Der er mange forskellige måder at spise på, når du har diabetes. Der findes ikke én bestemt kosttype, som virker for alle, men du skal være opmærksom på kulhydraterne. Her finder du inspiration til seks forskellige kostformer, der ifølge international forskning kan være gavnlige for dig.
Af de tre mulige elementer i diabetesbehandlingen – mad, motion og medicin/insulin – er mad og motion de to, du selv kan skrue på. Og selv små ændringer i kosten kan gøre en stor forskel for dit blodsukker.
Vores forhold til mad og forudsætninger for at ændre på kost og vaner er individuelle. Og vores kroppe er ikke maskiner, der påvirkes ens af den samme mad. Dét er vigtigt at huske på, når du navigerer imellem de mange velmenende råd om mad og diabetes.
Den bedste ændring du kan lave er den, du kan holde fast i. Derfor er vores råd: Giv dig selv tid til at finde frem til de gode løsninger – prøv dig ad med små eller større ændringer.
Nogle foretrækker at gå ’all in’ på en bestemt kostform. Andre lader sig inspirere af flere forskellige. Afprøv evt. forskellige kostformer, og find ud af, hvad der virker godt for dig og dit blodsukker.
Her finder du inspiration til kostformer, der kan være gavnlige for dig med diabetes. Og til hver af kostformerne kan du gratis få tilsendt en madplan med aftensmad til fem dage.
Indhold på siden:
Når vi snakker kostprincipper og diabetes er det gennemgående træk, at det handler om at være opmærksom på kulhydraterne. Kulhydratrige madvarer er f.eks. sukker, slik, chokolade og chips, men også kartofler, ris, pasta og brød.
Om du skal skrue ned for mængden, ændre typen eller fastholde din nuværende mængde, kommer an på, hvad du og din krop har brug for. Men det er kulhydraterne i maden, der får dit blodsukker til at stige. Derfor er det her, du kan skrue, hvis du gerne vil ændre på den påvirkning, din mad har på dit blodsukker.
Mængden af kulhydrater, du spiser og drikker, har større betydning for, hvor meget dit blodsukker stiger, end typen af kulhydrater.
Når du kender de madvarer, der er rige på kulhydrat, kan du lettere vide, hvad der får dit blodsukker til at stige, efter du har spist eller drukket noget.
Læs mere om kulhydrater i maden
Jo flere kulhydrater, jo mere vil dit blodsukker stige. Det er dog meget individuelt, hvordan din krop påvirkes af kulhydrater. Når du går i gang med at ændre på kosten, anbefaler vi dig derfor at strukturere dine målinger af blodsukker, så du kan holde øje med, hvordan forskellig mad og drikke påvirker dig.
Læs mere om struktureret blodsukkermåling
Det kan være en god idé at fordele dine kulhydrater jævnt ud over hele dagen, så blodsukkerstigningerne ikke bliver for høje efter et enkelt måltid.
Forskningen om kostformer er de seneste år blevet samlet i anbefalinger fra Diabetes and Nutrition Study Group (DNSG), samt en konsensusrapport fra den amerikanske diabetesforening (ADA) og den europæiske sammenslutning af diabetesforskere (EASD). I rapporterne har forskerne sammenlignet den effekt, flere forskellige kostformer har på diabetes. Det er de mest effektfulde kostformer, vi her fremhæver.
Forskningen peger på, at der er fællestræk, som kan hjælpe især i behandlingen og forebyggelsen af type 2-diabetes. Forskningen er ikke entydig, når det gælder type 1-diabetes. Dog peger flere studier på, at færre kulhydrater har en gavnlig effekt.
Alle kostformerne understøtter og indeholder de samme principper, som ligger i De diabetesvenlige kostråd.
De fem diabetesvenlige kostråd går på færre kulhydrater, flere fiberrige fødevarer, færre forarbejdede fødevarer, flere basisråvarer og at vælge det ’sunde fedt’, det vil sige plantefedt som olivenolie og rapsolie og fedt fra nødder, avocado og fed fisk frem for det fedt, der er i smør, fløde og fedt kød.
Med rødder i Grækenland, Syditalien og Tyrkiet trækker middelhavskosten inspiration fra traditionelle egnsretter, hvor friske råvarer er i centrum.
Middelhavskost er en af de kostformer, forskerne fremhæver som særligt egnet at spise efter, når man har type 2-diabetes.
Vegetarisk kost er en af de kostformer, forskerne anbefaler til personer med type 2-diabetes. Det skyldes formentligt det højere indhold af grøntsager og fuldkorn, og det lave indtag af kilder til mættet fedt, sammenlignet med kostformer med flere animalske produkter. Flere studier har også vist, at vegetariske kostformer er forbundet med nedsat risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt og visse former for kræft.
Når du spiser sæsonbaseret får du råvarerne så friske som muligt, du nedbringer klimaaftrykket i fra din kost og så er frugt og grønt i sæson også ofte billigere end ellers.
Du kan fint kombinere det at spise sæsonbaseret med at følge andre kostprincipper, da der findes alternativer til de fleste frugter og grøntsager, som passer i den aktuelle sæson.
Få en snak om mad og diabetes
Vores diætister sidder klar til at hjælpe dig
Alles forhold til mad og forudsætninger for at ændre på kost og vaner er individuelle. Her på siden finder du en række links til yderligere inspiration og viden om mad og diabetes, men det kan være en rigtig god ide at tage en snak med din behandler eller en diætist om, hvad du kan gøre med udgangspunkt i dit liv og dine ønsker.
