Materiale på andre sprog
På disse sider finder du materiale, som du kan bruge, når du skal undervise eller vejlede mennesker, der taler farsi, arabisk, urdu eller tyrkisk.
På disse sider finder du materiale, som du kan bruge, når du skal undervise eller vejlede mennesker, der taler farsi, arabisk, urdu eller tyrkisk.
På siderne her finder du korte videoer, der introducerer til livet med diabetes og viser små hverdagsscenarier.
Du kan finde mere materiale på fremmedsprog på Videncenter for diabetes hjemmeside eller på helbredsprofilen.dk.
Diabetesforeningens risikotest giver en god indikation af, om der er risiko for at have eller få type 2-diabetes. Den kan downloades som printvenlig pdf her på en række sprog:
Bestil den danske version af risikotesten i Diabetesforeningens netbutik
”Din egen journal” er en folder på fem sprog: Arabisk, tyrkisk, somali, urdu (pakistansk) og engelsk.
Pjecen er tænkt som en hjælp til fremmedsprogede med type 2-diabetes. Diabetesbehandleren kan bl.a. notere aftaler med patienten omkring kost og motion samt skrive, hvilken medicin patienten får for blodsukkeret, blodtryk og kolesterol. Pjecen forklarer ligeledes de mest almindelige udtryk som f.eks. HbA1c og kolesteroltal.
Pjecen er gratis, du betaler kun for portoen.
”Små skridt til et sundere liv med mad, måltider og fysisk aktivitet” er et billedmateriale med fokus på at bevæge sig med små skridt hen mod sundere vaner.
Målgruppen er personer med type 2-diabetes med anden etnisk baggrund end dansk (tyrkisk, arabisk, pakistansk og somalisk), men materialet kan anvendes bredt til andre målgrupper.
Materialet er til fagpersoner og kan bruges i både individuel vejledning og i gruppeundervisning
Materialet består af 52 billeder med tilhørende vejledning.
Risikoen for at få type 2-diabetes er større blandt personer med tyrkisk, somalisk og palæstinensisk baggrund i Danmark end blandt etniske danskere. Det var baggrunden for Diabetesforeningens modelprojekt i Odensebydelen Vollsmose ”Type 2-diabetes blandt etniske minoriteter - Et modelprojekt om udvikling af metoder til opsporing og øget egenomsorg”.
Find Vollsmoseprojektet i listen over projekter
Fasten i ramadan betyder, at man ikke må spise, drikke, tage stoffer, ryge eller have seksuelt samvær fra solopgang til solnedgang. Du kan sagtens gennemføre ramadan, selvom du har diabetes, men det kræver god planlægning og en ekstra indsats. Tal med din læge, inden du påbegynder ramadan.