Christiansborg bakker op om den kroniske kur
Hvad er den kroniske kur på sundhedsvæsnets sygdomme, lød spørgsmålet til Sundhedspolitisk Åbningsdebat 2023. På tværs af politiske skel var der stor opbakning til en national handlingsplan for kroniske sygdomme, herunder diabetes, og lige så stor vilje til at investere i mere sammenhængende behandlingsforløb samt tage et opgør med postnummerlotteri.
1,2 mio. danskere lever i dag med kronisk sygdom, herunder diabetes, og udviklingen fortsætter i årene frem. Sammen med personalemangel sætter det vores sundhedsvæsen i et krydspres.
Den udfordring er omdrejningspunkt for regeringens Sundhedsstrukturkommission, der i øjeblikket arbejder på at finde veje til nye løsninger.
Derfor udgjorde det også temaet for Diabetesforeningens årlige konference Sundhedspolitisk Åbningsdebat på Christiansborg, hvor Diabetesforeningen samtidig præsenterede sit nye politiske indspil Den Kroniske Kur.
Nu er turen kommet til de kroniske patienter.
På tværs af dagens oplæg og debatter bredte sig en grundlæggende enighed om, at diagnosen og medicinen først og fremmest skal rettes mod det nære sundhedsvæsen.
- Vi har en udfordring, der vokser de kommende år – ikke mindst med kronisk syge, der bliver flere og flere. Det er afsættet for at diskutere hele sundhedsvæsnet og ikke kun sygehusvæsnet, åbnede formand for Moderaterne og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Han forklarede videre, at vores sygehuse med den seneste sundhedsreform er blevet højt specialiserede, og det eksempelvis har givet langt større overlevelsesrate på kræftområdet.
- Men det betyder også, at vi nu har brug for en reformopfølgning på de beslutninger, vi traf dengang, og at vi får det nære sundhedsvæsen op i samme gear, sagde Lars Løkke Rasmussen med henvisning til strukturreformen i 2007, hvor man etablerede de fem regioner og gav dem ansvar for sygehusene.
Formand for Sundhedstrukturkommissionen, Jesper Fisker, opsummerede på følgende vis:
- Vores fokus er på det nære sundhedsvæsen - og der er enighed om, at her er brug for at opruste, ikke mindst for at skabe større sammenhæng for patienterne.
Den kroniske kur
Diabetesforeningen har med en ny analyse dokumenteret, at der er stor geografisk ulighed målt på langtidsblodsukker kommunerne imellem. Ligeledes viser en ny medlemsundersøgelse, at kun 37 procent med diabetes oplever en god sammenhæng i sundhedsvæsnet.
På den baggrund foreslår Diabetesforeningen en national kvalitetsplan for kroniske sygdomme med ensartede krav til behandlingen på tværs af alment praktiserende læger, kommuner og sygehusvæsen. Et forslag, der blev modtaget med stor lydhørhed.
- Jeg vil tro, at vi (i Sundhedsstrukturkommissionen, red.) kommer med nationale handleplaner for kroniske sygdomme, sagde Jesper Fisker og lagde senere vægt på forebyggelse:
- Selvom forebyggelse ikke fylder så meget, indgår det allerede i kommissoriet, og vi skal nok skærpe vores fokus lidt mere på forebyggelse. Men samtidig understregede han, at det endnu er for tidligt at konkludere på kommissionens vegne.
6 problemer 20 løsninger
Den kroniske kur
Under dagens debatter havde folketingspolitikerne især stor fidus til ensartede kvalitetsstandarder som en løsning på det stigende antal danskere med diabetes, der et sted i landet oplever god behandling, men andre steder det modsatte.
– Vi skal have nogle mere ensartede kvalitetsstandarder på tværs af landet, så man kan være sikker på at få den samme behandling hele vejen gennem systemet. Det kræver, vi får skabt nogle strukturer, der gør det nemmere for regioner, kommuner og almen praksis at arbejde sammen, sagde Christoffer Melson (V).
– Det vil give god mening med nationale retningslinjer, men vi skal også turde at give frihed til fagligheden, til de mennesker, der har fingrene i bolledejen. Og så skal vi være bedre til at kigge de steder hen, hvor en given indsats virker og lade os inspirere af det andre steder i landet, sagde Louise Brown (LA), mens hendes Christiansborg-kolleger nikkede.
– Vi skal helt sikkert kigge nærmere på nationale kvalitetsstandarder. Bekymringen er dog, at det bliver på et minimumsniveau, og det skal vi være opmærksomme på. Men lige nu er der slet ikke noget minimumsniveau. Det er, som vinden blæser, sagde Monika Rubin (M) og tilføjede:
– Nogle kommuner er mere udfordret end andre, det gælder især de mindre. Vi har behov for, at kommunerne og regioner i højere grad samarbejder på tværs og lærer af hinanden.
Stop postnummerlotteriet
Kirsten Normann Andersen (SF) fortsatte i samme spor med en særlig interesse for den ulige adgang til sensorbaseret glukosemåling og det såkaldte postnummerlotteri, der ifølge ordføreren skal bringes til ophør hurtigst muligt.
Hun fortalte, at alt for mange personer med diabetes fortsat oplever at være kastebold mellem kommuner og regioner, fordi man ikke kan blive enige om, hvem der skal påtage sig opgaven og den udgift, der følger med.
– Jeg kan ikke forestille mig noget mere nært end at blive behandlet derhjemme, og at personer med diabetes forebygger følgesygdomme og hospitalsindlæggelser, fordi de har fået en sensor. Det åbner nok også diskussionen om, hvem der skal have regningen, men så lad os komme i gang med det, sagde hun.
Generelt efterlod Sundhedspolitisk Åbningsdebat 2023 ingen tvivl om, at de mange mennesker med diabetes og andre kroniske sygdomme fortjener en central plads i Strukturkommissionens arbejde - også hvis man spørger politikerne.
– Nu er turen kommet til de kroniske patienter. Hvordan vi kan gøre behandlingen i det nære sundhedsvæsen lige så specialiseret og kvalificeret for dem, sagde Kirsten Normann Andersen.
Monika Rubin, der også var dagens vært, rundede dagen af og takkede alle for deres kampgejst.
– Det er enormt vigtigt at holde gang i debatten om sundhedsvæsnets strukturer, ligesom vi gør det i dag, så vi ikke mister det politiske mod til at lave de vigtige forandringer, der skal til, når kommissionen kommer med dens anbefalinger.
