Symptomer og årsager

Hvorfor får man type 2-diabetes?

Der er flere årsager til, at nogle mennesker udvikler type 2-diabetes. Både genetik og miljø har betydning. Hvis du er genetisk disponeret for at udvikle type 2-diabetes, har du en svag en bugspytkirtel og er derfor påvirkelig over for de miljøfaktorer, der også belaster bugspytkirtlen.  

Alder

Din alder har stor betydning for din risiko for at få type 2-diabetes. Efterhånden som vi bliver ældre, stiger risikoen nemlig for at få type 2-diabetes.

Det hænger sammen med, at kroppen med alderen bliver mindre effektiv til at udnytte insulin, og kroppens egen insulinproduktion falder. Samtidig stiger risikoen for overvægt, som også er en risikofaktor for at få type 2-diabetes.

Medianalderen for personer, der får type 2-diabetes i Danmark er 62 år.

Gener 

"Spis og lev sundt, så får du ikke type 2-diabetes". Det har du måske hørt, men det er ikke nødvendigvis sandt. Hvis du er genetisk disponeret for type 2-diabetes, er det ikke til at vide, om du vil få sygdommen på trods af gode mad- og motionsvaner. Men statistisk set falder risikoen, hvis du lever sundt. 

Miljø 

Det er ikke dine gener alene, der bestemmer, om du får type 2-diabetes. Der er også forskellige miljøfaktorer, der spiller ind. Specielt ser det ud til, at din kost – i form af et for stort energiindtag og for lidt motion – fører til en øget risiko for type 2-diabetes.  
Gode mad- og motionsvaner kan måske ikke forhindre, at du får type 2-diabetes, men du kan udskyde tidspunktet for, hvornår du udvikler sygdommen. 

Arv 

Type 2-diabetes er arveligt. Hvis nogen i din nære familie har type 2-diabetes, bør du jævnligt få tjekket dit blodsukker hos lægen, specielt hvis du er over 40 år, er overvægtig, har forhøjet blodtryk, har forhøjet kolesteroltal eller hvis du som kvinde tidligere har haft graviditetsdiabetes. 

Har du selv type 2-diabetes, fordobles risikoen for, at dine børn udvikler sygdommen på et tidspunkt i deres liv, i forhold til andre børn med samme køn og samme alder, men med forældre, der ikke har type 2-diabetes.

Hvis begge forældre har type 2-diabetes, firdobles risikoen.

Tag symptomerne alvorligt

Symptomerne udvikler sig langsomt – fra måneder til år ─ og er i starten relativt svage. Derfor fejltolkes de ofte som alderdomstegn eller som en almindelig skavank, der efterhånden er blevet accepteret og derfor ikke er blevet behandlet. Det er et problem, for det viser sig, at 35 procent af de mennesker, der får stillet diagnosen type 2-diabetes allerede har følgesygdomme.

Jo tidligere type 2-diabetes opdages, desto lettere er det at forebygge følgesygdomme.

Man kan gå med symptomerne i mange år, før sygdommen bliver diagnosticeret ved en tilfældighed. For eksempel ved et lægebesøg i forbindelse med et problem, der viser sig at være en komplikation til en type 2-diabetes, som ikke er blevet opdaget. 

Sådan stiller lægen diagnosen

Det er din læge eller hospitalet, der stiller diagnosen type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve.

Her måler man dit langtidsblodsukker (HbA1c), der angiver et gennemsnitligt tal for dit blodsukker over de seneste to-tre måneder.  
 
For at sikre, at diagnosen bliver stillet korrekt, får du taget to prøver på to forskellige dage. Blodprøverne bliver sendt til et laboratorium, og du får resultaterne få dage efter. 
 
Ligger dit langtidsblodsukker over 6,5 % (48 mmol/mol), kan lægen stille diagnosen diabetes.