Det kom lidt som en overraskelse, da jeg fik besked i e-boks. Jeg tænkte, hvad pokker er det, et brev fra Statens Serum Institut, hvor der stod, at jeg var udtrukket i lotteriet. Så jeg ringede sporenstregs og forsøgte at bestille en tid til vaccination. Men blev mødt af en telefonsvarer, der sagde, at der ikke var noget at komme efter. Ingen ledige tider.
- Jo, det var selvfølgelig dejligt at få sådan en besked, men den blev ret hurtigt overskygget af skuffelse og irritation. For jeg var hver dag inde at kigge efter ledige tider. Uden held.
- Jeg følte i lang tid, at jeg var blevet stukket en narresut. Det havde jo været nemmere at forholde sig til, hvis jeg da i det mindste kunne stilles noget i udsigt. En konkret dato.
- Det var først den 11. februar, altså over en måned senere, at det lykkedes mig at bestille en tid til vaccination. Og det var trods alt en kæmpe lettelse – ligesom luften går af ballonen.