Maven

Gastroparese

Gastrorarese er lammelse i maven. Det kan opstå ved neuropati (nervesygdom), som er en følgesygdom til diabetes.

Gastroparese er en delvis lammelse (parese) af maven. Det kan opstå, hvis nervesystemet til de indre organer får nervesygdom (neuropati), som er en af følgesygdommene til diabetes.

Sådan forstyrrer det din mave

En sund og rask mavesæk trækker sig sammen cirka tre gange i minuttet for at blande maveindholdet og sende det videre ned i tyndtarmen. Denne refleks bliver styret af en nerve, der hedder nervus vagus.

Hvis du har gastroparese, bliver denne refleks forstyrret, fordi nervus vagus, og musklerne omkring maven plus tarmene, er beskadiget. Forstyrrelsen betyder, at maden bliver i mavesækken længere end normalt.

Det er almindeligt, at tilstanden kan gå i dvale i kortere perioder, og kun komme til udtryk i andre perioder. Så hvis du har gastroparese, kan dine symptomer komme og gå.

Sådan forstyrrer gastoparese din insulin

Gastroparese kan gøre det mere vanskeligt at kontrollere din diabetes.

Forklaringen er, at insulin virker på et bestemt tidspunkt og/eller over et stykke tid. Når mavesækkens arbejde bliver forstyrret og forsinket, kommer maden ikke kommer ud i tarmene. Derfor passer insulinens virkningstid ikke, og det betyder, at det bliver sværere at styre blodsukkerbalancen.

 

Diagnose, behandling og prognose

    Diagnose, behandling og prognose
  • Sådan stiller lægen diagnosen

    + -

    Det kan være svært for lægen at stille diagnosen, fordi symptomerne på gastroparese ligner symptomer på en række andre lidelser.

    Derfor begynder lægen som regel med at udelukke andre diagnoser. Det betyder, at mange med symptomer på gastroparese bliver undersøgt med kikkert i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men for det meste finder man ingen tegn på sygdommen.

  • Behandling af gastroparese

    + -

    Nogle har gavn af medicinsk behandling, men i de fleste tilfælde er behandlingen diæt og kontrol af blodsukkeret.

    Derfor er det en god idé at måle dit blodsukker ofte, så du er opmærksom på, når/hvis det bliver for højt. Især blodsukkerniveauet efter måltiderne er vigtigt, fordi det er på dette tidspunkt, gastroparese forstyrrer fordøjelsen.

  • Prognose

    + -

    Gastroparese er kronisk, så det handler om at reducere symptomerne via kostomlægning og evt. medicin.

Sådan kan du justere din kost

Du kan helt, eller delvist, afhjælpe symptomerne ved at tilpasse din mad. Kostomlægning helbreder ikke, men det kan reducere generne.

Gode råd: 

  • Tyg maden grundigt eller mos/blend maden
    Mavens arbejde består i at findele maden og blande det med mavesaft, så det kan glide videre til tyndtarmen. Du letter derfor mavens arbejde, når du tygger, moser eller blender maden godt.
  • Begræns mad med højt fedtindhold
    Fedt giver en langsommere tømning af mavesækken. Det er derfor vigtigt, at du begrænser indtaget af fedtholdig mad.
  • Begræns mad med mange kostfibre
    Kostfibre giver langsommere tømning af mavesækken. Kostfibre er ufordøjede komponenter i kosten, som ikke nedbrydes af maven.
    Det er dog ikke sikkert, at du behøver at reducere dit indtag af fiber. Det kommer an på, om du i forvejen hører til dem, der får mange eller få fibre og i hvilken form, du får dem. Der er f.eks. lige mange kostfibre i en rå som i en kogt gulerod. Men en kogt gulerod er langt lettere for fordøjelsen at bearbejde.
  • Spis små, hyppige måltider
    Du kan opleve, at store portioner giver dig symptomer på grund af mavens nedsatte arbejdskraft. Også selvom du spiser både fedt- og fiberfattigt og tygger maden grundigt. Det er derfor vigtigt at spise små hyppige måltider i løbet af dagen, så du får spist tilstrækkeligt uden at få symptomer.

Flere gode råd til kosten

    Flere gode råd til kosten
  • Tilberedning af maden

    + -

    Tilberedningsmetoden af maden har også stor betydning for, hvor meget maven skal arbejde. Ved at koge, mose eller blende maden bliver det lettere for maven at sende indholdet videre til tyndtarmen.

    Hvor meget du har brug for at bearbejde maden, afhænger af graden af gastroparese og hvilke symptomer, du får. Undgå helst hård stegning, panering og fritering, da det er svært for maven at findele. Samtidig har paneret, stegt og friteret mad ofte har et højere fedtindhold, hvilket i sig selv giver en langsommere tømning af mavesækken.

  • Mad og drikke

    + -

    Selvom der er mange fødevarer, som kan give symptomer, er der stadig meget, du kan spise.

    • Meget finthakket magert kød
    • Mager fisk
    • Mager leverpostej, patéer og pølse uden skind
    • Omelet, æggestand og røræg
    • Brød lavet på fintmalede korntyper og uden kerner
    • Kartoffelmos
    • Kogt og most kartoffel
    • Minutris
    • Kogte og blendede grøntsager
    • Moden (gulbrun) banan
    • Frugtgrød
    • Mager yoghurt uden frugtkød
    • Mager, revet ost og smelteost
  • Før dagbog

    + -

    Da sværhedsgraden, og symptomer på, gastroparese kan variere meget, vil det være individuelt, hvad du kan tåle at spise.

    Det kræver en indsats at finde ud af, hvilken mad der giver dig færre symptomer. I den forbindelse kan det være en god idé at føre dagbog over, hvad du spiser og drikker i løbet af en dag, og hvornår du har hvilke symptomer. Det vil gøre dig i stand til bedre at finde sammenhængen mellem det, som du indtager (og i hvilken form), og de symptomer, det evt. udløser.

  • Spørg en diætist

    + -

    Det er helt individuelt, hvad der virker for en enkelte. Under alle omstændigheder er det en god idé at kontakte en klinisk diætist. Hvis du går til kontrol i et diabetesambulatorium, så spørg dem, om de eventuelt har en diætist.

    Diætisten kan give råd og vejledning i, hvilke kostændringer du kan få gavn af. Diabetesforeningen rådgiver også om kost.

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.