Forebyg Følgesygdomme

Forebyggelse af type 2-diabetes, overvægt og andre kroniske sygdomme

For at knække kurven i antallet af danskere med overvægt, type 2-diabetes og andre kroniske sygdomme, skal vi have en national forebyggelsesplan, der tænker på tværs af strukturer og rammer i Danmark.

Antallet af mennesker med type 2-diabetes er mere end firdoblet siden 1996. Den nationale sundhedsprofil viser, at mere end halvdelen af den danske befolkning lever med overvægt eller svær overvægt, og andelen er stigende - der er nu 250.000 flere end for bare fire år siden. Denne udvikling skal vendes, og Diabetesforeningen ser gerne, at forebyggelse og sundhedsfremme bliver et nøglepunkt i den nye regerings fokus.

Sammenhængen mellem overvægt og type 2-diabetes er evident. Overvægt øger risikoen for at udvikle type 2-diabetes og andre alvorlige følgesygdomme, som hjertekarsygdom, nyresygdom og kræft.

42% af danskerne med type 2-diabetes har svær overvægt, mens dette gælder for 18,5% blandt voksne uden type 2-diabetes.

Et sundt og godt liv med høj livskvalitet skabes i alle aspekter af det levede liv - og ikke kun i det etablerede sundhedsvæsen. Derfor er der behov for at tænke sundhed og forebyggelse på tværs af de rammer og strukturer i samfundet, der har indflydelse på danskernes valg og sundhed i dagligdagen. Diabetesforeningen efterlyser en national strategi for forebyggelse, som danner politisk ramme for mere forpligtende indsatser i hele landet.

Forslag til konkrete indsatser

    Forslag til konkrete indsatser

  • Folkesundhedslov

    + -

    Folkesundhedsloven skal sikre, at folkesundhed bliver tænkt ind i alle politikområder og på tværs af offentlige myndigheder, civilorganisationer og erhvervsliv. Det kan for eksempel handle om politik på beskæftigelses-, uddannelses-, kultur-, bolig-, fødevarer-, transport- og socialområdet, eller andre politikområder, som har indflydelse på vores sundhed.

  • Maddannelse tidligt i livet

    + -

    Viden om sund mad, færdigheder i madlavning og måltidsvaner grundlægges tidlig i barndommen og følger med ind i voksenlivet. At få grundlagt sunde kostvaner tidlig i livet kan på den korte bane bl.a. give øget koncentration og bedre hukommelse og derfor bedre forudsætninger for læring. Det kan være med til at forebygge overvægt og kronisk sygdom senere i voksenlivet.

  • Mere fysisk aktivitet i skoler og uddannelsesinstitutioner

    + -

    Diabetesforeningen ser også gerne, at der kommer mere fokus på fysisk aktivitet, og at der indføres mere bevægelse i skoletiden. Der er brug for, at de 45 minutters daglig motion, der blev indført med Folkeskolereformen, bakkes op af initiativer, der kan kompetenceudvikle lærerne til at indarbejde mere bevægelse i undervisningen.

  • Flere inaktive danskere skal blive mere aktive

    + -

    Diabetesforeningen ønsker, at flere inaktive (primært voksne) bliver aktive i en idrætsforening, alene eller i fællesskaber uden om foreningerne (fx gå-fællesskaber). Fysisk inaktivitet er den næststørste risikofaktor for tidlig død, somatiske indlæggelser og ambulante hospitalsbesøg i Danmark. Fysisk inaktive borgere lever i gennemsnit syv år kortere end de fysisk aktive samtidig med, at de har en markant højere risiko for at udvikle kroniske sygdomme.

  • Gør det sunde valg til det lette valg

    + -

    At gøre det sundere valg til det lette valg er kernen i effektiv forebyggelse. Derfor opfordrer vi regeringen til at prioritere strukturel forebyggelse ved at mindske tilgængeligheden af de usunde fødevarer og etablere partnerskaber, der kan bidrage med løsninger. Det kan ske ved forskellige indsatser, fx bedre mærkning, mindske portionsstørrelser og regulere priser og afgifter, så de sunde fødevarer bliver billigere - og de usunde dyrere.

Formanden

Diabetesforeningens politiske fokusområder

Lige nu har vi særligt fokus på den nationale sundhedsaftale, som er under forhandling, sundheden efter corona, adgangen til diabetesteknologi og det kommende kommunal- og regionsvalg.