Nye tal: Store regionale forskelle i tildeling af livsvigtig teknologi

Det er ikke kun i kommunerne, at postnummerlotteriet finder sted, som Diabetesforeningen senest har kortlagt i en aktindsigt. Også blandt landets fem regioner er der stor forskel på tildelingen af en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab. Det viser en ny opgørelse i Behandlingsrådets rapport, der har undersøgt effekterne ved at udbrede teknologien, der løbende måler blodsukkeret via en lille sensor på armen.

I gennemsnit er det 59 procent af alle landets voksne med type 1-diabetes, der har fået tildelt en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab via regionerne. Men bag det tal gemmer sig en stor variation. I Region Nordjylland har kun 51 procent fået udleveret en sensor som behandlingsredskab, mens det i Region Sjælland er 72 procent.

– Den seneste opgørelse fra Behandlingsrådet sætter en tyk streg under, at mennesker med diabetes er taget som gidsler i et postnummerlotteri - både af regioner og kommuner. Samtidig har Behandlingsrådet dokumenteret, at der er samfundsmæssige gevinster ved at investere i ny diabetesteknologi, fordi det giver bedre patientbehandling, færre sygedage og dermed gavner den samlede økonomi. Set i det lys er det uhensigtsmæssigt, at postnummerlotteriet stadig finder sted, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

Vi i Diabetesforeningen kommer derfor med en klokkeklar opfordring til forhandlingsparterne: Lyt til den brede politiske og faglige opbakning til at gøre op med ulighed i sundhed.

I rapporten anbefaler Behandlingsrådet, at alle voksne med type 1-diabetes tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som behandlingsredskab. Sensoren giver både en bedre behandling og en livstidsgevinst på 35.364 kr. per person sammenlignet med traditionel fingerprikmåling, skriver rapporten.

– Det giver plus for både mennesker med diabetes og samfundsøkonomi at følge Behandlingsrådets anbefalinger. Nu er det op til de fem regioner at sikre, anbefalingen bliver gjort til virkelighede. Det er Behandlingsrådets troværdighed og legitimitet, som er på spil, hvis ikke regionerne reelt står bag de anbefalinger, deres eget råd kommer med, siger Claus Richter.

– Politikere på tværs af skel har understreget behovet for at gøre noget ved postnummerlotteriet, og det skal de trods alt have anerkendelse for. Men vi mangler endnu, at der bliver sat handling bag ordene, så mennesker med diabetes ikke bliver fanget i snæver kassetænkning og i et ansvarsspil mellem kommuner, regioner og Finansministeriet. Særligt nu, når det viser sig, at der på sigt er en økonomisk gevinst at hente for alle parter.

– Vi i Diabetesforeningen kommer derfor med en klokkeklar opfordring til forhandlingsparterne: Lyt til den brede politiske og faglige opbakning til at gøre op med ulighed i sundhed. Og prioriter diabetes i økonomiforhandlingerne, ikke kun sensorbaseret glukosemåling, men også de stigende medicinudgifter, der følger det hastigt voksende antal danskere, der får type 2-diabetes i årene fremover, og som også har en langsigtet forebyggende effekt, afslutter han.

Læs mere

Det store postnummerlotteri kalder på politisk handling

Sæt politisk handling bag Behandlingsrådets grønne lys til diabetesteknologi