Symptomer og årsager

Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.

Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme.

Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget. 

Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve.

Her måler man dit langtidsblodsukker (HbA1c), der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.  
 
For at sikre, at diagnosen bliver stillet korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorium, og du får resultaterne få dage efter. 
 
Ligger dit langtidsblodsukker over 6,5 % (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes. 

Selvom du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, så er det ofte en usund livsstil, der er udløsende faktor i forhold til, om du udvikler sygdommen.  
 
Din livsstil betyder med andre ord meget, og derfor kan du til en vis grad forebygge. Det gør du ved at:

• Spise sundt
• Bevæge dig hver dag
• Undgå rygning
• Undgå at være overvægtig.

OBS: Hvis du allerede har type 2-diabetes, kan sund livsstil sammen med din medicin være med til at udsætte eventuelle følgesygdomme.

Hvis du er overvægtig, skal bugspytkirtlen producere mere insulin, for at blodsukkeret ikke bliver for højt. Hvis du på samtidig – på grund af dine gener – har en svag bugspytkirtel, kan overvægt udløse type 2-diabetes.  
 
Hvornår i livet, du får diabetes, vil afhænge af hvor arveligt belastet du er og din livsstil. Hvis du lever sundt, og derfor belaster bugspytkirtlen mindst muligt, vil der gå længere tid, før du eventuelt udvikler type 2-diabetes, end hvis du er inaktiv og spiser for meget. Det er også muligt helt at undgå type 2-diabetes, hvis du sørger for at leve sundt. 

Diabetes er en sygdom, der kan gå i arv.

Har du selv type 2-diabetes, er der 40 procent risiko for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv. Hvis begge forældre har type 2-diabetes, er risikoen 80 procent. 
 
Det har også betydning, hvilken livsstil børnene ”arver”.  
 
Selvom du ikke har sygdommen, kan dine børn godt risikere at udvikle den, hvis de er arveligt disponeret.