Valgmøde den 3. november 2025 i Ringsted: Diabetes i Region Østdanmark: Hvad er politikernes plan?

BLIV KLOGERE FØR VALGET! I samarbejde mellem RU - Hovedstaden og RU - Sjælland inviterer vi til et afgørende valgmøde, hvor vi sætter fokus på de sundhedspolitiske konsekvenser af den kommende Region Østdanmark for alle borgere med diabetes og kronisk sygdom.

Mød kandidater til det nye Regionsråd, og hør deres visioner for, hvordan man sikrer lige adgang og høj kvalitet i sundhedsvæsenet på tværs af det store, nye regionale område.

Dato, tid og sted 

•  Dato: mandag d. 3. november 2025

•  Tidspunkt: Kl. 19:00 – 21:00 

•  Sted: Knud Lavard Centeret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted

 

Mød politikere fra forskellige partier 

Den nye Region Østdanmark dannes af to Regioner med forskellige sundhedsudfordringer – fra det tætbefolkede Region Hovedstaden til de spredte landområder i Region Sjælland. I den nye region skal politikerne træffe vigtige beslutninger om:

• Lighed i behandlingen: Hvordan sikres borgere i hele regionen adgang til de nye kronikerpakker og de specialiserede tilbud?

• Det Nære Sundhedsvæsen: Hvilken rolle får de nye seks Sundhedsråd i forhold til at skabe sammenhæng i patientforløbet?

• Prioriteringer: Hvad vil de enkelte partier prioritere i den nye regions første budgetperiode for at styrke forebyggelse og behandling af diabetes?

 

Vi har inviteret politiske repræsentanter fra forskellige partier, der stiller op til Regionsrådet i Region Østdanmark, til at debattere emnerne.

Program

Kl. 19:00 – 19:15 Velkomst ved en repræsentant fra Diabetesforeningen og præsentation af paneldeltagere 
 
Kl. 19:15 – 19:30 Oplæg: Forskellene og synergierne – Den sundhedsfaglige virkelighed i den nye region 
Repræsentant fra Region eller Diabetesforeningen

Kl. 19:30 – 20:50 Oplæg fra paneldeltagere og 
Debatpanel: Kandidater
 
VALGMØDE DEBAT: Paneldiskussion med politikere og spørgsmål fra salen
 
Kl. 20:50 – 21:00 Afrunding ved Ordstyrer/Vært
 

 

Vi ser frem til at møde dig til en vigtig debat!

Med venlig hilsen,

Diabetesforeningen 

Regionsudvalg Sjælland 

Anne Petersen [email protected]

Regionsudvalg Hovedstaden 

Mai-Britt Munch Jørgensen [email protected]

Begivenhed

Sted

Ringsted Region Sjælland

Knud Lavard Centeret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted

Arrangør

Regionsudvalget i Region Sjælland og Regionsudvalget i Region Hovedstaden

Kontaktperson

Anne Petersen

[email protected]