Ramadan og diabetes
Man kan godt holde ramadan, når man diabetes. Da der er øget risiko for lavt blodsukker og dehydrering, kræver det planlægning. Få gode råd her.
Man kan godt holde ramadan, når man diabetes. Da der er øget risiko for lavt blodsukker og dehydrering, kræver det planlægning. Få gode råd her.
Ramadan er en vigtig højtid for mange muslimer, og man kan sagtens gennemføre fasten i Ramadan, selvom man har diabetes. Det kræver dog god planlægning og en ekstra indsats, da der er større risiko for dehydrering og lavt blodsukker, jo længere du faster.
Når man har diabetes, kan man godt blive undtaget fra at faste under Ramadan, da man kan risikere at udsætte sin krop og sit helbred for fare. Det er et personligt valg, om du vil faste eller ej.
Hvis du vælger at faste, har vi her samlet en række gode råd til dig, så du ved, hvordan du passer godt på dig selv under Ramadan.
Hvis du overvejer, om det er forsvarligt at holde Ramadan, er det også værd at vide, at der i nogle tilfælde kan være flere forhold, der er værd at tage med i din overvejelse:
Steno Diabetes Center Copenhagen har udarbejdet materiale om Ramadan og diabetes på flere sprog. Du finder informations-pjecer og inspiration til opskrifter fra diætister på både dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, urdu og somali.
For nogle med diabetes kan det give helbredsproblemer eller være farligt at faste – særligt, hvis du tager medicin, der øger risikoen for dehydrering eller lavt blodsukker.
Hvis du vil være sikker på, at du faster uden at udsætte dig selv for fare, kan du tage en snak med din læge eller behandler, inden du beslutter dig. Sammen kan I lægge en forsvarlig plan for din faste.
Det er en god idé at tale om:
Når du faster kan det være kan det være svært at genkende de normale symptomer på højt og lavt blodsukker. Derfor er det godt at måle dit blodsukker regelmæssigt i løbet af fasten for at tjekke, at det ligger ok.
Hvis du får lavt blodsukker – under 4 mmol/l.
Hvis du får højt blodsukker – over 16,6 mmol/l.
Hvis dit blodsukker er over 16,6 mmol/l. bør du også afbryde fasten, da ubehandlet højt blodsukker kan føre til syreforgiftning.
International Diabetes Federation (IDF) og Diabetes and Ramadan (DAR) International Alliance er enige om, at du ikke afbryder fasten ved at måle blodsukker.
Det er godt at bevæge dig lidt fra daggry til solnedgang. Det kan fx være en gåtur eller lignende i et moderat tempo.
Vær opmærksom på, at hård fysisk aktivitet under faste kan gøre give dehydrering og lavt blodsukker.
Det kan være krævende for kroppen at bede Taraweeh - de særlige bønner, der bedes under ramadan.
Derfor kan der være risiko for at dehydrere eller få lavt blodsukker under bønnen. Udover at drikke rigeligt med væske ved Iftar er det godt at tage en flaske vand og noget druesukker med til bønnen.
Glædelig Ramadan!