To kvinder spiller håndboldfitness

Bliv frivillig i SUND Sammen

Vær med til at udvikle og drive fremtidens folkesundhedsindsats og bliv en del af et nyt udviklings- og forskningsprojekt.

Vil du gøre en forskel for motionsuvante og samtidig styrke dine karrieremuligheder, udvide dit netværk og blive en del af et meningsfuldt fællesskab?


Hvad er SUND SAMMEN?
SUND SAMMEN er en ny indsats, hvor primært studerende og nyuddannede med interesse inden for sundhed, idræt og bevægelse faciliterer trygge og motiverende træningsfællesskaber. Som frivillig i projektet bliver du en del af et frivilligteam, der sammen afholder ugentlige træninger med forskellige fysiske aktiviteter som tilpassede holdspil, smart-training, styrke- og balancetræning samt naturtræning. Målet er at skabe et fællesskab, hvor flere kan være med, uanset erfaring og fysisk niveau.

Hvorfor er det vigtigt?
Over halvdelen af voksne danskere opfylder ikke WHO’s anbefalinger for fysisk aktivitet – selvom de fleste gerne vil bevæge sig mere. Fysisk inaktivitet øger risikoen for over 35 livsbetingede sygdomme, heriblandt type 2-diabetes.

For mange kan springet til en idrætsforening være et for stort skridt, og et traditionelt fitnesscenter er ikke motiverende for alle. SUND SAMMEN tilbyder en tilpasset og inkluderende indsats, hvor bevægelse bliver en sjov og naturlig del af hverdagen – så flere kan finde glæden ved at være aktive.

Som frivillig i SUND SAMMEN bidrager du til at skabe et trygt miljø på et hold, hvor deltagerne oplever succes, styrke og glæde ved bevægelse - og ikke pligt. Sammen bekæmper vi fysisk inaktivitet og opbygger et stærkt netværk, der fremmer et sundere og mere aktivt liv.

Hvad indebærer det at være frivillig i SUND SAMMEN?

Som frivillig i SUND SAMMEN skaber du trygge og motiverende bevægelsesfællesskaber for motionsuvante, herunder personer med eller i forhøjet risiko for type 2-diabetes. Du hjælper mennesker, der ellers risikerer at stå alene efter et afsluttet sundhedsforløb eller med en ny diagnose ved lægen, med at finde glæden ved bevægelse i et fællesskab.

Din rolle
✅ Medfaciliter et hold enten indendørs eller udendørs – i 1 til 1½ time pr
✅ Skab et trygt miljø, hvor bevægelse er legende og lystbetonet
✅ Medfaciliter forskellige fysiske aktiviteter, fx tilpassede holdspil, smart-training, styrke- og balancetræning eller naturtræning
✅ Motivér og støt deltagerne til at fastholde et aktivt liv – også efter et kommunalt sundhedsforløb

Du står aldrig alene som frivillig – sessionerne ledes af 2-3 frivillige, så I sammen kan planlægge og afvikle aktiviteterne. Vi benytter gruppefrivillighed, hvilket betyder, at du sammen med andre koordinerer vagtskemaet og typisk tager 2 vagter om måneden, hvilket sikrer kontinuitet og tryghed for deltagerne.

Stor frihed og medbestemmelse
Du bliver en del af et frivilligteam af andre studerende og nyuddannede, hvor I sammen planlægger og tilpasser aktiviteterne på holdene. Med udgangspunkt i jeres faglige kompetencer og interesser har I frihed til at vælge aktivitetsindhold ud fra vores inspirationskatalog.

Eksempel: Et hold mødes tirsdag kl. 17-18.30 i Center for Diabetes og Hjerte- og Lungesygdomme,
Hans Kirks Vej 8, 2200 København N

Vil du være med?
Ansøg via formularen nederst på siden og bliv en del af SUND SAMMEN!

SS Lille Ikon

Som frivillig får du:

✅ Mulighed for at blive en del af et nyt udviklings- og forskningsprojekt og et unikt fleksibelt frivilligjob
✅ Udvikling både personligt og fagligt med praktisk erfaring i ledelse, facilitering, planlægning og samarbejde – værdifulde kompetencer på arbejdsmarkedet.
✅ Et introkursus der klæder dig på til rollen, løbende kompetenceudvikling og et frivilligcertifikat der styrker dit cv
✅ Et stærkt netværk af andre engagerede studerende og fagpersoner, der brænder for sundhed, bevægelse og social forandring
✅ Glæden ved at hjælpe andre og blive en del af et inkluderende og meningsfuldt fællesskab
✅ Mulighed for at deltage i Diabetesforeningens årlige frivilligdag og årsmøde med workshops og faglige oplæg
✅ Adgang til vores fordelsklub med over 200 rabataftaler på bl.a. Puregym, Aarstiderne, Zoo, Eventyrsport, Apple m.fl.

Hvor kan du blive engageret?

SUND SAMMEN-forløbene er startet op i København og Aarhus. Holdene sammensættes løbende og mødes en gang om ugen i ca. 1½ time. 

Er det dig, vi leder efter?

Vi søger dig, der brænder for sundhedsfremmende aktiviteter! Måske studerer du idræt, sundhedsfremme, fysioterapi, ergoterapi eller en anden sundheds- eller pædagogisk uddannelse – eller måske har du bare lyst til at inspirere andre til at være aktive sammen. Uanset din baggrund er dette en unik mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt.

Du skal kunne:
✅ Tage en til to holdvagter om måneden (varighed 1½ time)
✅ Deltage i et obligatorisk introkursus

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
✅ Har erfaring med at facilitere sundhedsfremmende aktiviteter
✅ Har erfaring med frivilligt arbejde

Det vigtigste er, at du vil gøre en forskel og skabe trygge bevægelsesfællesskaber!

Vi glæder os til at få dig med om bord på holdet 💙 

Tip Info

Infomøde

Vær med til et online infomøde og hør uforpligtende mere om projektet og hvordan du kan blive engageret. Tag endelig gerne en ven eller studiekammerat med.

Ny dato findes snarest, 2026 kl. 16.30-17.30

Hvis datoen ikke helt passer i din kalender, så tøv stadig ikke med at skriv. Vi vil løbende afholde flere infomøder afhængig af interesse.

Værktøjskasse1

Introkursus

På vores introkursus giver vi dig de nødvendige værktøjer og viden til at træde ind i rollen som frivillig i projektet. Du bliver introduceret til vores koncept, principperne bag gruppefrivillighed og får hands-on erfaring med en række sundhedsfremmende aktiviteter.

Gennem praksisnære øvelser og sparring lærer du at facilitere et hold med forskellige borgere, skabe motiverende rammer og sikre, at alle føler sig inkluderet i fællesskabet.

KØBENHAVN

  • Ny dato ikke fastsat (forventes efter sommerferie)
    Adresse: Center for Diabetes og Hjerte- og lungesygdomme
    Hans Kirks Vej 8, 2200 København N

AARHUS

  • 16. april fra kl. 14.00 - 20.35 
    Adresse: Folkesundhed Aarhus, Evald Krogs Gade 1A, 8000 Aarhus C

Hvis datoerne ikke helt passer i din kalender, så tøv stadig ikke med at skriv. Vi vil løbende afholde flere introkurser både weekend- og hverdage afhængig af interesse.

Ansøg via formularen her

Du er også velkommen til at kontakte projektleder på [email protected]

Tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

 

Donation2

Om projektet

Over halvdelen (59%) af den danske voksne befolkning lever ikke op til WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Det er en stor udfordring for folkesundheden, da fysisk aktivitet forebygger over 35 forskellige livsbetingede sygdomme, heriblandt type 2-diabetes. Langt størstedelen (70%) af dem der ikke efterlever minimumsanbefalingerne ønsker at være mere fysisk aktive. Der er altså behov for at udvikle og implementere indsatser der taler til flere.

SUND Sammen er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt, der sigter efter at ændre på ovenstående ved at udvikle og afprøve modeller af fleksible og inkluderende bevægelsesfællesskaber drevet af frivillige med viden, erfaring og interesse for sundhed og bevægelse. Det skal være nemt og attraktivt for flere at være fysisk aktive. For at udvikle de bedst mulige løsninger, der fremmer let tilgængelig fysisk aktivitet og fællesskab, gennemføres projektet via samskabelsesprocesser. Her inddrages mennesker i risiko for og med type 2-diabetes, sundhedsprofessionelle og studerende gennem fokusgruppeinterviews og workshops. Indsigterne herfra bliver brugt til at forme og tilpasse den endelige indsats, som efterfølgende vil blive evalueret og så vidt muligt implementeret i flere kommuner.

Projektet lanceres i første omgang i Aarhus, København, Middelfart og Vejen Kommune. Formålet er at gøre fysisk aktivitet mere tilgængeligt og motiverende for dem, der har mest brug for det ved at skabe fleksible bevægelsesfællesskaber særligt for mennesker, der har eller er i forhøjet risiko for at udvikle type 2-diabetes.

Vi vil udvikle og afprøve en fleksibel indsats, primært drevet af frivillige studerende fra forskellige relevante uddannelser. Indsatsen og aktiviteterne tilpasses deltagernes fysiske udgangspunkt og præferencer og justeres løbende for at identificere de mest effektive tiltag til at fastholde deltagerne i et aktivt liv.

Projektet strækker sig over 3½ år og afsluttes medio 2027 og er et samarbejde mellem Diabetesforeningen, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), fire kommuner og flere andre aktører. Projektet er finansieret af TrygFonden med 4 millioner kroner. Samarbejdet involverer også studerende fra forskellige sundhedsuddannelser som Københavns Professionshøjskole, KU, VIA, UC SYD og tilsvarende institutioner i og omkring projektkommunerne.

Nyhedsbrev2

FrivilligNyt

Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.

FrivilligNyt
Kalender

Gratis kurser

Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.

Kurser
Fællesskaber

Frivilligpolitik

Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.

Frivilligpolitik
Værktøjskasse1

Værktøjer

Din nemme adgang til de vejledninger og skabeloner du skal bruge.

Værktøjskassen