Introduktionskursus for nye bestyrelsesmedlemmer
Kurset er for dig, der er ny i en af Diabetesforeningens lokale bestyrelser.
På kurset for nye bestyrelsesmedlemmer får du et bedre overblik over Diabetesforeningen og bestyrelsesarbejdet. Du lærer, hvordan Diabetesforeningen og bestyrelsesarbejdet er skruet sammen, om samarbejde i bestyrelsen, hvilke aktiviteter du kan arbejde med, og hvor du kan hente hjælp.
Og sidst men ikke mindst får du mulighed for at møde andre frivillige og høre mere om arbejdet og aktiviteterne i deres bestyrelser.
Undervisere på kurset:
Det er Oskar Holgersen og Anne Kaehne fra Diabetesforeningen, der står for undervisningen på kurset. Begge arbejder som foreningskonsulenter og har masser af erfaring at dele ud af. Du får også mulighed for at høre oplæg fra Inge B. Madsen, som er formand for Københavns Lokalforening. Hun fortæller, hvordan hendes bestyrelse griber bestyrelsesopgaverne an i hverdagen og kommer med gode og konkrete tips til arbejdet i en lokalforening.
Kurset finder sted:
Lørdag den 11. april 2026 kl. 09.30-16.15
Brogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart
Diabetesforeningen dækker dine rejseudgifter til og fra mødet. Hvis der er spørgsmål forud for mødet, så kontakt os på [email protected]
Begivenhed
Sted
Strib, Middelfart Region SyddanmarkBrogaarden, Abelonelundvej 40, Strib, 5500 Middelfart
Arrangør
Diabetesforeningen