Beskåret

Frivilligdag

Program og tilmelding til dagen

Velkommen til Frivilligdag 2025

Frivilligdagen er en dag for alle frivillige kræfter i Diabetesforeningen.

Dagen er en alletiders mulighed for at mødes og skabe bånd på tværs af geografi og arbejdsområder, udveksle erfaringer og få ny viden og nye værktøjer.

Hvad indeholder dagen?

Frivilligdagen 2025 byder på en inspirerende blanding af oplæg, samtaler og workshops. 

Du får ny viden om aktuelle emner gennem korte DiaTalks, god tid til at dele erfaringer på kryds og tværs og inspiration fra workshops, der giver idéer til, hvordan foreningens nye strategi kan leve lokalt. Dagen giver både perspektiver, konkrete input og plads til gode samtaler med andre frivillige.

Uanset om du er ny eller erfaren i diabetesfællesskabet, er der noget for dig.

Og du er velkommen! 

Se programmet og tilmelding længere nede på siden.

Hvor og hvornår?

Frivilligdagen afholdes både i øst og i vest, så vær opmærksom på at få tilmeldt dig den Frivilligdag, der passer dig bedst.

(Bemærk: Dagene er byttet om i forhold til tidligere år)

  • Frivilligdagen Øst:
    Afholdes lørdag d. 25. oktober
    i Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

  • Frivilligdagen Vest:
    Afholdes søndag d. 26. oktober
    i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen

Programmet for de to dage er ens! 


Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober. 

Diabetesforeningen dækker dine transportudgifter.
Vi opfordrer til fællestransport, hvis det er muligt. 

 

Program

Formiddag:

9.30 
Dørene åbner 


9.30 - 10.00

Ankomst og tjek ind
Vi starter dagen med kaffe, morgenmad og mulighed for at hilse på hinanden.


10.00 - 10.45

Velkomst 
Formand for Diabetesforeningen Jørgen Andersen byder velkommen, sætter dagen godt i gang og fortæller, hvad der lige nu rører sig i Diabetesforeningen.


10.45 - 11.00
Pause

Tid til at strække ben og tanke op i kopperne


11.00-11.45  

DiaTalks: Korte inspirationsoplæg om aktuelle emner
Læs mere om DiaTalks her til højre for programmet  >>


11.45 - 12.00

Pause
Tid til at strække ben og tanke op i kopperne


12.00 - 13.00

Samtaler på kryds og tværs: Find inspiration hos andre frivillige
Læs mere om erfaringsudvekslingen her til højre for programmet  >>


13.00 – 14.00

Frokost
Vi byder på frokost og hygge over bordene

 

Eftermiddag:

14.00 - 16.00
Workshop: Strategien i lokale hænder.
Læs mere om workshoppen her til højre for programmet  >>

Bemærk!

Du skal ikke vælge mellem workshops i år. Alle kommer igennem tre workshops. 

 

16.00 - 16.15
Pause


16.15 - 16.30

Tak for i dag
Fælles afslutning på dagen

Læs mere om dagens oplæg og workshops

    Læs mere om dagens oplæg og workshops
  • DiaTalks: Korte inspirationsoplæg om aktuelle emner

    + -

    Tre korte og engagerende oplæg på 10 minutter hver, hvor vi tager fat på aktuelle emner, der rører sig både i vores forening og i verden omkring os.

    Det er korte, skarpe oplæg, der giver stof til eftertanke og åbner op for ny viden og perspektiver, du måske ikke kendte i forvejen. DiaTalks inspirerer og giver dig ny viden, som du kan tage med dig i dit frivillige arbejde.

     

    1. På vej mod kommunal- og regionsvalget: Hvad har Diabetesforeningen fokus på og hvorfor

    I denne DiaTalk sætter vi fokus på Diabetesforeningens vigtigste mærkesager op til kommunal- og regionsvalget, hvorfor de er vigtige, og hvad der er på spil. Du får indblik i, hvordan du som frivillig kan være med til at sætte fokus på valget lokalt, og hvilke muligheder der er for at gøre en forskel gennem dialog og handling.


    2. Ultraforarbejdede fødevarer:
    Hvad er det, og hvad betyder de for livet med diabetes?

    Vi hører ofte om ultraforarbejdede fødevarer, og det er også et emne, vi i Diabetesforeningen følger tæt. Men hvad er egentlig op og ned? Cecilie Sandvad, Rådgivnings- og ernæringskonsulent i Diabetesforeningen, gør os klogere på, hvad ultraforarbejdede fødevarer er, hvordan de adskiller sig fra forarbejdede fødevarer, hvordan man kan spotte dem i supermarkedet - og hvilken betydning de kan have for livet med diabetes og vores sundhed.


    3. Foreningsudvikling: Hvad pilotprojekterne har lært os indtil nu

    Foreningsudviklingen er i fokus i denne DiaTalk. Vi har nemlig stukket tåen i vandet og sat gang i en række pilotprojekter, som tester nye veje i Diabetesforeningens lokale arbejde rundt om i landet. Gitte Just, som er projektleder på foreningsudviklingen, deler indsigter fra de indledende tests og fortæller, hvad vi kan tage med os fra de første spæde erfaringer.

  • Samtaler på kryds og tværs: Find inspiration hos andre frivillige

    + -

    Hvis du af og til tænker: Hvad gør de andre egentlig? Hvordan tackler de udfordringer, og hvilke idéer arbejder de med lige nu?

    Så glæd dig til en time med samtaler på tværs af foreninger og aktiviteter, hvor du har chance for at få besvaret lige præcis nogle af de spørgsmål. Her sidder du nemlig sammen med andre frivillige og deler erfaringer, idéer, der spirer, og drømme, som måske snart skal prøves af.

    Samtalen er fri og jeres, men der vil være mulighed for at blive hjulpet på vej af samtalekort, der kan åbne for nye tanker og perspektiver.

    Velkommen til en stund, hvor der er plads til at lære af hinanden, dele erfaringer med andre frivillige og tage ny inspiration og idéer med hjem

  • Workshop: Strategien i lokale hænder

    + -

    Sæt strategien i spil - lokalt og i fællesskab.

    Efter frokost sætter vi fokus på foreningens kommende strategi, der blev vedtaget i maj. 
    For strategien er mere end et papir – den handler om alt det, vi gør i fællesskab. Og vi gør allerede rigtig meget, der virker!

    Derfor skal vi bygge videre på alt det, der fungerer – og skrue op dér, hvor vi kan blive endnu mere relevante i vores omverden og lokalmiljø.

    Men hvordan gør vi det? Det skal vi kigge på sammen i eftermiddagens workshops. 

    Du deltager i tre korte workshops, hvor vi tager fat på forskellige dele af strategien og arbejder med, hvordan den kan blive til konkrete idéer og handlinger. Du får praktiske værktøjer, inspiration og gode idéer med hjem, som kan hjælpe dig med at bringe strategien til live i dit lokale arbejde, uanset om du er ny eller erfaren i diabetesfællesskabet.

    Bemærk: Du skal ikke vælge mellem workshops i år. Alle kommer igennem alle workshops. 

Skriv

Tilmelding til Frivilligdag i Øst

Tilmeldingen er lukket. 

Har du spørgsmål til Frivilligdagen, er du velkommen til at skrive til os på [email protected] 

Skriv

Tilmelding til Frivilligdag i Vest

Tilmeldingen er lukket. 

Har du spørgsmål til Frivilligdagen, er du velkommen til at skrive til os på [email protected]