Motivation Og Mål

Følgesygdomme til type 2-diabetes

Færre og færre oplever alvorlige følgevirkninger af diabetes. Jo bedre din diabetes er reguleret, jo lavere risiko har du.

Råd og vejledning
Lukket

63 12 14 16

63 12 14 16

Hvad er følgesygdomme?

To ud af tre personer, der har diabetes, bekymrer sig om følgesygdomme – både fysiske og psykiske. Men det går markant den rigtige vej med omfanget af følgesygdomme til diabetes. De bliver sjældnere! Bedre medicin og spisevaner, fysisk aktivitet, rygestop og regelmæssige undersøgelser hos behandleren forebygger nemlig følgesygdomme.

Den største årsag til, at følgesygdomme overhovedet opstår, er, at kolesteroltallet, blodtrykket og langtidsblodsukkeret over en længere periode ligger for højt. Det medfører nemlig forandringer og forsnævringer af kroppens små blodårer. Med tiden kan det føre til skader på øjne, nyrer, hjerte og nerver.  Risikoen for følgesygdomme stiger med det antal år, du har haft sygdommen.

Derfor kan det ikke understreges nok, at du skal passe godt på dig selv. Lige så væsentligt er det, at du med faste mellemrum går til undersøgelse hos dine behandlere med fokus på:

  • Nyrer (blodprøve)
  • Øjne
  • Hjerte og kredsløb
  • Fødder
  • Tænder
  • Blodtryk
  • Kolesteroltal
  • Blodsukker
  • Vægt.

Hvor stor er din risiko?

Med en velreguleret diabetes kan du forebygge følgesygdomme og til dels bremse udviklingen af en eventuelt opstået følgesygdom. Arvelige forhold kan dog også spille ind.

Du er særligt udsat, hvis:

  • Dit langtidsblodsukker ikke er under kontrol
  • Der er store udsving i dit daglige blodsukker
  • Du ryger
  • Du er arveligt disponeret.

Heldigvis får færre og færre de alvorlige følgesygdomme. Mange oplever også at have et bedre liv, og statistikken taler sit klare sprog: Personer med diabetes kan forvente at leve længere i takt med, at forebyggelse og behandling bliver bedre og bedre.

Hvor stor er min risiko?

    Hvor stor er min risiko?
  • Højt blodsukker skader dine blodkar

    + -

    Hvis dit blodsukker er dårligt reguleret, kan det give komplikationer i blodkarrene. I de små kar kan det udløse diabetisk nyresygdom, nervesygdom og øjensygdom. Komplikationer i de store kar kan medføre hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag blandt personer med diabetes.

    Rygning øger din risiko yderligere, og det samme gør arvelig disponering – for eksempel hvis en eller begge dine forældre har oplevet følgesygdomme i forbindelse med diabetes.

  • Dør jeg tidligere på grund af diabetes?

    + -

    Personer med diabetes dør i gennemsnit tidligere end befolkningen som helhed – primært på grund af følgesygdomme. Den gode nyhed er, at personer med diabetes lever længere i dag end for blot ti år siden.

    Forventet levealder: 40-årig mand

    Med type 2-diabetes

    2017: 74,2 år
    2008: 71,3 år

    Med type 1-diabetes

    2017: 72,6 år
    2008: 65,7 år

    Uden diabetes

    2017: 79,9 år
    2008: 77,7 år

    Forventet levealder: 40-årig kvinde

    Med type 2-diabetes

    2017: 77,8 år
    2008: 75,3 år

    Med type 1-diabetes

    2017: 75,3 år
    2008: 68,9 år

    Uden diabetes

    2017: 83,5 år
    2008: 81,6 år

     

  • Hvor mange får alvorlige følgesygdomme?

    + -

    Steno Diabetes Center har gennemført en undersøgelse blandet 11.000 personer med diabetes. Undersøgelsen viser, at færre får følgesygdomme.

    • 30 procent færre personer med type 2-diabetes fik hjerte-kar-sygdomme i 2011 sammenlignet med 2001. Kolesterol- og blodtrykssænkende behandling har stor betydning for det store fald i hjerte-kar-sygdomme. En anden vigtig årsag er, at færre ryger

    • 81 procent færre personer med type 2-diabetes fik amputation i 2011 sammenlignet med 2001

    • Et pejlemærke i forhold til synet er, at 70 procent færre med diabetes melder sig ind i Dansk Blindesamfund (i 2001 var tallet 91, og i 2011 kom der kun 27 nye medlemmer med diabetes)
    • 50 procent færre personer med diabetes får diabetisk nyresygdom end for bare 20 år siden.