Æblechips med kanel
Ernæringsindhold
Næringsindhold pr. person
175/40
kJ/kcal
Energi
9
g
Kulhydrat
0
g
Fedt
0
g
Protein
10
g
Frugt/grønt pr. person
95
g
Kulhydrat 100 g
Ingredienser
6 portioner
4 æbler (ca. 440 g)
1-2 tsk. stødt kanel
Sådan gør du
Fjern kærnehuset på æblerne, og skær dem i skiver á ca. 1 mm. Brug gerne et mandolinjern.
Læg dem fladt på en bageplade med bagepapir. De må godt ligge tæt, men må ikke overlappe.
Drys med kanel fra ca. 30 cm højde, så det fordeler sig fint på æbleskiverne.
Bag i ovnen ved 120 °C varmluft i ca. 1 time, afhængig af tykkelsen. Der kan godt være flere bageplader med chips i ovnen samtidig.
Chipsene er færdige, når de er sprøde efter at være taget ud af ovnen. Tag evt. en chip ud, og vent til, den er kølet af, for at se, om den er sprød nok.
Servering
Spis æblechips som en let snack, når du har lyst til noget sødt.
DIÆTISTENS KOMMENTAR
KULHYDRAT
Tørret frugt, som æblechips og rosiner, har et højt indhold af kulhydrat. Man kan
hurtigt spise en stor mængde kulhydrater, når frugten er tørret. Vær derfor opmærksom på mængden. Du kan bruge æblechips som kulhydrattilskud, hvis dit blodsukker bliver lavt, eller når du er fysisk aktiv.