Billede Til Pr (1)

Gåture med mening – fællesskab og forebyggelse i skøn natur

Vi er et par på 34 og 42 år, bosat i Beder syd for Aarhus, og vi støtter varmt op om Diabetesforeningens arbejde – særligt fokus på fællesskab og forebyggelse gennem motion. Holger arbejder som læge, og Philip er lærer i socialpsykiatrien.

Vi tror på, at gode samtaler ofte opstår, når man bevæger sig sammen – især i smukke omgivelser. Derfor vil vi gerne invitere til månedlige gåture i skovene omkring Højbjerg, hvor vi både får frisk luft, motion og hyggeligt samvær.

Vi starter op lørdag d.18.10 kl. 13.00, og herefter bliver det den sidste søndag i måneden (dog springer vi december over pga. juletravlhed).

Turen starter ved Skovmøllen (Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg) og går ned til Moesgaard Strand, langs havet og tilbage igen – ca. 3 km i alt på almindelige skovstier. Husk praktisk påklædning efter vejret. Ved dårligt vejr aflyser vi.

Vi søger omkring 8 deltagere, der har lyst til at gå i et moderat tempo og være en del af en fast gruppe. Turene kan være i kuperet terræn. 

Har du lyst til at være med? Skriv til [email protected] med din kontaktinfo, og du hører fra os. Deadline for tilmelding er d. fredag d.11.10.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner
Holger N. Munck og Philip N. Munck

Begivenhed

Sted

Aarhus Region Midtjylland

Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg

Kontaktperson

Philip Munck

[email protected]