Lodder Til Medlemmer

Lodder til medlemmer

Deltag i Diabetesforeningens Forårslotteri, og vær med til at gøre endnu en forskel for diabetessagen og børn, der hver dag kæmper med diabetes.

I marts sender vi lodbøger à 10 eller 20 lodder ud til en stor del af vores medlemmer og andre udvalgte personer med tilbud om at købe dem til en god pris. Vi håber, at du har lyst til at spille med. Det er nemt, og der er mange gode gevinster.

Modtager du lodder fra os og har lyst til at købe dem, skal du betale det medfølgende indbetalingskort. Vær opmærksom på, at det kun er muligt at købe hele lodbogen.

Huxi på 9 år er på forsiden af Forårslotteriets skrabelod.

Huxi fik type 1-diabetes, da han var 8 år gammel, og det er børn som ham, du er med til at hjælpe, når du spiller med i Diabetesforeningens lotteri. Overskuddet fra lotteriet er nemlig med til, at vi kan støtte familier, som har et barn med diabetes, med rådgivning, netværk og kurser, ligesom vi også støtter forskning, oplysning og forebyggelse af diabetes.

Har du vundet?

Hvis du har tre ens logoer i det store felt, har du vundet. For at få gevinsten tilsendt, skal du sende dit/dine vinderlodder til:

Diabetesforeningen
Lind Hansens Vej 13
5000 Odense C

Du kan indsende dit vinderlod frem til den 2. juli 2024. Vi opfordrer til, at du tager et billede af loddet og gemmer det, indtil du har modtaget din præmie.

Ønsker du ikke at spille med, beder vi dig om at sende lodderne retur i den medfølgende returkonvolut. Ønsker du ikke at modtage lodder fra os, kan du afmelde dig via nedenstående link eller på tlf. 66 12 90 06.

Afmeld skrabelotteriet