Fysisk aktivitet kan bidrage til en god behandling af type 2-diabetes

Artiklen er fra fagbladet Diabetes Behandler december 2021.

Endelig vil vi finde de fællestræk, der karakteriserer de personer med type 2-diabetes, som lykkes med at skabe positive livsstilsændringer kort tid efter, de har fået konstateret diabetes.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Norges Idrettshøgskole, og The University of Sydney. Projektet er finansieret af Diabetesforeningen og Aarhus Universitet.

Hvor meget skal der til?

Hvor meget fysisk aktivitet skal der til for at forebygge livstruende komplikationer ved type 2 diabetes?

Mange mennesker med type 2-diabetes er mindre fysisk aktive end personer på samme alder, køn og vægt, der ikke har type 2-diabetes⁽¹⁾. Dette er problematisk, da regelmæssig fysisk aktivitet er en vigtig del af et godt, langt liv med type 2-diabetes. Fysisk aktivitet bidrager til at kontrollere blodsukkeret, og reducerer formentlig risikoen for diabeteskomplikationer⁽²⁾.

Derudover er der en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mental sundhed⁽³⁾. Ligesom fysisk aktivitet har en positiv virkning på blandt andet blodtryk og blodlipider⁽⁴⁾, som begge er forbundet med risikoen for at udvikle livstruende komplikationer.

Derfor er det vigtigt at kunne tilbyde hurtig og evidensbaseret vejledning om fysisk aktivitet som en del af den livsstilsindsats, der også omfatter kostvejledning, eventuelt rygestop, og vægttab/vægtstabilisering.

Viden om at fysisk aktivitet er godt, er ikke nok. Som sundhedsprofessionelle må vi kunne svare på spørgsmål som:

• Hvilken slags fysisk aktivitet?
• Hvor meget?
• Hvilke gode erfaringer har kroniske patienter med at få fysisk aktivitet ind i hverdagen?

Et lodtrækningsforsøg har vist, at regelmæssig og struktureret træning kan reducere behovet for glukosesænkende medicin betydeligt⁽⁵⁾. Dette blev opnået ved 5-6 ugentlige træningssessioner af 30-60 minutters varighed, som involverende både kondition- og styrketræning. For mange er dette ikke et realistisk mål.

Ligeledes har flere observationelle undersøgelser vist, at personer med type 2-diabetes, som er fysisk aktive i fritiden, har lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom og dø for tidligt⁽⁶⁾.

Men disse undersøgelser er også ofte baseret på deltagelse i træning. Træning er karakteriseret ved at være struktureret, med høj belastning, og ofte med det formål at forbedre muskelstyrke eller kondition.

Den eksisterende forskning er altså fokuseret mod en ganske bestemt form for fysisk aktivitet, som ikke alle foretrækker.

Andre former for fysisk aktivitet er havearbejde eller gang/cykling som transport til eller fra arbejde. Det er samtidig også alt det, vi foretager os i hverdagen uden at tænke over, at vi er i bevægelse; såsom at gøre rent, at gå ud og handle, eller lege med børn/børnebørn. Måske er det vigtigste bare at undgå for mange og for lange stillesiddende perioder⁽⁷⁾?

For mange personer med type 2-diabetes, er et godt liv med diabetes, et liv hvor sygdommen fylder så lidt som muligt i dagligdagen⁽⁸⁾. Det er derfor vigtigt at vide mere om, hvordan hverdagsaktiviteter kan bruges til at modvirke komplikationer i forbindelse med type 2-diabetes.

Det vil vi sætte fokus på i et nyt projekt støttet af midler fra Diabetesforeningen. Forhåbentligt kan dette føre til, at flere personer med type 2-diabetes kan få glæde og gavn af regelmæssigbevægelse i deres hverdag.

Formål

Vi vil undersøge, om både træning og hverdagsaktiviteter kan bruges til at forebygge komplikationer ved type 2-diabetes.

Det vil vi gøre ved at kigge på, hvor meget bevægelse der skal til, for at få en meningsfuld beskyttende effekt mod hjerte-karsygdom og tidlig død. Særligt vil vi have fokus på, hvor lidt man kan "nøjes" med at lave for at opnå en beskyttende effekt.

Vi vil også undersøge, hvad der kendetegner de personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes, som lykkes med at få positive livsstilsændringer ind i deres hverdag.

Projektets udførelse

Projektet er baseret på tre forskellige observationsstudier fra Danmark, England og Kina. Tilsammen inkluderer disse studier omkring 70.000 personer med type 2-diabetes, hvilket gør det muligt at konkludere med større sikkerhed end i tidligere sammenlignelige undersøgelser.

Deltagere, med en gennemsnitsalder på omkring 60 år, udgør et bredt udsnit af personer med type 2-diabetes. De er blevet fulgt i nationale registre gennem ti år og har givet tilladelse til, at deres sundhedsdata må bruges til forskning.

Et observationsstudie er kendetegnet ved, at man ikke påvirker studiets deltagere, men at man registrerer deres adfærd, for eksempel gennem spørgeskemaer. Disse observationer kan give viden omkring, hvem der undgår alvorlig sygdom senere i livet.

Fra studierne i England og Kina har vi detaljerede beskrivelser af deltagernes fysiske aktivitetsniveau i fritiden, ved aktiv transport og på arbejde. Disse beskrivelser kan vi bruge til at estimere, hvor meget fysisk aktivitet der skal til, for at opnå en meningsfuld lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom eller dø for tidligt.

Vi kan også sammenligne fysisk aktivitet fra træning med fysisk aktivitet fra cykling til arbejde. På den måde kan vi undersøge, hvordan forskellige former for fysisk aktivitet formentligt kan bidrage til et raskere liv med type 2-diabetes.

I denne form for undersøgelser, hvor vi taget udgangspunkt i deltagernes nuværende adfærd, er det altafgørende at tage højde for andre faktorer, som kan påvirke både mængden af fysisk aktivitet og helbredet. Dette kunne være uddannelsesniveau, arbejdssituation og tidligere kontakt med sundhedsvæsenet. Disse informationer har deltagerne også givet os.

Vi vil også bruge data fra en dansk undersøgelse kaldet DD2 (Dansk Center for Strategisk Forskning i Type 2-Diabetes)⁽⁹⁾. I DD2 har næsten 10.000 personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes givet information om fysisk aktivitet, vægt, og en lang række andre faktorer. At dette projekt involverer nydiagnosticerede patienter er ekstremt spændende, da mange tidligere studier har kigget på patienter, der har levet med deres sygdom i flere år. Vi ved dog fra tidligere forskning, hvor vigtigt der er at få etableret god kontrol med blodsukkerniveauet umiddelbart efter konstateringen af type 2-diabetes, da det er forbundet med lavere risiko for senere hjerte-kar-sygdom⁽¹⁰⁾. Derfor har vi i dette projekt en unik mulighed for at undersøge betydningen af sunde livsstilsændringer kort efter diagnosticeringen af type 2-diabetes på risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom eller dø for tidligt.

Sådan gavner det

For personer med type 2-diabetes er det vigtigt, at sygdommen fylder så lidt som muligt i dagligdagen. Det er derfor betydningsfuldt, at patienter oplever, at der er flere gode og gavnlige måder at være fysisk aktiv på. På den måde kan fysisk aktivitet indgå i patientens liv på en naturlig og meningsfuld måde og dermed bidrage til en god behandling af type 2-diabetes.

Dette kan kun ske ved at have solide data til at understøtte vejledning og anbefalinger. Verdenssundhedsorganisation (WHO) udsendte i 2020 deres første anbefalinger om fysisk aktivitet målrettet personer, der lever med en kronisk sygdom, herunder type 2-diabetes. WHO’s anbefaling og understøttende data konkluderede, at der er brug for mere forskning i, hvordan fysisk aktivitet påvirker risikoen for alvorlige komplikationer ved type 2-diabetes.

Den danske sundhedsstyrelse vil ligeledes snart udarbejde deres opdaterede anbefalinger for fysisk aktivitet. Disse vil være stærkt påvirkede af WHO’s konklusioner. Vores projekt vil bidrage med stærke data til at opkvalificere svarene på: Hvilke slags fysisk aktivitet der er gavnligt. Hvor meget der skal til. Hvad der kendetegner de personer med nydiagnosticeret type 2-diabetes, som lykkes med at få fysisk aktivitet ind i deres hverdag.

Keywords

Fysisk aktivitet. Træning. Hjerte-kar-sygdom. Overlevelse. Forebyggelse. Livsstil.

Referencer

1. Barker J, Smith Byrne K, Doherty A, et al.: Physical activity of UK adults with chronic disease: cross-sectional analysis of accelerometer-measured physical activity in 96 706 UK Biobank participants. Int J Epidemiol. 2019;48(4):1167-74.
2. Cosentino F, Grant PJ, Aboyans V, et al.: 2019 ESC Guidelines on diabetes, pre-diabetes, and cardiovascular diseases developed in collaboration with the EASD. Eur Heart J. 2020;41(2):255-323.
3. World Health Organization. WHO Guidelines on Physical Activity and Sedentary Behaviour Geneva2020 [cited 2021 2021]. Available from: https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/physical-activity.
4. Moghetti P, Balducci S, Guidetti L, et al.: Walking for subjects with type 2 diabetes: A systematic review and joint AMD/SID/SISMES evidence-based practical guideline. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2020;30(11):1882-98.
5. Johansen MY, MacDonald CS, Hansen KB, et al.: Effect of an Intensive Lifestyle Intervention on Glycemic Control in Patients With Type 2 Diabetes: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2017;318(7):637-46.
6. Sluik D, Buijsse B, Muckelbauer R, et al.: Physical Activity and Mortality in Individuals With Diabetes Mellitus: A Prospective Study and Meta-analysis. Arch Intern Med. 2012;172(17):1285-95.
7. Dempsey PC, Friedenreich CM, Leitzmann MF, et al.: Global Public Health Guidelines on Physical Activity and Sedentary Behavior for People Living With Chronic Conditions: A Call to Action. J Phys Act Health. 2020;18(1):76-85.
8. Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Livet med type 2-diabetes – En kvalitativ undersøgelse af erfaringer med hverdagsliv og sundhedsvæsen blandt mennesker med type 2-diabetes 2021 [cited 2021. Available from: https://www.vive.dk/da/udgivelser/livet-med-type-2-diabetes-16337/
9. Christensen DH, Nicolaisen SK, Berencsi K, et al.: Danish Centre for Strategic Research in Type 2 Diabetes (DD2) project cohort of newly diagnosed patients with type 2 diabetes: a cohort profile. BMJ Open. 2018;8(4):e017273.
10. Svensson E, Baggesen LM, Johnsen SP, et al.: Early Glycemic Control and Magnitude of HbA1c Reduction Predict Cardiovascular Events and Mortality: Population-Based Cohort Study of 24,752 Metformin Initiators. Diabetes care. 2017;40(6):800-7.