Diabetesforeningens forskningslegater styrker opsporing, teknologi og livskvalitet
Et brugerpanel med mennesker med diabetes og pårørende står bag udvælgelsen af de tre projekter, der har modtaget Diabetesforeningens forskningslegater 2024. Hver af de tre udvalgte projekter støttes med 600.000 kroner til forskning, der kan styrke diabetesbehandlingen.
Diabetesforeningen støtter hvert år dansk diabetesforskning ved at tildele forskningslegater for en samlet sum af 1,8 millioner kroner til i alt tre forskningsprojekter, som yngre forskere står for.
– I Diabetesforeningen arbejder vi hver dag for, at diabetes ikke skal være en kamp. Det gør vi, når vi vejleder vores medlemmer i rådgivningen, når vi skaber store kampagner, der sætter diabetes på dagsordenen. Og vi gør det ikke mindst, når vi driver og støtter forskning, der kan styrke diabetesbehandlingen og gøre os klogere på diabetes, siger Tanja Thybo, forskningschef, Diabetesforeningen.
– Vi har haft et rigtig godt ansøgerfelt i år, og det har været meget tæt i forhold til, hvilke projekter der gik videre til præsentationsrunden, hvor brugerpanelet tager endelig stilling til hvem der skal have legaterne, konstaterer Tanja Thybo.
Projekterne valgt af mennesker med diabetes inde på livet
Det er foreningens Forskningsudvalg, der læser og vælger de forskningsprojekter, som seks udvalgte forskere præsenterer for brugerpanelet. Efter præsentationen er det brugernes beslutning, hvilke projekter der får støtte. Brugerpanelet består af mennesker med forskellige typer diabetes og pårørende.
– Som patientforening er det medlemmernes penge, vi deler ud til forskningslegater. Derfor synes vi kun, det er på sin plads, at det er medlemmerne, der er med til at afgøre, hvilken forskning vi støtter. På den måde sikrer vi os, at vi er på linje med medlemmernes ønsker og behov. Det er vigtigt, for det er dem, der lever med diabetes inde på livet, som forskning kan få afgørende betydning for, siger Tanja Thybo.
Bliv klogere på de tre projekter, brugerpanelet har valgt til at modtage Diabetesforeningens forskningslegater 2024
Kan en hætte med elektroder forbedre livskvaliteten for mennesker med diabetes og nervesmerter?
Janusiya Anajan Muthulingam undersøger, om hjemmebehandling med elektronisk stimulering af hjernen kan mindske nervesmerter hos mennesker med type 1-diabetes. Formålet med projektet er at finde en effektiv behandling af nervesmerter, der minimerer behovet for smertemedicin og forbedrer livskvaliteten. Projektet fokuserer i første omgang på neuropati hos mennesker med type 1-diabetes. Får det positive resultater, er næste skridt at udvide projektet og inkludere mennesker med type 2-diabetes.
– Mange mennesker med diabetes har neuropati. Det kan være utrolig smertefuldt, og de behandlingsmetoder, der er i dag, er forskellige former for smertestillende medicin, der kan være afhængighedsskabende og ved langvarigt brug kan give andre komplikationer. Samtidig er der mange, for hvem medicinsk behandling ikke virker. Metoden bliver allerede brugt til behandling af blandt andet migræne og Parkinsons. Det kan ikke helbrede neuropati, men jeg håber, at projektet får positive resultater, så behandlingen kan bidrage til færre smerter hos mennesker med diabetes, der lever med neuropati, siger Tanja Thybo.
Vil du vide mere?
Læs Janusiya Anajan Muthulingams egen artikel om projektet
Er sensorer vejen til bedre behandling af mennesker med type 2-diabetes?
Bettina Ewers undersøger, om brugen af sensorer til kontinuerlig blodsukkermåling kan anvendes som et værktøj til at skræddersy behandlingen til den enkelte med type 2-diabetes. Projektet skal vise, om sensordata fra kontinuerlig blodsukkermåling kan styrke patientuddannelse og egenbehandling af mennesker med type 2-diabetes og forbedre deres langtidsblodsukker.
– Forskerne bag projektet har for nylig vist i et studie, at generel viden og forståelse for kulhydrattælling ikke alene fører til lavere langtidsblodsukker og færre blodsukkerudsving for mennesker med type 2-diabetes. Mad, motion og medicin påvirker den enkelte forskelligt, og derfor er indsigt i ens individuelle udsving i blodsukkeret fuldstændig afgørende for at opnå den bedste behandling. Jeg håber, at resultaterne af projektet kommer til at understøtte det perspektiv og bidrager til at gøre diabetesteknologi og struktureret blodsukkermåling mere tilgængeligt for mennesker med type 2-diabetes. Indsigt i dine daglige blodsukkerudsving er centralt for din behandling – uanset hvilken type diabetes, du har. Det er det mest effektive redskab til bedre blodsukkerregulering, en fremtid uden følgesygdomme og bedre livskvalitet, siger Tanja Thybo.
Vil du vide mere?
Læs Bettina Ewers' egen artikel om projektet
Stort projekt vil opspore pårørende med risiko for at udvikle type 1-diabetes
Julie Hviid Klæbel etablerer et screeningsprogram, der skal finde førstegradsslægtninge til mennesker med type 1-diabetes. Formålet er at følge og vejlede personer i højrisiko for type 1-diabetes med henblik på at kunne sætte ind med tidlig behandling med insulin. På lang sigt at tilbyde forsøg med nye, forebyggende behandlinger.
– Screening for type 1-diabetes kan gøre en stor forskel for den enkelte, og i bredere forstand. Det gør os hele tiden klogere på, hvad der sker forud for det kliniske diagnosetidspunkt, så vi kan finde bedre behandlinger. For den enkelte betyder det at kende til sin risiko for at udvikle type 1-diabetes, at man kan forberede sig mentalt og praktisk og mindske risikoen for syreforgiftning i forbindelse med diabetesdebut. Det giver rigtig godt mening at støtte et screeningsprogram nu, hvor der i USA er blevet godkendt et lægemiddel til udskydelse af diagnosen, som også er på vej til at blive godkendt i Europa. Det kan ikke stoppe udviklingen, men det kan udskyde tidspunktet for diagnosen et par år. Jeg håber, at dette projekt kan give dem, der udvikler type 1-diabetes i fremtiden, en bedre start på livet med diabetes.
Vil du vide mere?
Læs Julie Hviid Klæbels egen artikel om projektet
Legaterne blev uddelt i dag på Diabetesforeningens årsmøde i Odense.
