Senior Læser Blad

Angst og diabetes

Angst og bekymring er naturlige følelser, når man oplever fare. Det kan være angst for følgesygdomme og hypoglykæmi.

Hvad er angst?

Angst og bekymring er naturlige følelser, når du oplever fare. Det er følelser, som er nødvendige for, at vi kan passe på os selv og hinanden.

For nogle kan bekymring og angst komme til at fylde så meget i hverdagen, at den bliver ødelæggende og begrænsende. Lider du af angst, tolker du en situation som farlig, selvom der reelt ingen fare er her og nu. Et eksempel kunne være, at du alarmerer brandvæsenet, når nogen tænder en lighter.

Angst og diabetes

Oplever du angst eller bekymringer i hverdagen, er du ikke alene. Angst forekommer langt oftere blandt personer med diabetes, og mange lever med daglige bekymringer. Det kan være bekymringer om f.eks. behandling, insulinføling/insulinchok eller senkomplikationer.

Husk, at uanset, hvor ansvarlig, omhyggelig og samvittighedsfuld du er med din egenomsorg, så kan du opleve, at du i perioder føler dig bekymret.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har angst, har du behov for at være i kontrol, og du kan have svært ved spontanitet og pludseligt opståede situationer. Angsten og bekymringen kan derfor komme til at fylde så meget i dagligdagen, at det påvirker din måde at leve på.

Det kan være svært at afgøre, hvornår din angst fylder for meget. Begynder din angst at påvirke dig fysisk, psykisk eller socialt, så er det en god idé, at du kontakter din praktiserende læge.

Behandling af angst

Det er din læge, der vurderer om medicin er nødvendigt/relevant for dig. Ofte vil du kunne få god hjælp hos en psykolog/terapeut.

Terapi

Angst kan du få behandlet med samtaler hos en psykolog eller psykoterapeut. Der er mange former for terapi, og en af de terapiformer, som virker godt på angst, er kognitiv terapi. Ved kognitiv terapi vil arbejder du på at behandle de tankemønstre, der normalt er forbundet med din angst.

Læs mere om dine muligheder for psykologhjælp her

Netværk

Mange har stor glæde af at snakke med andre mennesker, som er i samme situation. Prøv dig derfor frem i dit netværk eller på de sociale medier, hvis du har mod på det.

Lider du af svær angst, så vil den psykologiske behandling foregå parallelt med din diabetesbehandling. Din diabetesbehandling vil blive tilrettelagt, så den tager hensyn til din angst.

Børn På Cykel

Angst for lavt blodsukker

Mor På Stranden

Angst for følgesygdomme

Hjerte

Viden om mental sundhed

Livet med med diabetes kan også påvirke den mentale sundhed. For mange kræver sygdommen opmærksomhed døgnet rundt. Her får du viden om og tips til at håndtere nogle af de udfordringer, der påvirker den mentale sundhed hos mennesker med diabetes. 

Oversigt for mental sundhed
600Px

Diabetes kan også påvirke psyken

Oplever du, at du har det svært? Vi er her for at hjælpe.