Ægtefæller til mennesker med diabetes har forhøjet risiko for depression
For familiemedlemmer til en person med diabetes kan livet med diabetes påvirke deres egen mentale sundhed, viser studie. For sundhedsprofessionelle betyder det, at de skal være opmærksomme på den mentale byrde, diabetes kan være for ægtefæller – særligt når sygdommen begrænser hverdagsaktiviteter eller optræder i kombination med andre sygdomme og særligt for mænd.
Artiklen er fra fagbladet Diabetes Behandler december 2021.
For mange personer med diabetes forværres deres sygdom over tid: De får flere sundhedsproblemer, deres mobilitet påvirkes, og behovet for støtte til egenomsorg og hverdagsaktiviteter stiger.
Personer med diabetes får ofte hjælp og støtte til diabetesrelaterede aktiviteter fra deres ægtefælle eller samlever. Sådan støtte er relateret til en bedre kontrol af diabetes samt længere levetid uden diabeteskomplikationer. Derfor opfordrer store interesseorganisationer som Diabetesforeningen og American
Diabetes Association da også til, at den nærmeste familie til en person med diabetes involveres i håndteringen af sygdommen.
For familiemedlemmer til en person med diabetes kan livet med diabetes dog påvirke deres egen mentale sundhed. Tværsnitsstudier har vist, at personer, som har en ægtefælle med diabetes, har samme eller højere forekomst af depression som ægtefællen. Endvidere er involvering i diabeteshåndtering relateret til en lavere livskvalitet hos familiemedlemmer.
Diabetes en kronisk, livslang sygdom, der ofte bliver gradvist værre over tid. Derfor oplever familiemedlemmer ikke nødvendigvis diabetes som en byrde, før sygdommen forværres og følgesygdomme opstår, og behovet for støtte stiger. Det vides ikke, hvad det betyder for risikoen for at udvikle depression, hvis ens ægtefælle har diabetes.
Sådan gjorde vi
Vi analyserede data fra amerikanske familier (Panel Study of Income Dynamics, PSID), som siden 1999 har spurgt familieoverhovederne om deres sundhedsstatus. Vi kiggede på personer, der ikke allerede havde udviklet depression, og som i en periode mellem 1999 og 2017 boede med en ægtefælle. I PSID bliver deltagerne hvert andet år spurgt, om en læge har fortalt dem, at de har diabetes, og i så fald, hvor gamle de var, og om deres diabetes begrænser dem i hverdagen.
Deltagerne bliver også spurgt om, de har andre kroniske sygdomme: hjerte-kar-sygdomme, hjertetilfælde, slagtilfælde, cancer eller depression.
Vi brugte disse oplysninger til at lave tre sammenligninger af risikoen for at udvikle depression hos folk, der havde en ægtefælle med eller uden diabetes (tekstboks 1).
Diabetes bliver i stort omfang set som en individuel sygdom. Både sundhedssystemet og interesseorganisationer har længe hyldet familiestøtte som afgørende for bedre diabeteshåndtering og mental
sundhed hos personer med diabetes. Dette studie bidrager til den voksende litteratur, der påpeger, at diabetes er en sygdom, der ikke kun påvirker individet, men også deres sociale relationer og påpeger, at familiestøtte ikke er en uudtømmelig ressource.
PSID er en såkaldt åben kohorte, og nye personer kan undervejs blive en del af kohorten, ligesom folk også kan forlade den, hvis de dør eller flytter ud af deres husstand eksempelvis på grund af skilsmisse.
Vi udregnede derfor risikoen som incidens, hvilket er antallet af sygdomstilfælde i en befolkningsgruppe i en given periode, for eksempel antallet af personer der udvikler depression fra 1999-2017. I en åben korte udregnes antal nye tilfælde pr. antal år, deltagerne tilsammen har deltaget, for eksempel pr. 1.000 person pr. år.
I alt brugte vi data fra 13.500 voksne amerikanere, der tilsammen havde deltaget i 151.279 år. Vi justerede analyserne for alder, køn, race, personens egen diabetesstatus, og om husstanden var fattig ud fra en amerikansk definition.
Vi kønsopdelte også analyserne for at undersøge, om kvinder og mænd reagerer forskelligt på at have en ægtefælle med diabetes.
Det fandt vi
Personer med en ægtefælle med diabetes havde 24 procent højere risiko for at udvikle depression, sammenlignet med personer med en ægtefælle uden diabetes.
Hvis ægtefællens diabetes begrænsede dem i hverdagen, steg risikoen til at være 89 procent højere. Derimod var der ikke forskel på dem med en ægtefælle med diabetes, der ikke begrænsede dem i hverdagen, og personer med en ægtefælle uden diabetes.
Hvis ens ægtefælle havde mindst en anden kronisk sygdom udover diabetes, var risikoen 134 procent højere end hos personer med en ægtefælle uden diabetes eller andre kroniske sygdomme. Denne analyse viste også, at personer med en ægtefælle uden diabetes, men med mindst en anden kronisk sygdom, havde 118 procent højere risiko for at udvikle depression, end dem med ægtefæller uden hverken diabetes eller andre kroniske sygdomme.
Får du ikke Diabetes Behandler?
Der var ingen forskel i risikoen for at udvikle depression mellem personer med en ægtefælle uden diabetes eller andre kroniske sygdomme og personer med en ægtefælle med diabetes, men ingen andre kroniske sygdomme.
I de kønsopdelte analyser fandt vi, at kvinder med en ægtefælle uden diabetes havde højere risiko for at udvikle depression end mænd med en ægtefælle uden diabetes (7,7 pr. 1.000 personår for kvinder og 5,3 pr. 1.000 personår for mænd).
Derimod havde kvinder og mænd med en ægtefælle med diabetes samme risiko for at udvikle depression (8,3 pr. 1.000 personår for kvinder og 8,1 pr. 1.000 personår for mænd).
Sammenligninger inden for samme køn viste, at risikoen for depression var højere hos mænd med en hustru med diabetes (52 procent), en hustru hvis diabetes begrænsede hende i hverdagen (120 procent), en hustru med diabetes og mindst én anden kronisk sygdom (192 procent), og en hustru der havde diabetes ved studieperiodens start (86 procent).
Kvinder med en ægtemand med diabetes havde kun højere risiko for depression, hvis deres ægtemand var begrænset af sin diabetes i hverdagen (71 procent), eller havde diabetes i kombination med mindst én anden kronisk sygdom (106 procent).
Perspektiver
Diabetes bliver i stort omfang set som en individuel sygdom.
Både sundhedssystemet og interesseorganisationer har længe hyldet familiestøtte som afgørende for bedre diabeteshåndtering og mental sundhed hos personer med diabetes. Dette studie bidrager til den voksende litteratur, der påpeger, at diabetes er en sygdom, der ikke kun påvirker individet, men også deres sociale relationer og påpeger, at familiestøtte ikke er en uudtømmelig ressource.
For sundhedsprofessionelle inden for diabetesområdet betyder disse resultater, at de skal være opmærksomme på den mentale byrde, som diabetes kan være for ægtefæller – særligt når sygdommen begrænser hverdagsaktiviteter eller optræder i kombination med andre sygdomme og særligt for mænd.
Endvidere bør interesseorganisationer udvikle og integrere retningslinjer for, hvordan familiestøtte kan bevares som en vigtig ressource, uden at der gås på kompromis med familiens mentale sundhed.
I et forskningsøjemed er der behov for at undersøge:
- Hvilke fordele og ulemper der er ved at integrere opsporing og behandling af depression hos ægtefæller i den eksisterende diabetesbehandling.
- Hvordan familiestøtte bedst integreres i diabetesbehandlingen, uden at familiens egen mentale sundhed kompromitteres.
Referencer
Nielsen J, Cunningham SA, Ali MK, Patel SA: Spouse’s diabetes status and incidence of depression and anxiety: An 18 year prospective study. Diabetes Care 2021. Jun; 44 (6): 1264-1272.