Undervisning af to fra Diabetesforeningens roadshow

Roadshow: Ung med type 1-diabetes

Roadshowet er et tilbud til landets skoler, hvor du som ung deler dine personlige fortællinger om et ungdomsliv med diabetes.

Giv indblik i livet med diabetes

Vores roadshow ’ung med diabetes’ er et tilbud til skoler, gymnasier, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. De fleste kender én eller flere personer, der lever med diabetes, men mange har ofte begrænset viden om selve sygdommen.

Ved at oplyse elever og lærere om type 1-diabetes på en sjov, interessant og fængende måde, kan du være med til at nedbryde tabuer og fordomme omkring diabetes og give klassen en bedre forståelse for, hvad det vil sige at leve med type 1-diabetes.

Sidst – men ikke mindst – kan du være med til at lære andre, hvad man skal gøre, hvis en ven, veninde eller skolekammerat akut får lavt blodsukker.

Jeg har fået et kæmpe netværk – mødt andre unge, der også har diabetes, og vi har fået et vildt stærk fællesskab.

Laura, frivillig i roadshowet Ung med diabetes
Unge Mentorer

Hvad indeholder roadshowet?

En roadshow-præsentation varer 45-90 minutter, og det bliver som regel afholdt af to unge frivillige, der selv har type 1-diabetes.

De faste elementer er:

  • Oplæg med fakta om type 1-diabetes
  • Personlige beretninger om et ungdomsliv med type 1-diabetes
  • Quiz om type 1-diabetes
  • Sjove aktiviteter, der åbner klassens øjne for de udfordringer, man som ung med diabetes har i hverdagen.

Når du er frivillig i et roadshow, har du selv også mulighed for at byde ind med idéer til, hvordan du gerne vil skræddersy din præsentation.

Er det noget for mig?

Du skal selv have type 1-diabetes for at blive oplægsholder på roadshowet, og gerne være mellem 15-30 år.  

Det er en fordel, hvis du:

  • har arbejdet med instruktion eller undervisning af unge
  • har prøvet at arrangere foredrag eller på andre måder ”optræde”
  • er udadvendt
  • har lyst til og mod på at tale med mennesker
  • har erfaring med frivilligt arbejde.

Det vigtigste er, at du gerne gøre en forskel ved at fortælle om, hvordan det er at være ung med diabetes.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan du bliver en del af vores ’Ung med diabetes’ roadshow, er du velkommen til at skrive til børne-ungdomskonsulent, Ida Astrup Jørgensen på ida@diabetes.dk eller på telefon 30 65 45 34.

Anne Mette Diederichsen

Anne-Mette Diedrichsen

Mail: adi@diabetes.dk

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål eller hvis du har lyst til at være med.

Nyhedsbrev2

FrivilligNyt

Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.

FrivilligNyt
Kalender

Gratis kurser

Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.

Kurser
Fællesskaber

Frivilligpolitik

Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.

Frivilligpolitik
Værktøjskasse1

Værktøjer

Din nemme adgang til de vejledninger og skabeloner du skal bruge.

Værktøjskassen