Følgesygdomme til type 2-diabetes

Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du.

Det går markant den rigtige vej med omfanget af følgesygdomme til diabetes. De bliver sjældnere!

Bedre medicin og spisevaner, fysisk aktivitet, rygestop og regelmæssige undersøgelser hos behandleren er med til at forebygge risikoen for følgesygdomme

Hvorfor får man følgesygdomme?

Den største årsag til, at følgesygdomme opstår er, at kolesteroltallet, blodtrykket og langtidsblodsukkeret over en længere periode ligger for højt. Det medfører forandringer og forsnævringer af kroppens blodårer.

Højt langtidsblodsukker

Hvis især langtidsblodsukkeret ligger for højt, kan der opstå følgesygdomme forskellige steder i kroppen, fordi de små blodårer og nervebaner bliver beskadiget. Det kan føre til sygdom blandt andet i nyrer, øjne og fødder.

Forhøjet kolesterol og blodtryk

Hvis du ryger, eller dit kolesteroltal og blodtryk ligger højt, kan du få skader i de store blodkar. Det kan føre til blodpropper. En god balance i dine tal for langtidsblodsukker, blodtryk, kolesterol og vægt er nøglen til et langt og godt liv med diabetes.

Regelmæssige tjek sikrer, at følgesygdomme bliver opdaget

Sørg for at gå til faste undersøgelser hos dine behandlere med fokus på:

Nyrer
Øjne
Hjerte og kredsløb
Fødder
Tænder
Blodtryk
Kolesteroltal
Blodsukker
Vægt

Følgesygdomme bliver sjældnere

To ud af tre personer, der har diabetes, bekymrer sig om følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Men det går markant den rigtige vej med omfanget af følgesygdomme til diabetes. De bliver sjældnere!
Bedre medicin og spisevaner, fysisk aktivitet, rygestop og regelmæssige undersøgelser hos behandleren forebygger nemlig følgesygdomme.

Den største årsag til, at følgesygdomme overhovedet opstår, er, at kolesteroltallet, blodtrykket og langtidsblodsukkeret over en længere periode ligger for højt. Det medfører nemlig forandringer og forsnævringer af kroppens små blodårer. Med tiden kan det føre til skader på øjne, nyrer, hjerte og nerver. Risikoen for følgesygdomme stiger med det antal år, du har haft sygdommen.

Hvor udsat er du?

Med en velreguleret diabetes kan du forebygge følgesygdomme og til dels bremse udviklingen af en eventuelt opstået følgesygdom. Arvelige forhold kan dog også spille ind.

Du er særligt udsat, hvis:

Dit langtidsblodsukker ikke er under kontrol
Der er store udsving i dit daglige blodsukker
Du ryger
Du er arveligt disponeret

Heldigvis får færre og færre de alvorlige følgesygdomme. Mange oplever også at have et bedre liv, og statistikken taler sit klare sprog: Personer med diabetes kan forvente at leve længere i takt med, at forebyggelse og behandling bliver bedre og bedre.

Sådan nedsætter du din risiko for følgesygdomme

Når du har type 2-diabetes, står du selv for en stor del af behandlingen. Det er derfor væsentligt, at du er tryg med din diabetes og kender din krops symptomer.

Hold din diabetes velreguleret med så stabilt blodsukker som muligt
Undgå rygning
Hav en sund livsstil, så både blodtryk og kolesterol er på normalt niveau

Find mere information om blodsukker og måling

Hvor stor er risikoen?

+ -

Hvis dit blodsukker er dårligt reguleret, kan det give komplikationer i blodkarrene. I de små kar kan det udløse diabetisk nyresygdom, nervesygdom og øjensygdom. Komplikationer i de store kar kan medføre hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes.

Rygning øger din risiko yderligere, og det samme gør arvelig disponering – for eksempel hvis en eller begge dine forældre har oplevet følgesygdomme i forbindelse med diabetes.

+ -

Personer med diabetes dør i gennemsnit tidligere end befolkningen som helhed – primært på grund af følgesygdomme. Den gode nyhed er, at personer med diabetes lever længere i dag end for blot ti år siden.

Forventet levealder: 40-årig mand

Med type 2-diabetes

2017: 74,2 år
2008: 71,3 år

Med type 1-diabetes

2017: 72,6 år
2008: 65,7 år

Uden diabetes

2017: 79,9 år
2008: 77,7 år

Forventet levealder: 40-årig kvinde

Med type 2-diabetes

2017: 77,8 år
2008: 75,3 år

Med type 1-diabetes

2017: 75,3 år
2008: 68,9 år

Uden diabetes

2017: 83,5 år
2008: 81,6 år

+ -

Steno Diabetes Center har gennemført en undersøgelse blandet 11.000 personer med diabetes. Undersøgelsen viser, at færre får følgesygdomme.

30 procent færre personer med type 2-diabetes fik hjerte-kar-sygdomme i 2011 sammenlignet med 2001. Kolesterol- og blodtrykssænkende behandling har stor betydning for det store fald i hjerte-kar-sygdomme. En anden vigtig årsag er, at færre ryger
81 procent færre personer med type 2-diabetes fik amputation i 2011 sammenlignet med 2001
Et pejlemærke i forhold til synet er, at 70 procent færre med diabetes melder sig ind i Dansk Blindesamfund (i 2001 var tallet 91, og i 2011 kom der kun 27 nye medlemmer med diabetes)
50 procent færre personer med diabetes får diabetisk nyresygdom end for bare 20 år siden.