Symptomer og årsager

Er du bekymret for, om du har fået type 2-diabetes? Symptomerne er blandt andet tørst, hyppig vandladning og kløe.

Type 2-diabetes er arvelig. Men det er et komplekst samspil mellem gener og miljø, der er skyld i den øgede risiko, så sygdommen er ikke arvelig på samme måde som øjenfarve. Det vil sige, at dine forældre, helsøskende og børn er i forhøjet risiko for at få type 2-diabetes, men ikke nødvendigvis får det. Overvægt øger risikoen.

Test din risiko for type 2-diabetes

Symptomerne på type 2-diabetes kan være svære at opdage, fordi de ofte er diffuse og i begyndelsen er relativt svage. De udvikler sig desuden langsomt – lige fra måneder til år.

Vær opmærksom på disse symptomer:

Uoplagthed - træthed, kvalme, dårligere almen helbredstilstand
Tørst
Tissetrang
Uforklarligt vægttab
Synsforstyrrelser
Kløe omkring kønsorganerne
Infektion i hud og slimhinder
Vanskelig heling af sår.

Type 2-pakken

Bestil type 2-pakken i dag for 0 kr., og få det nyeste materiale fra Diabetesforeningen. Type 2-pakken indeholder en håndfuld trykte materialer, som hjælper dig til at leve godt med din type 2-diabetes.

Klik her og bestil

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Både genetik og miljø har betydning. Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag en bugspytkirtel og er derfor påvirkelig over for de miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen.

Gener

Du kan godt være genetisk disponeret for type 2-diabetes, uden at sygdommen kommer til udtryk, hvis blot du har en sund livsstil. Omvendt kan en person med en sund livsstil godt udvikle type 2-diabetes, hvis personen er stærkt genetisk disponeret.

Miljø

Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes.
En sund livsstil kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår du udvikler sygdommen.

Arv

Type 2-diabetes er arveligt. Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes.

Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes.

Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.

Tag symptomerne alvorligt

Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.

Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme.

Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget.

Sådan stiller lægen diagnosen

Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve.

Her måler man dit langtidsblodsukker (HbA1c), der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.

For at sikre, at diagnosen bliver stillet korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorium, og du får resultaterne få dage efter.

Ligger dit langtidsblodsukker over 6,5 % (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes.

100.000 danskere har uopdaget type 2-diabetes

Er du i risiko?

Tag testen og find ud af, hvor høj din risiko er.

Test din risiko

Derfor udvikler man type 2-diabetes

Læs mere om, hvorfor man får type 2-diabetes

3 faktorer med betydning for at udvikle type 2-diabetes

+ -

Selvom du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, så er det ofte uhensigtsmæssige madvaner og manglende motion, der er udløsende faktor i forhold til, om du udvikler sygdommen. 

Din livsstil betyder med andre ord meget, og derfor kan du til en vis grad forebygge. Det gør du ved at:

Spise sundt
Bevæge dig hver dag
Undgå rygning
Undgå at få overvægt.

OBS: Hvis du allerede har type 2-diabetes, kan sund livsstil sammen med din medicin være med til at udsætte eventuelle følgesygdomme.

Se de fem diabetesvenlige kostråd

+ -

Hvis du er overvægtig, skal bugspytkirtlen producere mere insulin, for at blodsukkeret ikke bliver for højt. Hvis du på samtidig – på grund af dine gener – har en svag bugspytkirtel, kan overvægt udløse type 2-diabetes.

Hvornår i livet, du får diabetes, vil afhænge af hvor arveligt belastet du er og din livsstil. Hvis du lever sundt, og derfor belaster bugspytkirtlen mindst muligt, vil der gå længere tid, før du eventuelt udvikler type 2-diabetes, end hvis du er inaktiv og spiser for meget. Det er også muligt helt at undgå type 2-diabetes, hvis du sørger for at leve sundt.

+ -

Diabetes er en sygdom, der kan gå i arv.

Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes.

Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.

Det har også betydning, hvilken livsstil børnene ”arver”.

Selvom du ikke har sygdommen, kan dine børn godt risikere at udvikle den, hvis de er arveligt disponeret.