Maven

Gastroparese

Hvad er gastroparese? Det er en forsinket tømning af mavens indhold. Det kan opstå ved neuropati (nervesygdom), som også er en følgesygdom til diabetes.

Gastroparese er en forsinket tømning af mavens indhold. Det er en følgesygdom til diabetes og gastroparese opstår fordi de små nerveceller, der styrer følesansen og tarmens funktion er blevet skadet. Disse nerveskaderne opstår som regel efter mange år med diabetes og et forhøjet blodsukker. Nervecellerne kan ikke heles igen, men medicin og mindre måltider kan hjælpe med at mildne symptomerne.

Sådan forstyrrer det din mave

En sund og rask mavesæk trækker sig sammen cirka tre gange i minuttet for at blande maveindholdet og sende det videre ned i tarmsystemet. Men hvis du har gastroparese, så trækker maven sig ikke sammen som normalt, fordi de nerver, der styrer mavens evne til at trække sammen, er skadet.

Det betyder, at maden bliver i mavesækken i længere tid end normalt. Altså fører det til en forsinkelse i tømning af mavesækken.

Gastroparese opstår oftest hos personer, der har haft diabetes i mere end ti år.

Gastroparese og forsinket blodsukkerstigning

Hvis du tager insulin for din diabetes, så kan gastroparese gøre det mere vanskeligt for dig at matche blodsukker og insulin, fordi maden er længere tid i mavesækken end almindeligvis.

Hvis maden for eksempel først bevæger sig ud i tarmene otte timer senere, end man har beregnet, har man fået for meget insulin i kroppen i forhold til, hvor højt det faktiske blodsukker er. Det betyder, at man kan risikere at få lavt blodsukker kort efter måltidet.

Symptomer på gastroparese 

De symptomer som de fleste oplever på gastroparese er: halsbrand, sure opstød, kvalme og opkast, tidlig mæthedsfornemmelse, følelse af at være oppustet, mavesmerter, appetitløshed og et uforklarligt svingende blodsukker

Når nerverne også er skadet ved den sidste del af tyndtarmen, tyktarmen og endetarmen, så kan man opleve andre symptomer som: diarré, forstoppelse og afførings inkontinens.

Mange oplever symptomer af varierende grad fra mavetarmkanalen. Det er almindeligt, at mavens tømning påvirkes af, hvad du spiser, hvor ofte du spiser og dit blodsukker. Derfor kan mavens tømningstid og symptomerne på gastroparese også ofte være meget svingende.

Hvis du oplever symptomer på gastroparese, så skal du tale med din behandler om det.

Sådan stiller lægen diagnosen

Det kan være svært for lægen at stille diagnosen, fordi symptomerne på gastroparese ligner symptomer på en række andre lidelser og sygdomme.

Derfor begynder lægen som regel med at udelukke andre diagnoser. Det betyder, at mange med symptomer på gastroparese bliver undersøgt med kikkert i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men for det meste, finder man ingen synlige tegn på sygdommen.

Det er få, der får gastroparese ca. fem procent af personer med type 1-diabetes og ca. en procent af personer med type 2-diabetes har problemer med forsinket tømning af mavesækken, altså gastroparese.

Kilde: Videncenter for Diabetes.

Behandling af gastroparese

Der findes ingen behandling, der kan hele eller reparere nervecellerne, når de først er skadet. Gastroparese er kronisk, så derfor handler det om, at du i samarbejde med din behandler finder en måde at reducere symptomerne på.

Nogle har gavn af medicinsk behandling, men i de fleste tilfælde er behandlingen et øget fokus på kost og diæt - flere oplever lindring ved at spise mindre måltider. Ligesom flere med gastroparese er i dialog med deres behandler om at kigge på blodsukkeret omkring måltidet. For det er især blodsukkerniveauet efter måltiderne, der er vigtige, fordi det er på dette tidspunkt, at gastroparesen forstyrrer fordøjelsen.

Frugt og grønt

Det kan du selv gøre

Du kan selv gøre noget for at afhjælpe og mildne symptomerne for gastroparese ved at være opmærksom på, hvad du spiser og hvordan din mad er tilberedt. En kostomlægning kan reducere generne, dog kan kosten ikke helbrede eller fjerne gastroparese.

Tilberedning af maden

Måden du vælger at tilberede din mad på, har stor betydning for, hvor meget maven skal arbejde. Når du eksempelvis koger, moser eller blender din mad, bliver det lettere for maven at sende indholdet videre til tyndtarmen.

Hvor meget du har brug for at bearbejde maden, afhænger af graden af gastroparese og hvilke symptomer, du har. Du skal helst undlade hård stegning, panering og fritering, da det er svært for maven at fordøje. Samtidig har paneret, stegt og friteret mad ofte har et højere fedtindhold, hvilket i sig selv giver en langsommere tømning af mavesækken.

Hjerte

Mad og drikke

Selvom der er mange fødevarer, som kan give dig symptomer, er der stadig meget, du kan spise.

Meget finthakket magert kød

Mager fisk

Mager leverpostej, patéer og pølse uden skind

Omelet, æggestand og røræg

Brød lavet på fintmalede korntyper og uden kerner

Kartoffelmos

Kogt og most kartoffel

Minutris

Kogte og blendede grøntsager

Moden (gulbrun) banan

Frugtgrød

Mager yoghurt uden frugtkød

Mager, revet ost og smelteost

Lav en kostdagbog

Da symptomerne og hvor hårdt man er ramt af gastroparese varierer fra person til person, vil det også være individuelt, hvad der giver symptomer. Derfor kan det være en god idé at lave kostdagbog over, hvad du spiser i løbet af en dag, og hvornår du har symptomer. På den måde kan du finde ud af, hvordan forskellige fødevarer og deres tilberedningsformer påvirker dig, så du kan tilpasse din kost, så den giver dig færrest gener.

Tal med en diætist

Det er helt individuelt, hvad der virker for en enkelte. Under alle omstændigheder er det en god idé at kontakte en klinisk diætist. Hvis du er tilknyttet et diabetesambulatorium, så spørg dem, om de eventuelt har en diætist.

Diætisten kan give råd og vejledning i, hvilke kostændringer, der vil kunne hjælpe dig. Diabetesforeningen rådgiver også om kost.

Læse Se

Viden om følgesygdomme

Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.

Oversigt over følgesygdomme
Flueben

Tak til

Christina Brock

Medlem af Diabetesrådet
Forsker, professor, ph.d.
Klinisk Institut Aalborg Universitet, Aalborg Universitets Hospital
Steno Diabetes Center Nordjylland

Christina Brock har bistået med at kvalificere indholdet.

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.