Information

Spørgsmål og svar om skrabelotteriet

Her har vi samlet svar på nogle af de hyppigst stillede spørgsmål til vores skrabelotterier.

Hør mere om skrabelotteriet
Åben

63 12 90 17

63 12 90 17

Har du et spørgsmål, som du mangler at få besvaret, så er du altid velkommen til at kontakte skrabelodsteamet fra Diabetesforeningen. Vi sidder klar til at hjælpe dig på tlf. 63 12 90 17 eller mail: [email protected].

Spørgsmål og svar om skrabelotteriet

    Spørgsmål og svar om skrabelotteriet
  • Betaling af skrabelodder - hvorfor skal jeg overføre til et privat Mobile Pay nr. ?

    + -

    Når du køber et skrabelod af vores sælgere, så kan du betale kontant eller via MobilePay. Det er den enkelte skoles/klubs eller privat persons egen MobilePay konto. Dette skyldes, at sælgerne får 16 kr. i provision pr. lod de sælger. Hvis det skulle være Diabetesforeningens MobilePay nr. så ville vi ikke i vores nuværende system kunne se hvem provisionen skulle tilbagebetales til. 

    Vi arbejder på en teknisk løsning til at understøtte at det bliver et Diabetesforeningen MobilePay nr. som vi opretter til sælgerne.  

  • Hvorfor afholder Diabetesforeningen lotterier?

    + -

    Vi arrangerer to årlige lotterier, da mange synes, at det er en sjov og anderledes måde at støtte foreningen på. Ved at spille med i lotteriet, spiller man ikke kun for at vinde, men også for at støtte den gode sag. Så selvom man ikke vinder, har man alligevel gjort en forskel for mennesker med diabetes. Vi ville ikke bruge penge på et lotteri, hvis ikke vi vidste, at det kunne betale sig.

  • Hvor mange gange om året afholder I skrabelotteri?

    + -

    Diabetesforeningen afholder to årlige lotterier, som typisk afholdes i foråret og i efteråret.

  • Hvad går overskuddet til?

    + -

    Overskuddet fra salget er med til at sikre, at vi hvert år kan afholde børne- og familiekurser, støtte forskning i diabetes, oplyse om forebyggelse og hver dag kæmpe for et godt liv med diabetes - og en fremtid uden.

Spørgsmål fra sælgere og koordinatorer

    Spørgsmål fra sælgere og koordinatorer
  • Er det gratis at tilmelde sig?

    + -

    Ja, det er gratis at tilmelde sig og bestille skrabelodder.

  • Kan jeg returnere usolgte lodder?

    + -

    Du kan altid returnere usolgte lodder. Vi betaler fragten, når du anvender den medfølgende returlabel.

  • Hvor gammel skal man være for at sælge skrabelodder?

    + -

    Hvis du sælger på vegne af en forening, skole eller lignende, er der ingen aldersbegrænsning for at sælge lodder. Vi anbefaler dog, at yngre børn altid går sammen med en voksen. Hvis du vil være koordinator skal du være 18 år. Hvis du sælger som privatperson, skal du være minimum 13 år ifølge lovgivningen.

  • Hvor kan man sælge skrabelodderne?

    + -

    Skrabelodder kan sælges ved at gå fra dør-til-dør eller ved at sælge til familie, venner, naboer osv. Ønsker man at sælge skrabelodderne f.eks. foran det lokale supermarked, så skal man være opmærksom på, at dette kræver, at butikschefen har givet tilladelse. Husk, at man som sælger af Diabetesforeningens skrabelodder fungerer som ambassadør for foreningen, og derfor er man forpligtet til at være høflig, når man er ude og sælge lodder.

  • I hvor lang tid kan jeg sælge lodderne?

    + -

    Salget foregår to gange årligt med et forårslotteri, som typisk starter i februar, og et efterårslotteri, som typisk starter i september. Begge lotteriers salgsperiode løber i flere måneder. Bliv løbende opdateret på salgsperioderne her på hjemmesiden.

  • Hvordan finder jeg CVR-nummeret?

    + -

    Hvis du ikke i forvejen kender klubbens, skoleklassens eller foreningens CVR-nummer, kan du slå det op på data.virk.dk (En skoles CVR-nr. er det samme som kommunens CVR-nr., derfor skal du søge på kommunen, som skolen befinder sig i).

  • Bliver skolen inddraget i skrabelodssalget, hvis jeg bruger deres CVR-nr.?

    + -

    Nej, skolen bliver ikke inddraget, kontakten foregår kun mellem koordinator og Diabetesforeningen. CVR-nr. opgives til SKAT og gør, at foreninger med almennyttige formål i langt de fleste tilfælde ikke bliver beskattet af indtjeningen.

Spørgsmål fra medlemmer, som har modtaget lodder

    Spørgsmål fra medlemmer, som har modtaget lodder
  • Skal jeg købe de tilsendte lodder?

    + -

    Det er selvfølgelig helt frivilligt, om du ønsker at købe de tilsendte skrabelodder. To gange om året udsender vi pr. post lodbøger med 10 eller 20 skrabelodder til udvalgte medlemmer og andre personer, som kan købe lodderne til en ekstra god pris. Ønsker du ikke at købe lodderne, kan du sende dem retur til os i den vedlagte returkuvert.

  • Hvorfor skal jeg returnere mine lodder, hvis jeg ikke vil spille med?

    + -

    Vi beder om, at dem, der har modtaget skrabelodder med posten, returnerer deres uskrabede lodder, da vi derved kan sende dem til nogle andre. På den måde undgår vi at bruge unødige udgifter på at producere ekstra skrabelodder til dem, der gerne vil købe dem.

  • Sender I en rykker, hvis jeg ikke køber lodderne?

    + -

    Nej, da dette er et frivilligt tilbud om at købe lodderne, bliver der ikke sendt nogen rykker. Vi tillader os dog at sende et brev til dig nogle uger efter, du har modtaget lodderne, hvis vi ikke har hørt fra dig. I dette brev forhører vi os igen, om du har lyst til at købe lodderne og hvis ikke, om du vil sende dem retur til os.

  • Hvor afmelder jeg mig skrabelotteriet?

    + -

    Du kan afmelde dig lotteriet her på diabetes.dk eller ringe til os på tlf. 66 12 90 06.

Spørgsmål til lykkenummerregistrering

    Spørgsmål til lykkenummerregistrering
  • Hvordan indtaster jeg mit lykkenummer?

    + -

    For at deltage i lykkenummerkonkurrencen, skal du minimum udfylde de felter, som er markeret med en stjerne ”*”. Tilføj dine lykkenumre ved at trykke på teksten ”Tilføj et lykkenummer” og skriv herefter lykkenummeret fra dit skrabelod. Tryk ”OK” for at gemme nummeret. Hvis du har flere lykkenumre, tilføjes disse ved at trykke på ”tilføj et lykkenummer” igen, og derefter "gem". Dette gentages for hvert af dine lykkenumre. Du indsender dine oplysninger og lykkenumre til sidst ved at trykke ”Send”.

  • Hvorfor skal jeg oplyse min adresse, telefonnummer etc.?

    + -

    Ved deltagelse i lykkenummerkonkurrencen beder vi om dine kontaktoplysninger, da vi skal kunne kontakte vinderen direkte.

  • Hvorfor skal jeg give samtykke, inden jeg kan registrere mit lykkenummer?

    + -

    Når du deltager i vores lykkenummerkonkurrence, accepterer du vores betingelser om, at vi må kontakte dig:

    • Hvis du er den heldige vinder af lykkenummerkonkurrencen
    • Hvis vi har nyt om vores kamp for, at mennesker med diabetes kan leve et godt liv med sygdommen
    • Med information om medlemskaber og andre støttemuligheder

    Har du problemer med at registrere dit lykkenummer? Så skriv til os på [email protected] eller ring til os på tlf. 63 12 90 17

Nadja

Kontakt os

Er du interesseret i at sælge skrabelodder og tjene penge til dit eget formål, såvel som Diabetesforeningens arbejde? Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

Ring 63 12 90 17

Ring 63 12 90 17