Maven

Gastroparese

Gastroparese er lammelse i maven. Det kan opstå ved neuropati (nervesygdom), som er en følgesygdom til diabetes.

Gastroparese er en delvis lammelse (parese) af maven. Det kan opstå, fordi de små nerveceller, der styrer følesansen og tarmens funktion ofte bliver beskadiget af et for højt blodsukker. Nervecellerne kan ikke heles, men medicin kan hjælpe til at mildne symptomerne. 

Sådan forstyrrer det din mave

En sund og rask mavesæk trækker sig sammen cirka tre gange i minuttet for at blande maveindholdet og sende det videre ned i tyndtarmen. Denne refleks bliver styret af en nerve, der hedder nervus vagus.

Hvis du har gastroparese, bliver denne refleks forstyrret, fordi nervus vagus, og musklerne omkring maven plus tarmene, er beskadiget. Forstyrrelsen betyder, at maden bliver i mavesækken længere end normalt.

Det er almindeligt, at tilstanden kan gå i dvale i kortere perioder, og kun komme til udtryk i andre perioder. Så hvis du har gastroparese, kan dine symptomer komme og gå.

Gastroparese kan forstyrre din insulin

Gastroparese kan gøre det mere vanskeligt at kontrollere din diabetes.

Forklaringen er, at insulin virker på et bestemt tidspunkt og/eller over et stykke tid. Når mavesækkens arbejde bliver forstyrret og forsinket, kommer maden ikke ud i tarmene, og insulinens virkningstid passer derfor ikke. Det betyder, at det bliver sværere at styre blodsukkeret.

Hvis maden for eksempel først bevæger sig ud i tarmene otte timer senere, har man fået for meget insulin og får derfor kan man få lavt blodsukker kort efter måltidet. 

Sådan stiller lægen diagnosen

Det kan være svært for lægen at stille diagnosen, fordi symptomerne på gastroparese ligner symptomer på en række andre lidelser.

Derfor begynder lægen som regel med at udelukke andre diagnoser. Det betyder, at mange med symptomer på gastroparese bliver undersøgt med kikkert i spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, men for det meste finder man ingen tegn på sygdommen.

Behandling af gastroparese

Nogle har gavn af medicinsk behandling, men i de fleste tilfælde er behandlingen diæt og kontrol af blodsukkeret. Derfor er det en god idé at måle dit blodsukker ofte, så du er opmærksom på, når/hvis det bliver for højt. Især blodsukkerniveauet efter måltiderne er vigtigt, fordi det er på dette tidspunkt, gastroparese forstyrrer fordøjelsen.

Gastroparese er kronisk, så det handler om at reducere symptomerne via kostomlægning og evt. medicin.

Frugt og grønt

Det kan du selv gøre

Du kan helt, eller delvist, afhjælpe symptomerne ved at tilpasse din mad. Kostomlægning helbreder ikke, men det kan reducere generne.

Tilberedning af maden

Tilberedningsmetoden af maden har også stor betydning for, hvor meget maven skal arbejde. Ved at koge, mose eller blende maden bliver det lettere for maven at sende indholdet videre til tyndtarmen.

Hvor meget du har brug for at bearbejde maden, afhænger af graden af gastroparese og hvilke symptomer, du får. Undgå helst hård stegning, panering og fritering, da det er svært for maven at findele. Samtidig har paneret, stegt og friteret mad ofte har et højere fedtindhold, hvilket i sig selv giver en langsommere tømning af mavesækken.

Hjerte

Mad og drikke

Selvom der er mange fødevarer, som kan give symptomer, er der stadig meget, du kan spise.

Meget finthakket magert kød

Mager fisk

Mager leverpostej, patéer og pølse uden skind

Omelet, æggestand og røræg

Brød lavet på fintmalede korntyper og uden kerner

Kartoffelmos

Kogt og most kartoffel

Minutris

Kogte og blendede grøntsager

Moden (gulbrun) banan

Frugtgrød

Mager yoghurt uden frugtkød

Mager, revet ost og smelteost

Før dagbog

Da sværhedsgraden, og symptomer på, gastroparese kan variere meget, vil det være individuelt, hvad du kan tåle at spise.

Det kræver en indsats at finde ud af, hvilken mad der giver dig færre symptomer. I den forbindelse kan det være en god idé at føre dagbog over, hvad du spiser og drikker i løbet af en dag, og hvornår du har hvilke symptomer. Det vil gøre dig i stand til bedre at finde sammenhængen mellem det, som du indtager (og i hvilken form), og de symptomer, det evt. udløser.

Tal med en diætist

Det er helt individuelt, hvad der virker for en enkelte. Under alle omstændigheder er det en god idé at kontakte en klinisk diætist. Hvis du går til kontrol i et diabetesambulatorium, så spørg dem, om de eventuelt har en diætist.

Diætisten kan give råd og vejledning i, hvilke kostændringer du kan få gavn af. Diabetesforeningen rådgiver også om kost.

Læse Se

Viden om følgesygdomme

Et liv med diabetes kan påvirke kroppen på mange måder. Heldigvis oplever færre og færre alvorlige følgevirkninger af diabetes. Her får du en oversigt over de steder i kroppen, diabetes oftest påvirker, samt hvad du kan gøre for at forebygge følgesygdomme.

Oversigt over følgesygdomme

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.