Hjertet

Hjertet og diabetes

Når du har diabetes, skal du passe ekstra godt på hjerte og kredsløb, fordi du har øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.

Diabetes kan betyde forhøjet blodsukker, og det kan skade både de små og de store blodkar. De små sidder i øjne, nyrer og nerver. De store er f.eks. hjertets kranspulsårer, pulsårerne på siden af halsen og hovedpulsåren, som fortsætter ned i begge ben. Skaderne betyder, at karvæggene ændrer sig over tid, og det giver en øget skadelig effekt ved forhøjet blodtryk og kolesterol gennem en årrække.

Åreforkalkning er ikke kalk

Små blodkar er mere følsomme over for højt blodsukker end de store. For alle årer betyder skaderne på blodkarrene, at årerne bliver mere snævre. Man kalder det åreforkalkning, selvom det ikke er kalk men derimod plak med kolesterol. Kolesterol kommer fra animalsk fedt, du spiser, og hos personer med diabetes bliver det suppleret med fedt, som leveren afgiver til blodbanen.

Hvorfor er åreforsnævring farligt?

Åreforsnævring i kranspulsårerne påvirker hjertets blodforsyning, så hjertet ikke får den næring og ilt, det har brug for. Samtidig får hjertet sværere ved at pumpe blod med ilt og næring rundt i kroppen.

Hyppigste dødsårsag

Jo mere plak, der sætter sig i årerne, jo mere snæver bliver den passage, blodet har at glide igennem. Hvis åren lukker sig helt, opstår der en blodprop i hjertet, hvilket kræver akut behandling.

Der kan også ske det, at blodet hober sig op – f.eks. fordi der opstår en revne i plakken, hvor blodet kan sætte sig. Det kan resultere i en blodprop, der lukker åren. Proppen kan også rive sig løs og lukke en året et andet sted i kroppen. 

Hjerte-kar-sygdomme, som forsnævring af kranspulsårerne, blodpropper, hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser, er hyppigste dødsårsager blandt personer med diabetes.

Vær opmærksom på disse symptomer

Symptomerne på forsnævring af kranspulsårerne og blodprop i hjertet kan være:

  • Ubehag i brystregionen, så du føler en trykkende eller strammende fornemmelse
  • Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i maven eller kæben
  • Åndenød – enten som eneste symptom eller kombineret med smerter og trykken i brystet
  • Hjertebanken
  • Koldsved
  • Svimmelhed
  • Mathedsfølelse
  • Væskeophobning i kroppen

 

 

 

Hvad kan du selv gøre?

    Hvad kan du selv gøre?
  • Forhøjet langtidsblodsukker

    + -

    God regulering af dit blodsukker betyder mest for de små blodkar – dvs. i øjne, nyrer og nerver. Men også de store blodkar har gavn af, at dit blodsukker er velreguleret.

     

    Hos en person uden diabetes er det insulin, der regulerer kroppens blodsukker. Men insulin er også med til at kontrollere f.eks. fedtstofskifte, blodtryk og blodets størkningsevne. Fordi insulinet ikke fungerer optimalt, når du har diabetes, bliver disse funktioner forstyrret, og det øger risikoen for åreforkalkning, som kan udløse hjerte-kar-sygdomme.

    Derfor er det – også i relation til risikoen for hjerte-kar-sygdom – godt, når du holder dit blodsukker så tæt på det normale som muligt, og er omhyggelig med doseringen af insulin.

  • Overvægt

    + -

    Overvægt belaster hjertet, og nedsætter effekten af medicin mod for højt blodsukker, blodtryk og kolesterol. Derfor er vægttab ofte et vigtigt element i forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme i kølvandet på en diabetes. I takt med, at vægten falder, kan du eventuelt også opleve den fordel, at du kan reducere din insulindosis.

  • Rygning

    + -

    Ryger du, så stiger din risiko for hjerte-kar-sygdomme. Din risiko bliver endnu højere, når du samtidig har diabetes. Det er fordi, dine blodkar så bliver belastet af både røg og for højt blodsukker.

    Rygning mangedobler risikoen for åreforkalkning, og rygning er den største enkeltstående risikofaktor i forhold til hjerte-kar-sygdomme hos personer, der har diabetes.

    Det vigtigste, og bedste, du kan gøre for at forebygge hjerte-kar-sygdomme, er at holde op med at ryge. Husk, at det aldrig er for sent at stoppe. Jo tidligere du bliver røgfri, jo mere reducerer du din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

    Få inspiration til rygestop her

  • Forhøjet blodtryk

    + -

    Et højt blodtryk belaster kredsløbet og hjertet. Målet for, hvordan dit blodtryk ideelt skal være, er i høj grad individuelt. Derfor er det en god idé, at du taler med din læge om, hvordan dit blodtryk helst skal være.

    Læs mere om forhøjet blodtryk her

  • Forhøjet kolesterol

    + -

    Kolesterol er fedtstoffer, som din krop selv danner. Det kommer rundt i din krop via blodet, og er livsnødvendigt for en række af kroppens funktioner.

    Hvis du har for meget kolesterol, kan det begynde at sætte sig på indersiden af blodårerne, så du får åreforkalkning. Jo mere der sætter sig, jo mere snæver bliver den passage, blodet har at glide igennem, og det kan ultimativt udløse en blodprop.

  • For lidt motion

    + -

    Hjertet er en muskel, du skal vedligeholde ligesom alle andre muskler. Du træner dit hjerte, når du er fysisk aktiv. Derfor er regelmæssig motion vigtigt for dit kredsløb og dit hjerte. Både hvis du endnu ikke har oplevet tegn på hjerte-kar-sygdomme, og hvis du har oplevet åreforkalkning, blodprop, hjertesvigt eller forkammerflimmer.

    Du skal blive forpustet

    For at træne hjertet skal du blive forpustet og få pulsen op. Alle former for fysisk aktivitet gavner, og det bedste er, hvis du træner hver dag. Det reducerer både blodtryk, blodsukker, kolesterol og risikoen for, at du får hjerte-kar-sygdom.

    Vigtigt: Motion er altid godt for hjertet, men belastningen skal justeres i forhold til den tilstand, dit hjerte er i. Så hvis du har en sygdom i hjertet, anbefaler Diabetesforeningen, at du taler med din hjertelæge om, hvilken motion, der passer til dig.

  • For fed mad og alkohol

    + -

    Mad med mættet fedt (det du får fra kød og andre animalske produkter) og salt øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det en god idé at reducere mængden af mættet fedt og salt i din kost.

    En nem huskeregel i forhold til fedt er, at du skal spare på alt fedt, der bliver stift, når det står i køleskab. I relation til salt er et godt tip at spare på færdigretter. Når du selv tilberede maden, kan du bedre styre, hvor meget salt, der er i.

    Alkohol påvirker også risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom. Så spar også på øl, vin og spiritus.

  • Medicin

    + -

    Du kommer langt med sund livsstil. Dvs. motion, vægttab, diabetesvenlig kost og en velreguleret diabetes, hvor du styrer blodsukker og insulin omhyggeligt.

    Sammen med livsstilsændringer kan medicin til at sænke blodsukker, blodtryk og kolesterol gøre en forskel. For nogle kan blodfortyndende medicin også være en fordel. Tal med din læge om mulighederne for, at du kan få gavn af medicin.

 

Hjertets arbejde, opgaver og sygdomme

    Hjertets arbejde, opgaver og sygdomme
  • Sådan arbejder hjertet

    + -

    Hjertet er en muskel på størrelse med din knyttede hånd. Det sidder til venstre for brystbenet – godt beskyttet af lunger og brystkasse.

    Højre og venstre halvdel er adskilt af en skillevæg, og hver halvdel er delt i to kamre. Dit hjerte har altså fire kamre, og kamrene er adskilt af hjerteklapper.

    Hjertemusklen arbejder ved skiftevis at trække sig sammen og udvide sig

    • Arbejdsfasen: Er den fase, hvor hjertet trækker sig sammen og sender blod med ilt og næring ud i kroppen via hovedpulsåren (aorta)
    • Hvilefasen: Er den fase, hvor hjertet udvider sig, så der er plads til, at det igen kan blive fyldt med iltet blod, som løber retur til hjertet via venerne

    Tænk på hjertet som en motor, og kredsløbet som det rørsystem af blodkar, som hjertet pumper blod med ilt og næring rundt i.

  • Hvad er hjertets opgaver?

    + -

    Hjertets opgave er at forsyne alle kroppens celler med livsvigtig ilt, næring, hormoner og salte. Det gør det ved at pumpe blod rundt via kredsløbet af blodkar, der når ud til alle dele af kroppen og retur til hjertet igen. I løbet af et døgn bliver det til 14.000 liter blod.

    Kranspulsårer

    Hjertemusklen får energi til sit arbejde fra ilt og næring i de blodkar, som ligger uden på selve hjertet og sender fine grene ind i hjertets muskelvæg. Disse blodkar kalder man kranspulsårer, fordi de omkranser hjertet.

    Blodet renser også

    Undervejs optager blodet kuldioxid (CO2), og andre affaldsstoffer, og sender dem hen, hvor kroppen kan komme af med dem – f.eks. lunger, nyrer og lever.

  • Hvad er åreforkalkning?

    + -

    Åreforkalkning er en forsnævring af blodårerne. En forsnævring, der sker hos alle mennesker, og begynder allerede omkring 20-års alderen. Forsnævringen er en kronisk, fremadskridende slitage af kroppens årer – inklusive pulsårerne, der transporterer frisk blod fra hjertet og ud til kroppens celler.

    LDL-kolesterol er den store synder

    Helt konkret sker der det, at den type kolesterol, som hedder LDL, trænger ind i karvæggen. Her hober det sig op, så væggen i karret bliver tykkere, og det gør blodkarret mere snævert. Jo mere snævert, jo mindre blod kan passere. Med tiden bliver der også aflejret kalk, som gør karrene mere stive og uelastiske, men det er LDL-kolesterol, der er synderen. Over tid kan det ende med at sætte sig som prop med kolesterol og størknet blod (trombe).

  • Hvad er hjertesvigt?

    + -

    Når hjertet er svækket, har det sværere ved at pumpe blodet rundt i kroppen. Mange tilfælde af hjertesvigt kommer efter en blodprop i hjertet, fordi der er kommet et ar. Arret kan betyde, at noget af muskelkraften forsvinder, så hjertet ikke har lige så meget kraft til at trække sig sammen.

    Hjertesvigt kan også opstå af andre årsager såsom højt blodtryk i lang tid, sygdom i hjerteklappen, arvelig disponering, sygdom i hjertemusklen eller overforbrug af alkohol.

    Uregelmæssigheder i hjerterytmen kan føre til, at hjertet går helt i stå, eller at blodet bevæger sig så lidt i hjertekamrene, at det størkner og danner blodpropper.

    Diabetes øger risikoen

    I relation til diabetes tyder det på, at forhøjet blodsukker gennem længere tid kan skade de små blodkar i hjertet, hvilket kan udløse hjertesvigt. 

Vil du vide mere?

Mere at vide?
Diabetesforeningen har udgivet et hæfte, der fortæller om:

  • Hvordan hjertet og kredsløbet arbejder
  • Hvilke sygdomme, der kan opstå
  • Hvordan du kan forebygge hjerte-kar-sygdom

Hent hæftet "Hjertet og diabetes" her

Vi er her for at hjælpe

Er du bekymret?

Vi er her for at hjælpe

Tal med Diabetesrådgiverne om, hvordan du passer godt på din krop.