Udflugt til grænselandet
Kære medlemmer
Så er vi klar igen i Varde Lokalforening til en busudflugt med Ansager Turist mandag den 22 maj 2023 for medlemmer og pårørende med tillen;
En tur i genforeningens tegn.
Se udførligt program herunder.
Afgang kl. 10.00 fra parkeringspladsen ved Smedeværkstedet Vestervold 11b i Varde.
Vi kører til Elmegården ved Sommersted.
Ved ankomst til Elmegården fortæller ejer Ryan Petersen lidt om gården, og mejeriet og hører om hvordan de laver ost. Elmegårdens mejeri vandt guldmedalje for deres Husmands ost i 2016. Vi samles i forsamlingshuset, hvor vi nyder vores middagsmad, hvor råvarerne kommer fra gården.
Elmegården er en gammel familiedrevet gård, som er gået i arv gennem tre generationer siden 1945. Den drives i dag af Ryan Petersen
Vi dyrker princippet jord til bord, hvilket betyder, at vi så vidt muligt serverer kød, grøntsager, bær og mejeriprodukter fra vores egen produktion til arrangementer og i gårdbutikken.
Vi kører til Christiansfeld og ser Genforenings pladsen, videre via hovedvejen ved Frederikshøj, hvor Chr. d. X red over grænsen efter genforeningen i 1920. Vi ser slusen i Hejlsminde, som var den yderste grænsepost.
Turen forsætter til Skamlingsbanken, et vigtigt mødested for danskheden, både før og efter 1864.
Her skal vi have en intro og derefter besøge det nye besøgs center.
Undervejs hører vi om Danmark, efter nederlaget i 1864, en ny grænse, der gik umiddelbart syd for Kolding.
Her nyder vi bus kaffen og kage.
Forventet hjemkomst ca. kl. 17.15.
Pris for turen er sat til 200 kr., resten er sponsoreret af Varde Lokalforeninger. Prisen dækker: Buskørsel, guide, 2-retters middagsmad på Elmegården, buskaffe og kage og entre til besøgs center Skamlingsbanken.
Tilmelding kan ske ved, at beløbet indbetales på Mobile Pay nr. 243220 eller på konto i Danske Bank konto nr. 3018 11059287. Husk at skrive dit navn på indbetalingen.
Spørgsmål vedrørende tilmelding eller andet om turen kan ske på 3018 11059287. e-mailadressen [email protected] eller til kasserer Tommy Simonsen på telefon 61713260.
Tilmelding er bindende, og er først reserveret, når indbetaling er registreret. Der er plads til max 53 deltagere, så først til mølle-princippet gælder, så skynd jer at melde jer til.
Tilmeldingsfrist er senest søndag 14 maj 2023.
Begivenhed
Sted
Varde Region SyddanmarkStart fra parkeringspladsen ved Smedeværkstedet Vestervold 11b i Varde
Arrangør
Varde Lokalforening