Det mener partierne om borgerforslaget

I løbet af de kommende fem år vil alle mennesker med type 1-diabetes blive tildelt en sensorbaseret glukosemåler af regionerne.

Og fra 2025 får også 4.400 mennesker med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange om dagen, glæde af teknologien i en ny forsøgsordning finansieret via regeringens teknologipulje.   

Vigtige sejre i diabeteskampen, der er kommet i stand blandt andet takket være det borgerforslag fra foråret, som over 50.000 mennesker underskrev, og som siden har skabt stor synlighed i medierne og politisk opmærksomhed på den urimelige adgang til diabetesteknologi.

Vi håber, at der også bliver politisk opbakning til borgerforslaget i næste uge, så de resterende 6.000 mennesker med type 2-diabetes, som også anbefales teknologien, kan få adgang.

Det har desuden også ført til, at flere politiske partier har afsat penge i deres finanslovsudspil til at realisere borgerforslaget og give alle mennesker med diabetes, der tager insulin flere gange om dagen, ret til en sensorbaseret glukosemåler.

På tirsdag skal Folketingets Sundhedsudvalg, der som regel består af sundhedsordføreren fra hvert parti, mødes til en politisk drøftelse af borgerforslaget. 

Diabetesforeningen håber på det bedst mulige udfald.  

- Heldigvis er der sket meget, siden borgerforslaget fik opbakning fra over 50.000 mennesker – og borgerforslaget har været med til at skabe et pres og politisk fokus, der nu sikrer, at alle med type 1-diabetes og en gruppe med type 2-diabetes får tildelt en sensor. Vi håber, at der også bliver politisk opbakning til borgerforslaget i næste uge, så de resterende 6.000 mennesker med type 2-diabetes, som også anbefales teknologien, kan få adgang, siger Claus Richter, adm. direktør i Diabetesforeningen.

I forbindelse med borgerforslagets slutspurt har Diabetesforeningen rakt ud til Folketingets partier og spurgt, om de støtter borgerforslaget.

Du kan herunder læse et udpluk af svarene. 

Venstre, sundhedsordfører Christoffer Aagaard Melson:

– Vi er som udgangspunkt enige i, at flere skal have glæde af den nye teknologi. Derfor har vi også presset på for at få teknologien udrullet til flere og er meget glade for, at der virkeligt er sket noget det seneste år.

I forhold til at få den omtalte gruppe med er vi også positivt indstillet, og vi mener ganske rigtigt, at det er oplagt, at nogle af de 500 millioner i teknologipuljen går til at skubbe på udviklingen. Det er dog nødvendigt, at den endelige model og målgruppe aftales med bl.a. KL og Danske Regioner.

Derfor kan vi ikke stemme ja til borgerforslaget i salen, men vi er helt enige i intentionen, og jeg tror og håber også, at der bliver sat yderligere skub i udviklingen relativt hurtigt.

Socialdemokratiet, sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen:

– Borgerforslaget er meget sympatisk. Vi er helt enige i, at vi skal styrke mulighederne for behandling tættere på borgerne.

Som jeg har forstået det, er de fem regioner i gang med at indføre sensorbaserede glukosemålere til alle patienter med type 1-diabetes. Der er sikkert også god grund til at se på, at flere patienter med type 2-diabetes får adgang til en sensorbaseret glukosemåler.

En af de vigtigste opgaver for Sundhedsstrukturkommissionen bliver at styrke det nære sundhedsvæsen og skabe bedre rammer for, at meget mere behandling i fremtiden kan foregå tættere på borgerne. Det bliver en vigtig debat, vi skal have til foråret, når kommissionen kommer med sine anbefalinger.

Moderaterne, sundhedsordfører Monika Rubin:

– Moderaterne har stor sympati for borgerforslaget, og som læge forstår jeg virkelig vigtigheden af, både på det personlige plan og på det samfundsmæssige plan, at diabetespatienter får en sensorbaseret glukosemåler.

Men vi er også nødt til at anerkende, at midlerne skal følge med ønskerne, og forslaget her indeholder desværre ikke en beskrivelse til finansieringen. Moderaterne kan derfor ikke støtte borgerforslaget, som der foreligger her.

Danmarksdemokraterne, sundhedsordfører Jens Henrik Thulesen Dahl:

– I Danmarksdemokraterne støtter vi forslaget. Vi ved, at sensoren er en lettere, mere effektiv og bekvem måde ned fingerpriktesten til monitorering af blodsukkeret. Det betyder, at borgere med insulinkrævende diabetes får en forøget livskvalitet og bedre behandling, hvis flere får adgang til teknologien. Det er fornuftigt, fordi det vil minimere behovet for kontakt med et presset sundhedsvæsen og vil forebygge unødvendige indlæggelser.

Samtidig er det i dag et postnummerlotteri, hvem der får bevilliget en sensor, og hvem der ikke gør. Det mener vi i Danmarksdemokraterne er helt forkert.

Det er helt nødvendigt, når vi fremtidssikrer vores velfærd og sundhedsvæsen, at vi udnytter potentialet ved en øget brug af teknologi som fx en sensorbaseret glukosemåler.

SF, sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen:

– SF støtter forslag om at bruge ny teknologi til forebyggelse og sygdomsbekæmpelse. Konkret kan sensorbaseret glukosemåler forebygge udsving i blodsukker og dermed forebygge forværring af sygdom. Det er en vigtig teknologi og bør derfor også tages i anvendelse til patienter med insulinkrævende diabetes.

Det er grundlæggende logik, at hvis man kan forebygge forværring af sygdom, så aflaster det brugen af ressourcer i sundhedsvæsnet. Den logik bør i højere grad indgå i beregninger, når godkendte teknologiske behandlingsredskaber skal tages i anvendelse i fremtiden. Det er et fokusområde, som SF fortsat vil bringe ind i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, hvor netop mangel på ressourcer er en stor udfordring.

Konservative, EU-ordfører Niels Flemming Hansen:

– Jeg har selv type 1-diabetes, og jeg har selv en sensor, som har gjort mit liv betragteligt lettere. Derfor synes jeg også, at borgerforslaget er supergodt.

Desværre havde regeringen afsat så få midler til forhandling på årets finanslov, at vi ikke realistisk kunne løfte sagen alene. Derfor håber vi meget, at regeringen vil indkalde til nye forhandlinger, så alle mennesker med diabetes kan få en sensor, hvis de har behov for en, uanset, hvor de bor i landet.

Dansk Folkeparti, sundhedsordfører Mette Thiesen:

– Dansk Folkeparti støtter borgerforslaget. Vi ved, at konsekvenserne af ikke at få reguleret sit blodsukker ordentligt kan være alvorlige. Det kan f.eks. føre til hjerte-kar-sygdomme og nyresygdomme.

Derfor er det også oplagt, at dem, der har behovet – også de borgere med type 2-diabetes, der tager insulin flere gange dagligt - får adgang til den nyeste teknologi, der gør det lettere at teste og regulere deres blodsukker.

Læs mere

50.000 danskere bakker op om lige adgang til diabetesteknologi

Tre ud af fem regioner giver sensorer til alle med type 1-diabetes i 2024

Ny teknologiaftale er en sejr for mennesker med type 2-diabetes