Frugt og grønt

Vegetarisk kost

Vegetarisk kost fremhæves som særligt egnet for mennesker med type 2-diabetes. Kostformen indeholder et højere indhold af grøntsager og fuldkorn, og et lavt indhold af mættet fedt.

Vegetarisk kost er en af de kostformer, forskningen fremhæver som særligt egnede for personer med type 2-diabetes1. Det skyldes det højere indhold af grøntsager og fuldkorn, og det lave indtag af kilder til mættet fedt, sammenlignet med kostformer med flere animalske produkter.

Flere studier har også vist, at vegetariske kostformer er forbundet med nedsat risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt og visse former for kræft1.

Vegetariske kostformer kommer i mange udgaver - nogle vælger enkelte animalske produkter til, såsom fisk, æg eller mejeriprodukter, andre vælger dem helt fra. Fælles for alle former for vegetarisme er, at kød og fjerkræ som oftest er valgt helt fra.

Klik her og få en madplan med vegetariske retter

Sådan får du protein nok, når du spiser vegetarisk

Hvis du spiser få eller ingen animalske produkter, er det godt at følge nogle forholdsregler, for at sikre, at din krop får et tilstrækkeligt indtag af protein i den daglige kost.

Spiser du æg og mejeriprodukter, kan du spise op til 7 æg om ugen og ellers supplere med magre proteinrige mejeriprodukter og ost.

Bælgfrugter, nødder og frø er gode plantebaserede proteinkilder.

Spiser du æg og mælkeprodukter, kan kroppens proteinbehov f.eks. dækkes af følgende samlede proteinkilder på en uge:

  • 125 g tilberedte bælgfrugter om dagen
  • 3 spsk. frø om dagen – husk at variere mellem typer af frø, og hold igen med hørfrø og solsikkekerner
  • 250 ml skummet- eller minimælk og 30 g ost med højst 17 % fedt om dagen. Hvis du ikke spiser ost, kan du øge mængden af mælk til 400 ml. Byt gerne mælken ud med et syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 % fedt eller variér, som det passer dig.
  • 7 æg om ugen

Er du over 65 år, bør du øge mængden af bælgfrugter til 150 g om dagen, og mælken til 300/450 ml.

Fordel proteinindtaget over hele dagen, f.eks. ved at spise mælkeprodukter til morgenmad og f.eks. æg og fuldkorn til frokost.

Spiser du vegansk, eller hverken æg eller mælkeprodukter, er det vigtigt at spise en meget varieret kost med mange forskellige frugter og grøntsager, samt fuldkornsprodukter som brød, gryn, ris og pasta. Gode vegetabilske proteinkilder er f.eks. tofu og bælgfrugter. 

Brug planteolier som rapsolie i madlavningen, da det er en god kilde til de vigtige omega-3 fedtsyrer. Spiser du hørfrøolie, bør du kun bruge små mængder, da det har et naturligt indhold af cadmium, der kan være kræftfremkaldende i for store mængder.

Vær opmærksom på protein og vitaminer

Hvis du helt udelader eller kun spiser meget få animalske produkter, anbefales et dagligt kosttilskud med 2 µg B12-vitamin. Det kan også være relevant at tage et tilskud med calcium, jern og zink.

Tilskud med 10 µg D-vitamin bør tilføjes fra oktober til april.

Er du småt spisende kan det være svært at få dækket proteinbehovet uden animalske produkter. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om du får dækket dit behov.

Prøv fem opskrifter på aftensmad med vegetariske retter i boksen nedenfor. Du kan også altid finde mere inspiration i vores opskrifter. Klik blot på din ønskede kostform i filteret i opskriftdatabasen. 

Klik her og se flere opskrifter

image-text
Frugt og grønt

Madplan med vegetariske retter

Opskrifterne i denne madplan dækker en fem aftensmåltider med vegetariske retter udvalgt af Diabetesforeningens diætister. Velbekomme!
Fakta

Kilder: Bag om kostformerne

1. Forskningen om kostformer er de seneste år blevet samlet i anbefalinger fra Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG), samt en konsensusrapport fra den amerikanske diabetesforening (ADA) og den europæiske sammenslutning af diabetesforskere (EASD). I rapporterne har forskerne sammenlignet den effekt, flere forskellige kostformer har på diabetes. Det er de mest effektfulde kostformer, vi her har fremhævet.

Forskningen peger på, at der er fællestræk, som kan hjælpe især i behandlingen og forebyggelsen af type 2-diabetes. Forskningen er ikke entydig, når det gælder type 1-diabetes. Dog peger flere studier på, at færre kulhydrater har en gavnlig effekt.

Læs mere om anbefalingerne fra DNSG

Læs Konsensusrapporten fra EASD og ADA (pdf)

Forskningen understøtter også De fem diabetesvenlige kostråd. De fem diabetesvenlige kostråd går på færre kulhydrater, flere fiberrige fødevarer, færre forarbejdede fødevarer, flere råvarer og det ’sunde fedt’ - det vil sige plantefedt som olivenolie og rapsolie og fedt fra nødder, avocado og fed fisk frem for det fedt, der er i smør, fløde og fedt kød.

Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig

Få en snak om mad og diabetes

Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig

Alles forhold til mad og forudsætninger for at ændre på kost og vaner er individuelle. Her på siden finder du en række links til yderligere inspiration og viden om mad og diabetes, men det kan være en rigtig god ide at tage en snak med din behandler eller en diætist om, hvad du kan gøre med udgangspunkt i dit liv og dine ønsker.