Motivationsgrupper
Motivationsgrupperne har fokus på at motionere, lave sund mad sammen og udveksle erfaringer særligt om livet med diabetes 2.
Motivationsgrupperne har fokus på at motionere, lave sund mad sammen og udveksle erfaringer særligt om livet med diabetes 2.
For nogle mennesker er nøglen til motivation og glæde i hverdagen at mødes med andre i samme situation. Nogle man kan dele sine tanker og bekymringer med – men også gode idéer, glæder og erfaringer. Kan du nikke genkendende til det, så er Diabetesforeningens motivationsgrupper måske noget for dig.
Det er ensomt at have diabetes, så jeg trængte til nogle at tale med. Jeg har fået mange indspark til, hvordan jeg kan motionere. Jeg har også fået mange gode tip til maden - Lene
Mange oplever at føle sig alene med deres diabetes - i en motivationsgruppe er I mange i samme situation, og der står en instruktør klar til at motivere. Instruktøren har selv type 2-diabetes, og har været på kursus i Diabetesforeningen.
Det er ikke let at ændre vaner – og holde fast i dem. Men oftest hjælper det at have faste aftaler med andre og kunne hjælpe hinanden til at fastholde den nye livsstil. Der er derfor mange fordele for dig og dit helbred ved at deltage i en motivationsgruppe. Her kan du:
Du har selv medindflydelse på, hvad der skal ske i netop din motivationsgruppe. I kan f.eks. udveksle erfaringer om livet med diabetes, lave forskellig slags motion og bevægelse tilpasset dit niveau, lave mad eller lære at gennemskue en varedeklaration.
Jeg bliver ofte mødt med distance fra omgivelserne, når jeg fortæller, at jeg har diabetes, men her har vi
alle sygdommen, så vi forstår hinanden. Det bedste er, når vi udveksler idéer. Så kan vi tage det til os, vi kan bruge - Jens
Instruktøren sørger for, at aktiviteterne er tilpasset gruppens ønsker og behov, så I alle kan være med. Alle instruktører har selv diabetes og kender derfor til de udfordringer, du står over for i hverdagen.
Diabetesforeningens motivationsgrupper henvender sig primært til dig med type 2-diabetes, men er du pårørende eller har anden diabetestype, er du også velkommen.
I Motivationsgruppen betaler du kun for den mad og de råvarer, som I tilbereder og spiser sammen.
Motivationsgrupperne består som regel af 6-12 personer i alle aldre, som ønsker at leve godt med diabetes. Grupperne er fordelt over hele landet, så du kan deltage dér, hvor du bor.
Motivationsgrupperne mødes én gang om ugen i ca. 2-3 timer. Grupperne starter typisk op to gange årligt i januar/februar og september og forløber primært over 12 uger.
Vil du være en del af et stærkt fællesskab, og kunne du tænke dig at blive instruktør for en motivationsgruppe?