Lokalforening

Faaborg-Midtfyns lokalforening

Velkommen til Diabetesforeningens lokalforening i Faaborg-Midtfyn. Vi arbejder for et bedre kendskab til og forståelse for diabetes – både over for kommunens borgere, politikere og det enkelte menneske med diabetes.

Om Faaborg-Midtfyn Lokalforening

Der er i øjeblikket ingen lokalforening i Faaborg-Midtfyn. Hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig at starte en lokalforening i Faaborg-Midtfyn, kontakt konsulent  Anne Kaehne på [email protected]

Aktiviteter og arrangementer

    Aktiviteter og arrangementer
  • Opstart af Diabetesforeningens lokalforening i Faaborg-Midtfyns Kommune 

    + -

    Opstart af Diabetesforeningens lokalforening i Faaborg-Midtfyns Kommune

    - Vil du være med? 

     
    Kan du lide at lave spændende lokale arrangementer, og har du lyst til at engagere dig i Diabetesforeningen? Så er det måske dig, vi leder efter til lokalforeningsbestyrelsen i Faaborg-Midtfyns Kommune. 

    Diabetesforeningen vil gerne etablere en lokalforening i Faaborg-Midtfyn, så vi igen kan tilbyde aktiviteter, netværk og fællesskab for mennesker med diabetes i jeres område. 

    Derfor inviterer vi til stiftende generalforsamling og foredrag

    Onsdag den 10. juni 2026, kl. 16:00 - 18:00 

    Mødet bliver holdt i:  
    Tømmergården
    Tømmergården 6
    5600 Faaborg. 

    Program: 

    • Velkomst 
    • Hvad laver en lokalforening, og hvad indebærer bestyrelsesarbejdet.
    • Faaborg-Midtfyns Kommune: Aktiviteter og samarbejde med lokalforeningen. 
    • Stiftende generalforsamling.
    • Opsamling og tak for i dag. 

    Tilmelding: 

    Du tilmelder dig ved at sende en mail til [email protected]    
    Vi skal have din tilmelding senest den 4. juni 2026.  

    Spørgsmål:  

    Har du spørgsmål til mødet eller til bestyrelsesarbejdet, er du velkommen til at kontakte foreningskonsulent Oskar Holgersen på [email protected]  eller på telefon: 41 91 88 22. 
     
    Vi ser frem til at møde dig, og håber vi sammen kan få genetableret en aktiv lokalforening i Faaborg-Midtfyns Kommune.

    Med venlig hilsen 

    Diabetesforeningen 
    __________________________________________________________________________ 
     
    Læs mere om at være med i bestyrelsen her:


    Som medlem af lokalforeningsbestyrelsen kan dine opgaver være meget alsidige, alt efter dine interesseområder, men som minimum kan du forvente følgende opgaver:

    - Deltagelse i bestyrelsesmøder, hvor du mødes med resten af bestyrelsen for at organisere lokalforeningens arbejde. 

    - Planlægning og afvikling af aktiviteter og arrangementer. 

    - Deltagelse i møder og arrangementer i og uden for organisationen, f.eks. generalforsamlinger, repræsentantskabsmøde i lokale samarbejdende foreninger/områder.

    Som medlem i Lokalforeningens bestyrelse får du også meget igen:
     
    - Erfaring med lokalt bestyrelsesarbejde.

    - Gratis deltagelse i Diabetesforeningens kurser og konferencer for frivillige.

    - Muligheden for at være med i et aktivt fællesskab med ligesindede, der også gerne vil være med til at gøre en forskel for mennesker med diabetes. 
     
    Som bestyrelsesmedlem forventer vi:  

    - At du har lyst til at engagere dig i bestyrelsesarbejdet, og at du udfører arbejdet ud fra foreningens officielle vedtægter. 

    - At du bidrager positivt til fællesskabet og løser de aftalte opgaver i bestyrelsen. 

    - At du har lyst til at yde frivilligt arbejde, hvor du hjælper/vejleder personer, der er ramt af diabetes og deres pårørende.  

    Posten som bestyrelsesmedlem er ulønnet, men det giver dig til gengæld en oplagt mulighed for at skabe netværk og indgå i et hyggeligt og uformelt fællesskab.  

    Du er velkommen til at kontakte os 

    Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Foreningskonsulent Oskar Holgersen på: [email protected] eller på telefon: 41 91 88 22. 

Vær med

Vil du være med til at styrke vores arbejde med at lave aktiviteter og skabe netværk for mennesker med diabetes og deres pårørende?

Så er det dig, vi har brug for i vores bestyrelse!

Der er brug for at varetage mange forskellige funktioner og opgaver i vores bestyrelse, og der er med stor sandsynlighed også en opgave, der passer lige præcis til dig.

Kontakt os og hør, hvordan du kan give en hånd med.