Computer Og Blok

Læserbreve

Med et læserbrev kan du udtrykke synspunkter, og blande dig i den offentlige debat

Hvad er et læserbrev? 

Et læserbrev adskiller sig på tre vigtige punkter fra en pressemeddelelse:

  • Det kan være lidt nemmere at få et læserbrev med i avisen (men avisens redaktion bestemmer, hvorvidt et læserbrev kommer med)
  • Du er afsender – naturligvis som repræsentant for Diabetesforeningen
  • Hovedbudskabet er ikke en nyhed, men ros/ris/kommentarer til en sag 

Hvad har du på hjerte?

Du skal først og fremmest have noget på hjerte, som både du og Diabetesforeningen gerne vil lægge navn til.  
 
Med et læserbrev blander du dig i en debat, der ofte er politisk. Derfor er det godt at have solid dokumentation for kritik/forslag/synspunkter, som du skriver i læserbrevet.  
 
Et læserbrev skal være kort (højst ½ A-4 side), og formuleret i et enkelt sprog.  

Sådan skriver du et læserbrev

    Sådan skriver du et læserbrev
  • Søg inspiration

    + -

    Skaf gerne nogle eksemplarer af avisen, så du kan se, hvordan andre har skrevet læserbreve.  

  • Overskrift

    + -

    Overskriften skal fange, og gøre læseren nysgerrig efter at læse læserbrevet.  

  • Indledning

    + -

    Her opsummerer du præcist: 

    • Hvad er dit hovedbudskab/hvad vil du gerne sige?
    • Hvorfor vil du sige det?
    • Vil du have læseren til at gøre noget? 
  • Substans

    + -

    Her kommer du med dine synspunkter/kommentarer/argumenter.  
     
    Del gerne op, så hvert budskab har sit eget afsnit – evt. med underoverskrift.  
     
    Underbyg gerne med fakta, og hold den gode tone. En god idé er at kommentere på et generelt niveau, så du går efter sagen – og ikke personen.  

  • Afslutning

    + -

    Rund af med din konklusion, der f.eks. kan være en opfordring 

  • Send læserbrevet til avisen

    + -

    Når du er færdig med dit læserbrev, sender du det til avisen.  
     
    Undersøg forinden: 

    • Hvornår har avisen deadline for læserbreve?
    • Skal du evt. sende læserbrevet til en specifik journalist eller ansvarlig for læserbreve? 
Anne Kaehne

 

Anne Kaehne

Mail: aka@diabetes.dk

Telefon: 30 65 49 12

Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til værktøjer til presse og markedsføring.