38B80B07 67CF 495D 81F5 B52000BF21D4

Foredrag/underholdning med Michael Svendsen: “Sikk’n fest”

Generalforsamling i Diabetesforeningen Vejle 2027

Indbydelse til generalforsamling i Diabetesforeningen i Vejle Kommune

Foredrag/underholdning med Michael Svendsen: “Sikk’n fest”

Onsdag den 10. februar 2027
I BYGNINGEN
Ved Anlæget 14B
7100 Vejle

Kl. 17:00 Dørene åbnes
Kl. 17:30 Buffet
Kl. 18:15 Generalforsamling
Kl. 19:30 Foredrag og underholdning med Michael Svendsen

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent.
  2. Bestyrelsens beretning om lokalforeningens virke i det forgangne år.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag, som skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag sendes til: [email protected]
  5. Fremlæggelse af årets påtænkte aktiviteter.
  6. Valg til bestyrelsen.
    På valg til bestyrelsen er Jesper Michael Pedersen og Mogens Nygaard.
    Jesper modtager genvalg, mens Mogens ikke ønsker genvalg.
  7. Valg af 2 suppleanter.
  8. Valg af kritisk revisor.
  9. Eventuelt.


Har du lyst til at være med i bestyrelsen?

Som bestyrelsesmedlem får du mulighed for at:

  • Planlægge og deltage i lokale aktiviteter og arrangementer
  • Gøre en konkret forskel for mennesker med diabetes i vores område
  • Bidrage med idéer og input til vores arbejde
  • Indgå i et fællesskab med andre engagerede frivillige


Du behøver ikke have erfaring med bestyrelsesarbejde – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage og ønsker at støtte vores lokale arbejde.

Hvis du ønsker at stille op – eller blot vil høre mere – er du meget velkommen til at kontakte os på: [email protected]

Du kan også melde dit kandidatur direkte på generalforsamlingen.

Vi håber meget, at du har lyst til at være med – enten som kandidat eller som deltager på generalforsamlingen.

Af hensyn til arrangementet skal tilmelding ske via NemTilmeld senest 27. januar 2027.

Tilmeldingslink: https://diabetesforeningenvejle.nemtilmeld.dk/3/

I forbindelse med generalforsamlingen vil der være buffet fra Bygningen.

Kl. 19:30 er der foredrag og underholdning med Michael Svendsen, som holder foredraget “Sikk’n fest”.

Michael Svendsen tager os med tilbage til charterturismens gyldne dage i 1980’erne, hvor han arbejdede som rejseleder og airguide for Spies Rejser. Med humor, billeder og levende fortællinger giver han et indblik i både forsiden og bagsiden af livet som guide – fra festlige aftener og store oplevelser til ansvar, hjemve og svære situationer.

Hele arrangementet er gratis for medlemmer af Diabetesforeningens lokalforening i Vejle Kommune.

Medlem af anden lokalforening betaler kr. 150,00.
Ikke-medlem betaler kr. 300,00.

Bemærk venligst, at selvom deltagelse er gratis for medlemmer af lokalforeningen, er tilmelding bindende, da der bestilles forplejning til alle deltagere.

📍 Parkering og adgangsforhold

Lige foran Bygningen ligger P-hus Albert med over 300 parkeringspladser. Derudover ligger P-hus Tróndur på Volmers Plads, kun få minutters gang fra Bygningen.

Der er elevator i huset samt handicaptoiletter.

Du kan læse mere om parkering, adgangsforhold og praktisk information her:
Find vej & tilgængelighed – Bygningen 

Tilmelding og afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage, beder vi dig melde afbud så tidligt som muligt. Det hjælper os med planlægningen og giver os mulighed for at tilbyde pladsen til en anden.

Fra den 25. januar 2027 er tilmeldingen bindende. Ved afbud fra denne dato eller udeblivelse opkræves et gebyr på 500 kr. pr. person til dækning af lokalforeningens udgifter i forbindelse med din tilmelding.

Afmelding sker via NemTilmeld, samme sted som du tilmeldte dig arrangementet.

Tak for din forståelse og for at hjælpe os med at skabe gode arrangementer.

Forbehold for ændringer

Der tages forbehold for trykfejl og andre ændringer i programmet .
Ved for få tilmeldinger aflyses arrangementet.

Begivenhed

Dato

Februar

Onsdag d. 10. februar 2027 kl. 17.00 - 21.30

Sted

Vejle Region Syddanmark

BYGNINGEN
Ved Anlæget 14b
7100 Vejle 

Arrangør

Bestyrelsen Diabetesforeningen Vejle

Kontaktperson

Bestyrelsen Diabetesforeningen Vejle

[email protected]