Børn og voksne udendørs

Frivillig i en børnefamiliegruppe

Støt børn med diabetes og deres familier via sociale og sundhedsfremmende aktiviteter.

Fællesskab og aktiviteter for børnefamilier

Diabetesforeningen har en børnefamiliegruppe i hver region. Gruppen refererer til Hovedbestyrelsen og består typisk af 5-10 medlemmer, der arrangerer hyggelige og sjove aktiviteter – primært for børn og unge under 18 år og deres familier.

Aktiviteter, der inspirerer og støtter børnefamilier

Det kan være oplysning om diabetes, erfaringsudveksling, sociale aktiviteter og sundhedsfremmende aktiviteter, der for eksempel handler om kost, fysisk aktivitet eller daglig pasning/regulering af børnenes diabetes.

Netværk og fællesskab

En børnefamiliegruppe er også til for at skabe netværk for familier med diabetes. Her kan både forældre og børn støtte hinanden. Mens forældrene udveksler erfaringer og oplevelser, kan børnene lege med andre børn, der alle har samme behov for at få målt bloddsukker og behandlet svingende blodsukre.

Børnefamiliegrupper henvender sig til alle familier, uanset hvornår barnet har fået konstateret diabetes. I familier, hvor barnets diabetes er nyopdaget, kan der imidlertid være et særligt stort behov for forståelse og fællesskab hos ligesindede.

Er børnefamiliegrupperne noget for mig?

Alle kan være med, og alle kan noget, en børnefamiliegruppe har brug for – uanset om du er den praktiske, omsorgsfulde eller kreative type. F.eks. hvis du:

  • Selv har børn, eller har arbejdet med børn
  • Ved noget om hverdagen med diabetes, motion eller sund mad
  • Har prøvet at arrangere sociale aktiviteter
  • Er udadvendt
  • Kan organisere
  • Er omsorgsfuld
  • Kan tale med alle mennesker

Hovedsagen er, at du gerne vil gøre en forskel for børnefamilier, der har diabetes tæt inde på livet.

Hvilke opgaver kan du få i en børnefamiliegruppe?

    Hvilke opgaver kan du få i en børnefamiliegruppe?
  • Faste opgaver i en børnefamiliegruppe

    + -

    Børnefamiliegruppen deltager i Diabetesforeningens årlige repræsentantskabs- eller delegeretmøde. Her har gruppen én stemmeberettiget repræsentant pr. region.

     

    Alle børnefamiliegrupper skal have fokus på:

    • Diabetesforeningens strategi om øget synlighed
    • Hvervning af medlemmer
    • Politisk indflydelse
    • Deltagelse i de kampagner, som bliver udviklet og koordineret af sekretariatet
    • At fremme samarbejde og erfaringsudveksling med regionsudvalget og lokalforeningerne
    • Rådgivning og vejledning.
  • Medlem af bestyrelsen

    + -

    Du kan vælge at gå efter en af de faste roller som formand eller kasserer i gruppens bestyrelse.

    En bestyrelse skal bestå af mindst tre medlemmer: En formand, en kasserer, og nogle bestyrelser vælger også at udpege en næstformand og/eller en sekretær.

    Formanden leder bestyrelsen, og bestyrelsesmedlemmerne har et personligt ansvar for at leve op til formål, vedtægter, retningslinjer og strategier, som er formuleret af Diabetesforeningens Hovedbestyrelse.

    Lokal forretningsorden

    Bestyrelsen formulerer en forretningsorden, der beskriver f.eks.:

    • Regler/frister for indkaldelse til møder og krav til dagsorden
    • Opgavefordeling
    • Rammer for samarbejdet
    • Skrivning, udsendelse og godkendelse af mødereferater
    • Budget, regnskab og opfølgning på økonomi.
  • Udvalg og konkrete aktiviteter

    + -

    Du kan vælge at deltage i aktiviteter, der allerede er i gang, eller du kan komme med idéer til nye.

    Har du lyst til at:

    • Være med til noget organisatorisk, praktisk eller administrativt?
    • Udvikle oplysningsaktiviteter?
    • Lede en motionsaktivitet eller legeaktivitet?
    • Lede et online-fællesskab?
    • Rådgive forældre til børn, der har diabetes?

Sådan bliver du valgt

Medlemmer af børnefamiliegrupper bliver valgt på det årlige medlemsmøde i regionen. Du kan selv ønske at blive valgt, eller du kan blive opfordret til at stille op.

I løbet af året kan gruppen godt vælge at supplere med et eller flere medlemmer, som bliver officielt valgt på det næste årsmøde.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er interesseret i at være frivillig i en børnefamiliegruppe, og en del af et fællesskab, hvor alle brænder for at gøre en værdifuld forskel, kan du kontakte din lokalforening eller en af Diabetesforeningens frivilligkonsulenter.

Tina Langerskov Buchhave Web

Tina Langerskov Buchhave

Teamleder for frivillighed
Telefon: 41 91 88 39
Mail: tbu@diabetes.dk

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål, eller hvis du har lyst til at være med.

Nyhedsbrev2

FrivilligNyt

Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.

FrivilligNyt
Kalender

Gratis kurser

Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.

Kurser
Fællesskaber

Frivilligpolitik

Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.

Frivilligpolitik
Kurser

Bestyrelsens opgaver

Dine redskaber til bestyrelsesarbejdet.

Opgaver