Generalforsamling 2026
Kom til generalforsamling i Sorø Lokalforening
Årets generalforsamling i Sorø Lokalforening afholdes den 4. februar 2026 på
Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, 4180 Sorø fra kl. 18.00.
Det er en generalforsamling efter vedtægterne, hvor vi følger op på året der gik, og bestyrelsens planer for det kommende år.
Livet med diabetes er i fokus - og vi følger også op på diabetesforeningens strategi og planer for det kommende års aktiviteter.
Vi glæder os - og håber at se dig!
Sæt kryds ved denne dag i din kalender - og mød os på generalforsamlingen, hvor vi sætter fokus på diabetes i tal.
Programmet er:
18.00 Fællesspisning
19.00 Oplæg / foredrag om livet med diabetes ved Jens Gammelgaard.
Jens vil gerne fortælle sin historie om hans liv med diabetes før og efter hans amputationer og op- og nedture. Hvordan får man ens liv til at fungere med ens pårørende og omverdenen omkring sig? Jens har meget på hjertet og er en god formidler som vi glæder os til at få besøg af. Vi kommer ind på emner som diabetes, neuropati og amputation undervejs.
19.45 Kort pause
20.00 Generalforsamlingen begynder. Generalforsamlingens dagsorden er efter vedtægterne.
Bemærk at der er indkommet et forslag til bestyrelsen om vedtægtsændring af paragraf 4, da Repræsentantskabet i Diabetesforeningen i maj 2025 ændrede datoerne for, hvornår der skulle afrapporteres ind til sekretariatet, så regnskab m.v. sendes tidligere ind til sekretariatet.
Forslaget lyder:
Paragraf 4 ændres fra nuværende ordlyd:
"Ordinær generalforsamling i Lokalforeningen afholdes inden udgangen af februar måned i hvert kalenderår."
Ændringsforslaget lyder:
"Ordinær generalforsamling i Lokalforeningen afholdes senest ved udgangen af uge 6 i hvert kalenderår."
Du kan til din orientering se Sorø Lokalforenings nuværende gældende vedtægter her.
Generalforsamlingen (inkl. spisning) er gratis for medlemmer.
Vi ser frem til at møde jer igen.
Sæt gerne kryds i kalenderen - og hvis I vil være med i bestyrelsen eller som hjælper, så overvej det gerne:
Tilmelding vil være til: [email protected] senest den 1. februar 2026 - af hensyn til vores planlægning af arrangementet, inkl. forplejning.
Mange hilsener
Bestyrelsen i Sorø Lokalforening
Vibeke, Nils, Malene og Finn
Begivenhed
Sted
Sorø Region Sjælland
Sorø Kultur- og Fritidscenter
Frederiksvej 27
4180 Sorø
(lokale 206)
Arrangør
Sorø Lokalforening