Fisk, kød, æg og bælgfrugter
Fisk, kød, æg og bælgfrugter er gode kilder til protein i vores kost. Her får du information om nogle af de gængse proteinkilder og diabetes.
Protein er kroppens byggesten, og er bl.a. med til at vedligeholde muskelmassen, hormon- og enzymsystemer, m.m. Protein påvirker ikke dit blodsukker i væsentlig grad, men bidrager med lige så mange kalorier som kulhydrat.
Fisk
Fisk, og især de fede, indeholder de gavnlige fiskeolier (Omega-3 fedtsyrer).
Fisk indeholder også mange vitaminer og mineraler, især jod og selen. Fede fisk har et højt indhold af D-vitamin.
Når man regelmæssigt spiser fisk, nedsættes risikoen for blodpropper i både hjernen og hjerte. Personer med diabetes har generelt en øget risiko for hjerte-kar-sygdom, og derfor er det hensigtsmæssigt, at fisk indgår regelmæssigt som en del af din mad i løbet af ugen.
Et indtag på mindst 350 g fisk om ugen, hvoraf 200 g er fed fisk, sikrer, at du får nok af de gode fedtsyrer – og det er ernæringsmæssigt uden betydning, om fisken er frisk, frossen, røget eller fra dåse.
Har du konstateret hjertesygdom, anbefales det, at du spiser 300 g fed fisk om ugen.
Når det kommer til fisk, er variation også godt. Varier mellem forskellige slags fisk, mellem fede og magre fisk, og hvordan du tilbereder dem.
Med undtagelse af makrel og ål, der har et fedtindhold på henholdsvis ca. 25 og 30 g pr. 100 g fisk, kan man generelt sige, at fisk har et lavt fedtindhold. Dette gælder også de fisketyper, der betegnes som fede fisk.
De fede fisk, som f.eks. laks, makrel, sild og ål, har et fedtindhold højere end 8 g pr. 100 g.
De middelfede fisk, som f.eks. hornfisk, pighvar, og ørred, har et fedtindhold mellem 2 og 8 g pr. 100 g.
De magre fisk, som f.eks. kulmule, rødspætte, tun og torsk, har et fedtindhold lavere end 2 g pr. 100 g.
Tilskud af fiskeolie
Tilskud af fiskeolier har ikke noget påvist effekt på diabetes. Snak med din læge eller diætist, hvis du overvejer at spise f.eks. levertran eller fiskeoliekapsler.
Gravide og børn
Gravide og børn under 14 år bør ikke spise store rovfisk, og kun begrænsede mængder tunfisk fra dåse. Børn under 3 år bør ikke spise rovfisk eller tun fra dåse. Rovfisk er f.eks. rokke, helleflynder, gedde, aborre, sandart og tun.
Kød, fjerkræ og æg
Du kan spise alle kødtyper – f.eks. kylling, kalkun, svin, kalv, okse, lam, ged, kanin, og vildt.
Et diabetesvenligt kostråd er især at vælge det sunde, umættede fedt. Animalske produkter, herunder kød, er en af de store kilder til mættet fedt i vores kost.
Du kan derfor med fordel vælge kød og kødpålæg med et fedtindhold på max. 10 %, og skære tydeligt fedt og fedtkant fra, når du spiser.
Nøglehulsmærket kan være en hjælp, når du køber ind, da det viser, hvilke fødevarer har et lavere indhold af mættet fedt i forhold til andre varer af samme type.
Fødevarestyrelsen anbefaler et maks. indtag på 500 g rødt tilberedt kød, om ugen. Rødt kød er det kød der kommer fra firbenede dyr, som gris, ko, kalv og lam. Et højt indtag af rødt og/eller forarbejdet kød kan bl.a. øge din risiko for visse kræftformer.
Æggehvider indeholder primært protein, hvor æggeblommen både indeholder protein, vitaminer og en del fedt. Et helt æg indeholder ca. 7 g protein og 6 g fedt. Grundet æggets høje indhold af mættet fedt, er højst 3-4 æg om ugen passende for de fleste mennesker med diabetes.
Bælgfrugter
Bælgfrugter er en vegetabilsk kilde til protein, og kan anvendes som hel eller delvis erstatning for kød. Det kan bl.a. være linser, kikærter, og forskellige varianter af bønner, f.eks. hvide, sorte og røde bønner.
Bælgfrugter har, udover protein, et højt indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler. De indeholder også varierende mængder kulhydrat, og giver blodsukkerstigning, når de spises i større mængder.
Du kan spise alle slags bælgfrugter – både friske, tørrede, fra dåse eller karton. Hvis du bruger tørrede bælgfrugter, skal de ligge i blød og koges, inden du bruger dem.
